Sammendrag
1. Tjenestemænd – ledig stilling – ansættelsesmyndighedens afkald på at gennemføre en procedure til besættelse af en ledig stilling til fordel for en omplacering af en tjenestemand med dennes stilling
(Tjenestemandsvedtægten, art. 4 og 29)
2. Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – fastsættelse af indplaceringen af den ledige stilling
(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1; bilag I, del A)
3. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – annullation af den anfægtede ulovlige retsakt – passende genoprettelse af den ikke-økonomisk skade
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
1. Selv om ansættelsesmyndigheden råder over en vid skønsbeføjelse, kan den udelukkende give afkald på at gennemføre en procedure til besættelse af en ledig stilling, og i stedet omplacere en tjenestemand med dennes stilling – en omplacering, der ikke er omfattet af vedtægtens artikel 4 og 29 – af saglige grunde i tjenestens interesse, som ansættelsesmyndigheden skal redegøre for.
(jf. præmis 49 og 50)
Henvisning til:
Domstolen: 9. februar 1984, forenede sager 316/82 og 40/83, Kohler mod Revisionsretten, Sml. s. 641, præmis 22.
Retten i Første Instans: 6. juli 1993, sag T-32/92, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. II, s. 765, præmis 37; 27. november 2003, forenede sager T-331/00 og T-115/01, Bories m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 309, og II, s. 1479, præmis 150-153.
2. Med undtagelse af stillingen som kontorchef, hvorom bilag I, del A, til vedtægten indeholder særlige regler med hensyn til stillingens indplacering i lønklasse, følger det af de almindelige retsprincipper, der regulerer tilrettelæggelsen af ansættelsesforholdene i Fællesskabet, at indplacering af en stilling i lønklasse skal ske henset til betydningen af de opgaver, der tillægges den pågældende stilling og henset til tjenestens interesse. Det sidstnævnte krav forskrives udtrykkeligt i vedtægtens artikel 7, stk. 1.
(jf. præmis 83)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 17. maj 1995, sag T-10/94, Kratz mod Kommissionen, Sml. II, s. 1455, præmis 56-60; 16. oktober 1996, sag T-36/94, Capitanio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 449, og II, s. 1279, præmis 57; 16. oktober 1996, sag T-37/94, Benecos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 461, og II, s. 1301, præmis 56; 19. februar 1998, sag T-3/97, Campogrande mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 89, og II, s. 215, præmis 30.
Personaleretten: 14. december 2006, sag F-122/05, Economidis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 179, og II-A-1, s. 725.
3. Medmindre der er tale om helt særlige omstændigheder, udgør annullationen af en af en tjenestemand anfægtet afgørelse i sig selv en passende og i princippet tilstrækkelig genoprettelse af den ikke-økonomiske skade, vedkommende kan have lidt.
(jf. præmis 114)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 27. februar 1992, sag T-165/89, Plug mod Kommissionen, Sml. II, s. 367, præmis 118; 28. september 1999, sag T-140/97, Hautem mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 171, og II, s. 897, præmis 82; 11. september 2002, sag T-89/01, Willeme mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 153, og II, s. 803, præmis 97.