Sag T-438/07

Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker — indsigelsesprocedure — ansøgning om SpagO som EF-ordmærke — det ældre nationale ordmærke SPA — relative registreringshindringer — ingen krænkelse af renomméet — artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009)«

Rettens dom (Ottende Afdeling) af 12. november 2009   II ‐ 4119

Sammendrag af dom

1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – beskyttelse af det ældre renommerede varemærke udvidet til varer eller tjenesteydelser af anden art – betingelser – den skade, det ældre varemærkes særpræg eller renommé påføres – utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé – bedømmelseskriterier

   (Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 5)

2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – beskyttelse af det ældre renommerede varemærke udvidet til varer eller tjenesteydelser af anden art

   (Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 5)

1.  Følgende tre betingelser skal være opfyldt, for at artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker finder anvendelse. For det første skal der være identitet eller lighed mellem de omtvistede varemærker, for det andet skal det ældre varemærke, der er påberåbt til støtte for indsigelsen, have et renommé, og for det tredje skal der være en risiko for, at brugen af det ansøgte varemærke uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller vil skade dette særpræg eller renommé. Disse tre betingelser er kumulative, og fraværet af én af dem vil være tilstrækkeligt til, at bestemmelsen ikke finder anvendelse.

   Når krænkelserne omhandlet i nævnte forordnings artikel 8, stk. 5, indtræder, er de en konsekvens af, at der er en vis grad af lighed mellem de omtvistede varemærker, på grundlag af hvilken den berørte kundekreds forbinder disse to varemærker med hinanden, dvs. skaber en sammenhæng mellem disse, selv om den ikke forveksler dem.

   Om der foreligger en sådan sammenhæng, skal afgøres efter en helhedsvurdering under hensyntagen til alle relevante faktorer i det foreliggende tilfælde, særligt graden af lighed mellem de omtvistede varemærker, arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemærker hver især er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjenesteydelsers nærhed eller manglende lighed og den berørte kundekreds, intensiteten af det ældre varemærkes renommé og risikoen for forveksling i kundekredsens bevidsthed.

   (jf. præmis 14-16)

2.  Ordmærket SpagO, der er søgt registreret som EF-varemærke for »alkoholholdige drikke (dog ikke øl)« henhørende under klasse 33 i Nicearrangementet, ligner kun i ringe grad varemærket SPA, som tidligere er blevet registreret ved Benelux-varemærkemyndigheden for »mineralvand og kulsyreholdige vande og andre ikke-alkoholholdige drikke; saft og andre præparater til fremstilling af drikke«, der henhører under klasse 32 i Nicearrangementet. Ligheden er ikke tilstrækkelig til, at forbrugeren kan skabe en sammenhæng mellem de omtvistede varemærker i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.

   I betragtning af hvor korte de omtvistede varemærker er, ser den brede offentlighed i Beneluxlandene ordet som en helhed. Henset til hvor kort det ansøgte varemærke er og til dets enkle opbygning, er det næppe sandsynligt, at gennemsnitforbrugeren vil være tilbøjelig til at dele tegnet SpagO i to ord, »spa« og »go«.

   De visuelle helhedsindtryk, som henholdsvis det ansøgte varemærke og det ældre og kortere varemærke giver, adskiller sig fra hinanden i kraft af det ansøgte varemærkes endelse »go«. Tilsvarende gør det ansøgte varemærkes endelse »go« det muligt at skelne mellem de omtvistede varemærker på det lydlige plan, selv om de omtvistede varemærker begge har bestanddelen »spa« i begyndelsen. Det ansøgte varemærke udtales nemlig i ét ord uden noget længere ophold mellem stavelserne, hvorved stavelsen »spa« ikke spiller nogen selvstændig rolle, men hænger nøje sammen med den anden stavelse »go«.

   Det er ikke muligt at foretage en sammenligning på det begrebsmæssige plan. I den berørte kundekreds’ bevidsthed henviser det ældre varemærke enten til den belgiske by Spa, som er kendt for sit mineralvand og sine kurbade, til den belgiske motorsportsbane Spa-Francorchamps eller til dets deskriptive betydning for kurbade, såsom tyrkiske bade eller saunaer. Udtrykket »spago« er derimod et opdigtet ord, som ikke betyder noget på nogen af Beneluxlandenes officielle sprog.

   For så vidt angår de berørte varers art gør indholdet af alkohol i de alkoholholdige drikke det muligt at skelne mellem disse og [mineral]vand samt de ikke-alkoholholdige drikke. Drikkevarerne er af forskellig art. Mens de alkoholholdige drikke i almindelighed nydes ved specielle og festlige lejligheder, forbruges [mineral]vand og de ikke-alkoholholdige drikke til hverdag. Det er desuden af vital betydning at drikke vand. Den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede gennemsnitsforbruger kan godt skelne mellem alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikke, og afgrænsningen er i øvrigt nødvendig, da visse forbrugere ikke ønsker at indtage alkohol eller ikke kan. I øvrigt er alkoholholdige drikke generelt væsentligt dyrere end ikke-alkoholholdige drikke. Desuden er markedsføringen af alkohol i flere henseender reguleret i højere grad. Navnlig er markedsføringen forbundet med et krav om tilladelse til at sælge og købe alkoholholdige drikke, hvortil er knyttet en minimumsalder.

   Henset til, at de omtvistede varemærker betegner varer af forskellig art, vil en gennemsnitsforbruger i Beneluxlandene ikke forbinde bestanddelen »spa«, som er indeholdt i det ansøgte varemærke SpagO, med mineralvand markedsført under det ældre varemærke.

   (jf. præmis 18, 21, 24, 26 og 28-31)