27.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/31


Rettens dom af 12. juli 2011 — Mitsubishi Electric mod Kommissionen

(Sag T-133/07) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for projekter angående gasisoleret koblingsudstyr - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-traktatens artikel 53 - opdeling af markedet - ret til forsvar - bevis for overtrædelse - overtrædelsens varighed - bøder - udgangsbeløb - referenceår - ligebehandling)

2011/C 252/73

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mitsubishi Electric Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitor R. Denton og advokat K. Haegeman)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved først ved F. Arbault og J. Samnadda, dernæst ved X. Lewis, dernæst ved P. Van Nuffel og J. Bourke, og endelig ved P. Van Nuffel og N. Khan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr), for så vidt som den vedrører sagsøgeren og TM T&D, subsidiært annullation af artikel 2, litra g), i denne beslutning, samt artikel 2, litra h), i nævnte beslutning, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og mere subsidiært ændring af samme beslutnings artikel 2 med henblik på annullation, eller i mangel heraf nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt

Konklusion

1)

Artikel 2, litra g) og h) i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr) annulleres, for så vidt som den vedrører Mitsubishi Electric Corp.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Mitsubishi Electric betaler tre fjerdedele af de omkostninger, parterne har afholdt for Retten.

4)

Europa-Kommissionen betaler en fjerdedel af de omkostninger, parterne har afholdt for Retten.


(1)  EUT C 140 af 23.6.2007.