Resumé af personalesag

Resumé af personalesag

Sammendrag

Tjenestemænd – ligebehandling – ansættelse – udvælgelsesprøve

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

I forbindelse med en almindelig udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse ved Fællesskabets institutioner, som er åben for såvel ansøgere, der har arbejdet eller arbejder ved en institution, som ansøgere, der ikke har en sådan erhvervserfaring, kan det på grundlag af statistiske oplysninger, som viser en højere beståelsesprocent for ansøgere fra den første gruppe, ikke formodes, at der har fundet en forskelsbehandling sted mellem ansøgere, som tilhører den ene eller den anden gruppe, idet denne forskel kan forklares under henvisning til flere objektive forhold, som for eksempel et bedre kendskab til udvælgelsesprøvens område.

(jf. præmis 41, 43 og 44)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 31. maj 2005, sag T-294/03, Gibault mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 141, og II, s. 635, præmis 53; 30. november 2005, sag T-361/03, Vanlangendonck mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 377, og II, s. 1709, præmis 52; 12. marts 2008, sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 157.