12.1.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 8/21 |
Sag anlagt den 14. november 2007 — Caisse Fédérale du Crédit Mutuel Centre Est Europe mod KHIM (PAYWEB CARD)
(Sag T-406/07)
(2008/C 8/38)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Caisse Fédérale du Crédit Mutuel Centre Est Europe (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats P. Greffe og J. Schouman)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 12. september 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), der blev meddelt den 17. september 2007 (sag R 120/2007-1), annulleres, for så vidt som der herved blev givet afslag på sagsøgerens ansøgning om at registrere PAYWEB CARD som EF-varemærke, ansøgning nr. 3 861 051, for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38. |
— |
EF-varemærkeansøgningen PAYWEB CARD nr. 3 861 051 antages til registrering for alle ansøgte varer og tjenesteydelser. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »PAYWEB CARD« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38 (ansøgning nr. 3 861 051)
Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 40/94 (1), da ordet »PAYWEB CARD« ifølge sagsøgeren ikke — i modsætning til, hvad der blev fastslået i den anfægtede afgørelse — er beskrivende, men derimod har fornødent særpræg i forhold til de ansøgte varer og tjenesteydelser.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).