»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – manglende beståelse af den mundtlige prøve – manglende optagelse på reservelisten – begrundelsespligt – fortroligholdelse af udvælgelseskomitéens arbejde – institutionens afslag på at efterkomme en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Stefan Meierhofer i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af en afgørelse af 10. maj 2007, hvorved udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05, der blev afholdt af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO), meddelte ham, at han ikke havde bestået den mundtlige prøve i udvælgelsesprøven, og af et afslag af 19. juni 2007 på hans anmodning om fornyet behandling af afgørelsen af 10. maj 2007, dels om fornyet vurdering af den mundtlige prøve og optagelse på reservelisten.

Udfald: Afgørelsen truffet den 19. juni 2007 af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde

Ved afvejningen af hensynet til opfyldelsen af begrundelsespligten og hensynet til overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, navnlig hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt denne pligt er opfyldt, når der meddeles en samlet individuel karakter til ansøgere, der dumper ved den mundtlige prøve, lægges der som regel størst vægt på princippet om den fortrolige karakter af komitéens arbejde, men der kan forekomme særlige omstændigheder, hvor det ikke er tilfældet, såsom at ansøgeren var meget tæt på at bestå, men også, at der blev givet midlertidige karakterer, som blev anvendt ved beregningen af sagsøgerens utilstrækkelige individuelle karakter, og endelig at det i betragtning af de eksisterende tekniske hjælpemidler ikke vil medføre en for stor arbejdsbyrde for Kommissionen eller vil være vanskeligt at meddele sagsøgeren mere detaljerede oplysninger end den pågældendes utilstrækkelige individuelle karakter, når disse ikke omfatter komitémedlemmernes individuelle vurderinger eller de konkrete karakterer, som de hver især havde givet.

En sådan meddelelse kan ikke bare betragtes som en foreløbig begrundelse, som kan uddybes nærmere under sagens behandling.

Fællesskabets retsinstanser kan reelt ikke sætte sin egen vurdering i stedet for komitémedlemmernes, men den skal med hensyn til begrundelsespligten have mulighed for at efterprøve, om de har bedømt sagsøgeren ud fra de vurderingskriterier, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at der ikke er sket fejl ved fastlæggelsen af karakteren. Retten skal også i en vis udstrækning have mulighed for at kontrollere, hvilken sammenhæng der er mellem komitémedlemmernes bedømmelser og de konkrete karakterer, de har givet. Retten skal med henblik herpå anordne de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som den, henset til omstændighederne i den konkrete sag, finder passende, og i givet fald gøre det klart over for den sagsøgte institution, at svarene bliver tilsendt den pågældende, for så vidt som det er foreneligt med princippet om, at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt. Når den sagsøgte institution nægter at fremlægge de oplysninger, selv til Retten, der er anmodet om som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, har denne institution tilsidesat sin begrundelsespligt, og Retten har ikke haft mulighed for at udøve sin prøvelsesret fuldt ud.

Domstolen, 16. juni 1987, sag 40/86, Kolivas mod Kommissionen, Sml. s. 2643, præmis 11.

Personaleretten, 13. december 2007, sag F-73/06, Van Neyghem mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 72, 79 og 80, sagen er appelleret til Retten i Første Instans, sag T-105/08 P; 11. september 2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34 og 36.

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – manglende beståelse af den mundtlige prøve – manglende optagelse på listen over egnede ansøgere – begrundelsespligt – fortroligholdelse af udvælgelseskomitéens arbejde – institutionens afslag på at efterkomme en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse«

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Eggers og K. Herrmann, som befuldmægtigede,

sammensat af afdelingsformanden, H. Kreppel, og dommerne H. Tagaras (refererende dommer) og S. Gervasoni,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 23. april 2008,

1 Stefan Meierhofer har ved stævning indleveret ved telefax til Rettens Justitskontor den 3. juli 2007 (den originale stævning blev indleveret den 5.7.2007) i det væsentlige nedlagt påstand dels om annullation af en afgørelse af 10. maj 2007, hvorved udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05, der blev afholdt af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO), meddelte ham, at han ikke havde bestået den mundtlige prøve i udvælgelsesprøven, og af et afslag af 19. juni 2007 på hans anmodning om fornyet behandling af afgørelsen af 10. maj 2007, dels om fornyet vurdering af den mundtlige prøve og optagelse på listen over egnede ansøgere.

