24.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 283/33


Sag anlagt den 17. september 2007 — Traxdata France mod KHIM — Ritrax (TRAXDATA, TEAM TRAXDATA)

(Sag T-365/07)

(2007/C 283/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Traxdata France SARL (Paris, Frankrig) (ved lawyer F. Valentin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ritrax Corp. Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 23. maj 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i forenede sager R 1337/2005-1, R 1338/2005-1, R 1339/2005-1 og R 1340/2005-1 ændres, og EF-varemærkerne TRAXDATA, nr. 000007393, 000877779, 001252725 og TEAM TRAXDATA nr. 000877910 erklæres følgelig ugyldige for alle varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 42 i medfør af artikel 52, stk. 1, litra c) i forordning (EF) nr. 40/94.

EF-varemærket TEAM TRAXDATA, nr. 000877910 erklæres ugyldigt for følgende tjenesteydelser i klasse 36: »Finansiel sponsorat af sports- og fritidsaktiviteter; finansiel sponsorat af sportskonkurrencer, -begivenheder og -hold; finansiel sponsorat af sportsmænd og -kvinder; […] rådgivningsvirksomhed og konsulentbistand vedrørende alle førnævnte tjenesteydelser«.

EF-varemærkerne TRAXDATA nr. 000877779 og TEAM TRAXDATA nr. 000877910 erklæres ugyldige for følgende tjenesteydelser i klasse 41: »Uddannelse og undervisningsvirksomhed og underholdningsvirksomhed; arrangement og ledelse af konferencer, kongresser, seminarer, symposier […] elektronisk spil via Internet; udgivelse af bøger, blade og tidsskrifter; […] forlystelsescentre; […] udlejning af videobånd, lydbånd, cd'er og biograffilm; rådgivnings- og konsulentvirksomhed vedrørende alle ovennævnte tjenesteydelser«.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ord- og figurmærkerne »TRAXDATA« og »TEAM TRAXDATA« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 36, 41 og 42 — EF-varemærker nr. 877 910, 877 779, 7 393 og 1 252 725

Indehaver af EF-varemærket: Ritrax Corp. Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Traxdata France SARL

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det uregistrerede firmanavn »TRAXDATA FRANCE SARL« og handelsnavnet »TRAXDATA« for følgende varer og tjenesteydelser: »Rådgivning, levering og salg af computervarer, hardware og udstyr«

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Appelkammeret har tilsidesat artikel 52, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet det fastslog, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at selskabet stadig bruger navnet »TRAXDATA«, og da det gjorde sig skyldig i en urigtig anvendelse af kriteriet om risiko for forveksling af de omtvistede varemærker.