Forenede sager T-405/07 og T-406/07

Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE)

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker — EF-varemærkeansøgning for ordmærkerne P@YWEB CARD og PAYWEB CARD — absolut registreringshindring — delvist manglende fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

Rettens dom (Tredje Afdeling) af 20. maj 2009   II ‐ 1444

Sammendrag af dom

1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – prøvelse af registreringshindringerne for hver enkelt vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af registreringsansøgningen – begrundelsespligt ved afslag på registrering – rækkevidde

   (Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, og art. 73)

2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg

   (Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, og art. 73)

1.  Artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker skal dels fortolkes således, at prøvelsen af de absolutte registreringshindringer skal være rettet mod hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er søgt registreret, og dels således, at den afgørelse, hvorved den kompetente myndighed giver afslag på registrering af et varemærke, i princippet skal begrundes i forhold til hver enkelt af disse varer eller tjenesteydelser. Denne begrundelsespligt følger ligeledes af det væsentlige krav om, at alle afgørelser, hvorved en national myndighed afslår en rettighed, der er anerkendt i fællesskabsretten, kan undergives en domstolskontrol, der skal sikre en effektiv beskyttelse af denne rettighed, og som derfor skal omfatte spørgsmålet, om begrundelsen er lovlig. Såfremt den samme registreringshindring gør sig gældende for en kategori eller en gruppe af varer eller tjenesteydelser, kan myndigheden dog begrænse sig til at anføre en generel begrundelse for alle de omhandlede varer eller tjenesteydelser.

   Den mulighed, som Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) har for at give en generel begrundelse for anvendelsen af en absolut registreringshindring for en kategori eller gruppe af varer eller tjenesteydelser, må dog ikke skade formålet med begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF og artikel 73, første punktum, i forordning nr. 40/94, som består i at underlægge en afgørelse, som afviser registrering af et EF-varemærke, effektiv domstolskontrol. Det skal derfor kræves, at de pågældende varer og tjenesteydelser har en tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med hinanden, således at de danner en kategori eller gruppe af varer eller tjenesteydelser med en tilstrækkelig ensartethed med henblik på, at Harmoniseringskontoret kan give en sådan generel begrundelse. Det blotte forhold, at de pågældende varer eller tjenesteydelser er omfattet af samme klasse i Nicearrangementet, er ikke tilstrækkeligt hertil, idet disse klasser ofte indeholder meget forskellige varer og tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har en sådan tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med hinanden.

   (jf. præmis 54 og 55)

2.  Hvad angår ordmærkerne P@YWEB CARD og PAYWEB CARD, som er søgt registreret som EF-varemærker for visse varer i klasse 9 i Nicearrangementet, er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de nævnte tegn er uegnede til at opfylde et varemærkes væsentligste funktion, nemlig at angive den kommercielle oprindelse af varerne kaldet »magnetiske databærere«.

   Hvad angår de øvrige varer i denne klasse med undtagelse af »memorykort eller processorkort, magnetkort, magnetkort eller processorkort til identifikation, magnetkort eller processorkort til betaling og kreditering eller debitering« og »mekanismer til forudbetaling for tv-apparater«, opfylder begrundelsen, hvorefter alle disse varer, henset til det forhold, at de ansøgte varemærker hovedsagelig tilsigter at anspore forbrugeren til at købe varerne og at anvende de pågældende tjenesteydelser for med et kort at kunne gennemføre betalinger online, har den specifikke og nødvendige funktion at sikre iværksættelsen af telekommunikationsydelser og finans- og bankydelser, som er uomgængeligt nødvendige for at gennemføre sådanne betalinger, ikke kravene i artikel 253 EF og artikel 73, første punktum, EF.

   Denne begrundelse gør det ikke muligt at underkaste de anfægtede afgørelser en effektiv domstolskontrol med hensyn til vurderingen af de ansøgte varemærkers manglende fornødne særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 i forhold til de pågældende varer. På baggrund af denne meget generelle og vage begrundelse, og henset til den store variation og uensartethed mellem varerne, hvis væsentlige egenskaber ikke er beskrevet i de anfægtede afgørelser, er det således umuligt at efterprøve, om der er en tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse mellem de forskellige varer og kortene, der giver indehaveren mulighed for at overføre data og gennemføre transaktioner online, for således at afgøre, om der er tale om en ensartet gruppe varer, som kan være genstand for en generel begrundelse.

   Hvad angår tjenesteydelserne »pressebureauer (nyheder), navnlig inden for banksektoren, radiofonisk kommunikation, telefonisk kommunikation, telegramekspedition, telegramekspedition, udsendelse af tv-programmer, radiofoniske udsendelser, tv-udsendelser, udlejning af telekommunikationsapparater, udlejning af apparater til udsendelse af meddelelser, udlejning af telefoner, mobilt radiotelefoni, telefoniske tjenester« i klasse 38 i Nicearrangementet, for hvilke de pågældende tegn ligeledes er søgt registreret, opfylder begrundelsen, hvorefter de pågældende tjenesteydelser vedrører et samlet hele af fremgangsmåder for elektronisk datatransmission og har en umiddelbar forbindelse med funktionen og anvendelsen af internettet og mere generelt med nye informationsteknologier, således at det at kunne gennemføre betalingstransaktioner på dette netværk med et chipkort udgør en egenskab ved disse tjenesteydelser, heller ikke kravene i artikel 253 EF og artikel 73, første punktum, i forordning nr. 40/94. Begrundelsen gør det ikke muligt at underlægge de anfægtede afgørelser en effektiv domstolskontrol. Det fremgår således ikke af denne generelle begrundelse, hvorfor disse tjenesteydelser hører til en ensartet gruppe, der kunne berettige en generel begrundelse, og heller ikke, hvorfor de omhandlede tegn, ud fra den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede forbrugers synspunkt har en tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med betalinger online, som gennemføres med et kort.

   (jf. præmis 59, 65, 67, 68, 70, 88, 89, 91 og 95)