»De forordninger, direktiver og beslutninger, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet [for Den Europæiske Union] i fællesskab, samt de nævnte retsakter, som vedtages af Rådet eller Kommissionen [for De Europæiske Fællesskaber], skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne traktat.«

3 Artikel 25, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) har følgende ordlyd:

»Enhver afgørelse, der træffes i henhold til denne vedtægt om en bestemt person, skal straks meddeles den pågældende tjenestemand skriftligt. Enhver afgørelse, der indebærer et klagepunkt, skal begrundes.«

5 Den 20. juli 2005 offentliggjorde EPSO meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve »EPSO/AD/26/05: Jura« i Den Europæiske Unions Tidende (EUT C 178 A, s. 3).

6 Det bestemmes i afsnit A, »Arbejdsopgaver og adgangsbetingelser (krævet profil)«, punkt I, »Arbejdsopgaver«, i denne meddelelse om udvælgelsesprøven, at den omhandler »[a]nalyser, planlægning, undersøgelser og kontrol vedrørende Den Europæiske Unions aktiviteter«; den afdeling, der vedrører jura, har følgende ordlyd:

– analyse og udarbejdelse af beslutningsforslag, f.eks. inden for konkurrenceret

– gennemgang og overvågning af lovgivningen i medlemsstaterne med henblik på kontrol af overensstemmelsen med fællesskabsretten

– behandling i tvistemålssager (overtrædelser af fællesskabsretten, klager osv.)

– forskellige funktioner inden for tvistemålssager, udarbejdelse af institutionernes indlæg i forbindelse med retssager, hovedsagelig ved EF-Domstolen og Retten i Første Instans, juridiske funktioner i Domstolens og Retten i Første Instans’ Justitskontor

– koncipering, forberedelse og gennemførelse af foranstaltninger på området retlige og indre anliggender«.

7 Afsnit B, »Udvælgelsesprøvens forløb«, i meddelelsen indeholder desuden følgende regler om den mundtlige prøve og optagelsen på listen over egnede ansøgere:

e) Samtale med udvælgelseskomitéen på ansøgerens hovedsprog med det formål at vurdere dennes evne til at varetage de i punkt A i I nævnte arbejdsopgaver. Samtalen vil hovedsagelig fokusere på ansøgerens specialviden på området og hans/hendes viden om Den Europæiske Union, dens institutioner og politikker. Ansøgerens kendskab til andetsproget vil også blive vurderet. Samtalen skal endvidere gøre det muligt at vurdere ansøgerens evne til at tilpasse sig forholdene som EU-ansat på en multikulturel arbejdsplads.

De ansøgere […] der samlet har klaret sig bedst ved den skriftlige prøve d) og den mundtlige prøve e), og som har opnået det krævede antal minimumspoint ved hver prøve, opføres på listerne over egnede ansøgere, som inddeles i meritgrupper (højst fire).

8 Sagsøgeren, der er tysk statsborger, deltog i udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05. Han bestod stopprøverne og den skriftlige prøve og aflagde den mundtlige prøve den 29. marts 2007.

9 Formanden for udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 oplyste ved skrivelse af 10. maj 2007 sagsøgeren om, at han havde opnået 24,5 point ved den mundtlige prøve og dermed ikke var nået over minimumstærsklen på 25 point ud af 50, hvilket indebar, at han ikke kunne opføres på listen over egnede ansøgere.

10 Sagsøgeren anmodede ved skrivelse af 11. maj 2007 om fornyet behandling af den nævnte afgørelse af 10. maj 2007, idet han med henvisning til det referat, som han selv udarbejdede efter den mundtlige prøve, og som er vedlagt stævningen, mente, at han havde besvaret mindst 80% af spørgsmålene ved denne prøve korrekt. Sagsøgeren forlangte således en kontrol af bedømmelsen af den mundtlige prøve og subsidiært en redegørelse for de karakterer, han var blevet tildelt for de enkelte spørgsmål, der blev stillet under denne prøve.

