Sammendrag
Retspleje – sagsomkostninger – opgørelse – omstændigheder, der tages i betragtning
[Procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 91, litra b); Personalerettens procesreglement, art. 122]
Fællesskabets retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i honorarer til deres egne advokater, hvorimod de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges godtgjort hos den part, som idømmes sagens omkostninger. De skal i forbindelse med en begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne ikke tage hensyn til en national tarif for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom mellem den pågældende part og dennes befuldmægtigede eller advokater.
Fællesskabets retsinstanser er i mangel af fællesskabsretlige bestemmelser om salærtakster frit stillet ved deres vurdering af de foreliggende oplysninger, idet de dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning fra et fællesskabsretligt synspunkt og dens sværhedsgrad, såvel som til omfanget af det arbejde, som de befuldmægtigede og rådgiverne har haft i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen. For så vidt angår arbejdets omfang tilkommer det Fællesskabets retsinstanser at inddrage det samlede antal arbejdstimer, som objektivt set kan anses at have været nødvendige for sagen.
(jf. præmis 24, 25 og 28)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 30. oktober 1998, sag T-290/04 DEP, Kaysersberg mod Kommissionen, Sml. II, s. 4105, præmis 20, 9. september 2002, sag T-182/00 DEP, Pannella mod Parlamentet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 29, 20. november 2002, sag T-171/00 DEP, Spruyt mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 225, og II, s. 1127, præmis 25, 26 og 29, 8. juli 2004, forenede sager T-7/98 DEP, T-208/98 DEP og T-109/99 DEP, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 219, og II, s. 973, præmis 32.