11 Efter fornyet behandling af ansøgningen underrettede formanden for udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 ved skrivelse af 19. juni 2007 sagsøgeren om, at komitéen ikke fandt det nødvendigt at ændre resultaterne. I skrivelsen påpegede formanden også over for sagsøgeren, at han havde afgivet flere forkerte end rigtige svar hvad angår specialviden, og at den mundtlige prøve var tilrettelagt ud fra de kriterier, der var præciseret i meddelelsen om udvælgelsesprøven, samt at det som følge af bestemmelsen i artikel 6 i bilag III til vedtægten, hvorefter udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt, ikke var muligt at oplyse ansøgerne om karakterskalaen (»marking grid«) eller om fordelingen af de karakterer, de havde opnået ved den mundtlige prøve (»breakdown of their marks for the oral test«).

– Afgørelsen truffet den 10. maj 2007 af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 annulleres.

– Afslaget af 19. juni 2007 fra udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 på sagsøgerens anmodning om fornyet behandling af 11. maj 2007 annulleres.

– Kommissionen tilpligtes at foretage en fornyet vurdering af den mundtlige prøve, som sagsøgeren aflagde den 29. marts 2007, på grundlag af de gældende vurderingskriterier.

– Kommissionen tilpligtes at træffe en ny afgørelse om sagsøgerens optagelse på listen over egnede ansøgere for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 under hensyntagen til det nye resultat af prøven.

– Kommissionen tilpligtes at begrunde de afgørelser, der i henhold til tredje og fjerde led skal træffes på ny.

14 Retten anmodede i den foreløbige retsmøderapport, der blev tilsendt parterne den 7. februar 2008, som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 55 Kommissionen om at fremlægge følgende forud for retsmødet:

a) en beskrivelse af den karakterskala og karakterfordeling ved sagsøgerens mundtlige prøve (»the marking grid« og »the breakdown of [the] marks for the oral test«), som der henvises til i afslaget af 19. juni 2007 på anmodningen om fornyet behandling

b) eventuelle andre oplysninger om vurderingen af sagsøgerens præstation ved den mundtlige prøve

c) en anonymiseret liste over de andre ansøgere, der blev tildelt en utilstrækkelig karakter ved den mundtlige prøve

d) de beregninger, der resulterede i, at sagsøgeren opnåede præcis 24,5 point ud af 50 ved bedømmelsen af dennes mundtlige prøve.

15 I den samme foreløbige retsmøderapport blev parterne opfordret til at bruge en væsentlig del af deres indlæg på anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten. Det fremgik desuden, at formålet med de ønskede foranstaltninger var »at sikre en effektiv debat af dette anbringende (og af anbringendet om klar tilsidesættelse af de gældende vurderingskriterier, som i det væsentlige svarer til anbringendet om manglende begrundelse)« og at sørge for, at sagsøgeren fik de oplysninger, der var anført i litra a)-d) i den foreløbige rapport, for så vidt som dette var foreneligt med princippet om, at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt, og/eller efter udeladelse af visse oplysninger, som det ville være i strid med det nævnte princip at afsløre.

16 Kommissionen har i sit svar på disse foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse indleveret ved telefax til Rettens Justitskontor den 18. februar 2008 (originaleksemplaret blev indleveret den 19.2.2008) tilsendt Retten en anonymiseret oversigt over de karakterer, som var tildelt de ansøgere, der ikke bestod den mundtlige prøve, som krævet i litra c) i den foreløbige retsmøderapport. Kommissionen har dog nægtet at efterkomme de foranstaltninger, der er nævnt i litra a), b) og d), i denne rapport, navnlig med henvisning til, at når der ikke forelå bevis for en tilsidesættelse af de regler, der gælder for udvælgelseskomitéens arbejde, var anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten, henset til fortroligholdelsen af komitéens arbejde, ikke tilstrækkeligt til, at Retten kunne kræve, at de øvrige oplysninger og dokumenter blev fremlagt. Kommissionen har i øvrigt anført, at den ikke er forpligtet til at fremlægge sådanne oplysninger og dokumenter, uanset om det sker i forbindelse med, at Retten anordner foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse.

17 Sagsøgeren indgav den 20. marts 2008 sine bemærkninger af 17. marts 2008 om foranstaltningerne til sagens tilrettelæggelse, der var rettet mod Kommissionen og navnlig mod dennes afslag på at efterkomme alle Rettens krav, til Rettens Justitskontor.

18 Kommissionen indgav den 19. maj 2008 bemærkninger til det nævnte indlæg fra sagsøgerens side til Rettens Justitskontor.

19 Det må fastslås, at sagsøgeren navnlig har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 10. maj 2007, hvori det meddeles, at han ikke har bestået den mundtlige prøve, og annullation af afslaget af 19. juni 2007 på hans anmodning om fornyet behandling. Det fremgår af retspraksis, at når en ansøger ved en udvælgelsesprøve anmoder om fornyet behandling af en afgørelse, som udvælgelseskomitéen har truffet, er det den afgørelse, komitéen har truffet efter den fornyede behandling af ansøgerens situation, der er den bebyrdende afgørelse (kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 3.4.2001, forenede sager T-95/00 og T-96/00, Zaur-Gora og Dubigh mod Kommissionen, Sml. Pers I-A, s. 79, og II, s. 379, præmis 24-27, dom afsagt af Retten i Første Instans den 23.1.2002, sag T-386/00, Gonçalves mod Parlamentet, Sml. Pers I-A, s. 13, og II, s. 55, præmis 39, den 31.5.2005, sag T-294/03, Gibault mod Kommissionen, præmis 22, den 13.12.2006, sag T-173/05, Heus mod Kommissionen, Sml. Pers II-A-2, s. 1695, præmis 19, og den 12.3.2008, sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, som er appelleret til Domstolen ved sag C-231/08 P, præmis 30). Den afgørelse, som udvælgelseskomitéen traf den 19. juni 2007 i forlængelse af sagsøgerens anmodning om fornyet behandling af 11. maj 2007, er således trådt i stedet for komitéens oprindelige afgørelse af 10. maj 2007 og udgør derfor den bebyrdende afgørelse.

20 Det må som følge heraf fastslås, at sagen kun vedrører den afgørelse, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 traf den 19. juni 2007.

22 Sagsøgeren mener, at Kommissionen i strid med artikel 253 EF har tilsidesat sin forpligtelse til at begrunde afgørelsen af 10. maj 2007 (jf. præmis 9 ovenfor), eftersom »tavshedspligten« i artikel 6 i bilag III til vedtægten kun gælder over for tredjemand og ikke over for ansøgeren selv. Med hensyn til ansøgernes indsigt i udvælgelseskomitéens arbejde er det ifølge Kommissionen fast retspraksis, at artikel 6 i bilag III til vedtægten indeholder et særligt forbud mod at videregive komitéens synspunkter og oplysninger, der vedrører personlige vurderinger eller sammenligninger af ansøgere. Kommissionen har derfor opfyldt sin begrundelsespligt ved at underrette sagsøgeren om, hvilke karakterer han opnåede ved den mundtlige prøve.

23 Sagsøgeren har desuden anført, at der blev begået en procedurefejl, fordi udvælgelseskomitéens formand, Singer, ikke benyttede de hovedtelefoner, der var nødvendige for at følge simultantolkningen af den mundtlige prøve til fransk, og derfor ikke forstod de svar, som sagsøgeren afgav på tysk. Kommissionen mener ikke, at dette anbringende er begrundet. Singer har ingen problemer med at forstå tysk, og komitéens medlemmer er ikke forpligtet til at benytte sig af simultantolkningen. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke er blevet udsat for forskelsbehandling, eftersom Singer fravalgte simultantolkningen for alle de øvrige 94 ansøgere ved den mundtlige prøve, der svarede på tysk, hvilket under ingen omstændigheder kan anses for en procedurefejl.

24 Sagsøgeren har endelig anført, at han besvarede flere spørgsmål fyldestgørende og fuldstændig korrekt under den mundtlige prøve. Det må derfor anses for en klar overtrædelse af reglerne for udvælgelseskomitéens arbejde og de gældende vurderingskriterier, at mindre end 50% af svarene blev godtaget, hvilket kan kun skyldes en sådan overtrædelse. Kommissionen mener ikke, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, eftersom udvælgelseskomitéen har særligt vidtgående skønsbeføjelser ved de mundtlige prøver, der afholdes i forbindelse med udvælgelsesprøver, hvor komitéen både kan tage hensyn til ansøgernes svar og til deres erfaring og personlighed.

25 Med hensyn til de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som Retten anmodede om i den foreløbige retsmøderapport af 7. februar 2008, har Kommissionen som begrundelse for ikke at ville fremsende visse oplysninger, som Retten havde udbedt sig (jf. præmis 16 ovenfor), bl.a. anført, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de regler, der gælder for komitéens arbejde, er tilsidesat, og at dennes afgørelse derfor efter fast retspraksis ikke kan underkastes domstolsprøvelse. Kommissionen erkender, at den i den sag, der gav anledning til dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. januar 2003, Angioli mod Kommissionen (sag T-53/00, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73), oplyste den pågældende om »fordelingen af de karakterer, som hun havde opnået ved den mundtlige prøve«, men har påpeget, at der var tale om en »ganske særlig situation«, og at der i den foreliggende sag, hvor det hævdes, at begrundelsespligten er tilsidesat, ifølge fast retspraksis vedrørende den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéernes arbejde ikke er grundlag for at fremlægge »bedømmelsesskemaer« for sagsøgeren, hvori der oplyses om karakterskalaen, de forskellige point, der blev givet under den mundtlige prøve, og komitémedlemmernes vurdering. Kommissionen konkluderer, at når der ikke foreligger nogen som helst omstændighed, der kan rejse tvivl om den anfægtede afgørelses gyldighed, må den være omfattet af den gyldighedsformodning, der knytter sig til Fællesskabets retsakter. Retten kan ikke kræve, at de ønskede oplysninger fremlægges.

26 Sagsøgeren har i sine bemærkninger til Kommissionens afslag på at fremlægge visse oplysninger som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse med henvisning til vedtægtens artikel 27 endnu en gang påpeget, at der skete en klar tilsidesættelse af de relevante regler for udvælgelseskomitéens arbejde, eftersom komitéen ikke vurderede sagsøgerens præstation ved den mundtlige prøve objektivt og ikke begrundede sin afgørelse. Da det står fast, at der er sket en klar tilsidesættelse af de nævnte regler i denne sag, bør sagsøgerens bevisbyrde undtagelsesvis lempes som følge af uforskyldt bevismangel. Sagsøgeren har desuden under henvisning til dommen i sagen Angioli mod Kommissionen gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet.

27 Kommissionen har som svar på de bemærkninger, der er nævnt i ovenstående præmis, anført, at Fællesskabets retsinstanser ifølge praksis ikke har mulighed for at behandle en mundtlig prøve yderligere, og at det derfor er tilstrækkeligt at meddele den samlede karakter, for at begrundelsespligten er opfyldt. Kommissionen har desuden afvist, at der er sket en klar tilsidesættelse af de regler, der gælder for udvælgelseskomitéens arbejde. For det første foretog komitéens medlemmer en korrekt vurdering af sagsøgerens præstation under prøven, for det andet blev begrundelsespligten opfyldt, og for det tredje blev ligebehandlingsprincippet overholdt. Kommissionen har desuden tilføjet, at sagsøgeren ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at der er sket en klar tilsidesættelse af disse regler.

28 Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren til støtte for sine påstande har fremsat tre anbringender om, at begrundelsespligten er tilsidesat, at der foreligger en procedurefejl, og at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn. I forlængelse af Kommissionens svarskrift, der indeholdt en række betragtninger om ligebehandlingsprincippet, argumenterede sagsøgeren i sit supplerende skriftlige indlæg af 17. marts 2008 for, at der var sket en tilsidesættelse af dette princip. Denne argumentation besvarede Kommissionen i sit indlæg af 19. maj 2008. Da sagsøgeren ikke har fremført dette klagepunkt i sin stævning, kan Retten ikke antage det til realitetsbehandling, hvorfor det ikke vil blive undersøgt nærmere.

29 Blandt de tre anbringender, som sagsøgeren har fremsat i sin stævning, skal anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten først behandles.

30 Herved kan det umiddelbart fastslås, at det fremgår af artikel 253 EF og af artikel 25, stk. 2, i vedtægten, at enhver afgørelse, der træffes om en bestemt person i henhold til vedtægten og indebærer et klagepunkt, skal begrundes. Efter fast retspraksis udgør begrundelsespligten både et vigtigt princip i fællesskabsretten og et væsentligt formkrav for de retsakter, der udstedes af institutionerne, og formålet hermed er dels at gøre det muligt for retsinstanserne at efterprøve en beslutnings lovlighed, dels at give den pågældende tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan fastslå, om beslutningen er begrundet eller ej, og om der er grundlag for at anfægte den (jf. i denne retning Domstolens dom af 7.3.2002, sag C-310/99, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2289, præmis 48, og af 19.9.2002, sag C-113/00, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 7601, præmis 47, samt dom afsagt af Retten i Første Instans den 20.3.1991, sag T-1/90, Pérez-Mínguez Casariego mod Kommissionen, Sml. II, s. 143, præmis 73, den 8.6.1995, sag T-583/93, P mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 137, og II, s. 433, præmis 24, og den 29.2.1996, sag T-280/94, Lopes mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 77, og II, s. 239, præmis 148).

31 Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomité har Domstolen dog præciseret, at hensynet til opfyldelsen af begrundelsespligten må afvejes mod hensynet til overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, jf. artikel 6 i bilag III til vedtægten, og dette princip om fortrolighed har til formål at sikre udvælgelseskomitéen uafhængighed og objektivitet i arbejdet ved at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding eller pression, det være sig fra fællesskabsmyndigheden selv, fra de pågældende ansøgere eller fra en tredjepart. Domstolen har således fastslået, at princippet er til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes, og at der ved kravet om, at en udvælgelseskomités afgørelser skal begrundes, må tages hensyn til karakteren af det pågældende arbejde, som på det stadium, hvor ansøgernes egnethed vurderes, først og fremmest er af sammenlignende karakter og derfor er omgærdet med den fortrolighed, der er forbundet med en udvælgelseskomités arbejde (jf. i denne retning Domstolens dom af 4.7.1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, Sml. I, s. 3423, præmis 24-28).

32 Fællesskabets retsinstanser har på dette grundlag konsekvent fastslået, at »en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer« udgør en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser (dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati, præmis 31, dom afsagt af Retten i Første Instans den 21.5.1996, sag T-153/95, Kaps mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 233, og II, s. 663, præmis 81, og den 2.5.2001, forenede sager T-167/99 og T-174/99, Giulietti m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 93, og II, s. 441, præmis 81, samt dommen i sagen Angioli mod Kommissionen, præmis 69, og i sagen Gibault mod Kommissionen, præmis 39).

33 Dette gælder navnlig, når der ved bedømmelsen af udvælgelsesprøvens skriftlige eller mundtlige del tildeles individuelle karakterer for de forskellige prøver, der indgår i den pågældende del. Dette gælder også, når den pågældende meddeles midlertidige karakterer baseret på forskellige vurderingskriterier for den skriftlige eller mundtlige prøve. Når de dumpede ansøgere i disse tilfælde meddeles individuelle eller midlertidige karakterer, indebærer dette alene, at de underrettes om, at de ikke går videre til det næste trin i udvælgelsesproceduren, men også, at de underrettes om årsagerne hertil i form af oplysninger om de områder eller kriterier, hvor komitéen ikke var tilfreds med deres præstation.

34 I den retspraksis, der er nævnt i præmis 31 og 32 ovenfor, sondres der ikke – eller i hvert fald ikke direkte – mellem, om der meddeles flere individuelle eller midlertidige karakterer, eller om der meddeles en samlet individuel karakter, som er utilstrækkelig. Dette kan kun forstås således, at det altid må anses for en tilstrækkelig begrundelse, at ansøgeren meddeles en samlet individuel karakter, som er utilstrækkelig, uanset hvilke særlige omstændigheder der gør sig gældende i den pågældende sag.

35 Der er således intet i formuleringen eller indholdet af den retspraksis, der er anført i præmis 31 og 32 ovenfor, som giver anledning til at fortolke henvisningen til »de for de forskellige prøver opnåede karakterer« således, at der kun er tale om de utilstrækkelige individuelle karakterer og ikke om de øvrige karakterer, der gives, herunder midlertidige karakterer, navnlig – for de sidstnævntes vedkommende – i tilfælde af at den skriftlige eller som her den mundtlige del kun består af én prøve, og der derfor kun gives en samlet individuel karakter. Retten har herved henvist til de generelle formuleringer, der er valgt i den pågældende retspraksis, og til det forhold, at klagepunktet om begrundelsespligten i dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati, som ligger til grund for den i præmis 32 nævnte retspraksis, ikke drejede sig om, at den sagsøgte institution havde nægtet at oplyse sagsøgeren om individuelle eller midlertidige karakterer, men havde nægtet at give sagsøgeren meddelelse om de kriterier, som udvælgelseskomitéen lagde til grund, og om, hvorfor den havde truffet den anfægtede afgørelse (jf. dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati, præmis 22). Det samme gælder for domme, der vedrørte tilfælde som det her omhandlede, hvor sagsøgeren er dumpet ved den mundtlige prøve, heriblandt dommen i sagen Angioli mod Kommissionen (præmis 56-65) og i sagen Gibault mod Kommissionen (præmis 33-35).

36 I en nyere sag, der som den foreliggende drejede sig om en ansøger, der ikke havde bestået udvælgelsesprøvens mundtlige del, blev det desuden fastslået, at begrundelsespligten kan medføre, at der på anmodning fra en ansøger gives meddelelse om de midlertidige karakter og den metode, som udvælgelseskomitéen har fulgt ved fastsættelsen af den individuelle karakter ved en af de mundtlige prøver, og at det, hvis der, uanset den udelukkede ansøgers anmodning herom, ikke meddeles en begrundelse, tilkommer Fællesskabets retsinstanser at forlange nærmere oplysninger ved foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse (dom afsagt af Retten i Første Instans den 28.4.2004, sag T-277/02, Pascall mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 137, og II, s. 621). I denne sag anordnede Retten i øvrigt sådanne foranstaltninger, hvilke sagsøgte efterkom, og anbringendet om manglende overholdelse af begrundelsespligten blev dermed uden genstand (jf. dommen i sagen Pascall mod Rådet, præmis 28-31).

37 Retten bemærker i øvrigt, at Kommissionen tidligere har indvilliget i at oplyse ansøgere om midlertidige karakterer, navnlig i to sager, hvor ansøgerne ikke havde bestået den mundtlige del, der bestod af en enkelt prøve. I den første sag, der vedrørte en udvælgelsesprøve, fremlagde Kommissionen efter ansøgerens anmodning fordelingen af de forskellige midlertidige karakterer, der var tildelt ved den mundtlige prøve, baseret på de enkelte kriterier (jf. dommen i sagen Angioli mod Kommissionen, præmis 79). I den anden sag, der vedrørte en ansættelsesprocedure, fremlagde Kommissionen efter Retten i Første Instans’ anmodning resultaterne af den mundtlige udvælgelsesprøve baseret på de enkelte kriterier i forhold til en skala fra »--« til »++« (jf. Domstolens dom af 28.2.2008, sag C-17/07 P, Neirinck mod Kommissionen, Sml. I, s. 36, præmis 56). Det er derfor ikke korrekt, når Kommissionen i sit svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse hævder, at der i sagen Angioli mod Kommissionen for så vidt angår meddelelse af yderligere oplysninger og navnlig af de karakterer, der er opnået for hvert vurderingskriterium, var tale om en »ganske særlig situation, som forelå i et konkret tilfælde«. Dette er sket flere gange, hvor det af hensyn til omstændighederne i sagen var berettiget.

38 Hvad angår anmodninger om andre oplysninger end egentlige karakterer, dvs. oplysninger om kriterier eller begrundelser for utilstrækkelige karakterer eller andre oplysninger om bedømmelsen af den pågældende ansøger, må det fastslås, at det trods påstanden om, at begrundelsespligten er overholdt, hvis der meddeles individuelle karakterer, fremgår af de samme domme, hvori dette påstås (jf. præmis 32 ovenfor), herunder dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati og de domme, der vedrører mundtlige prøver, såsom dommen i sagen Angioli mod Kommissionen (præmis 71-85) og i sagen Gibault mod Kommissionen (præmis 42), at Fællesskabets retsinstanser ikke følger ovennævnte retspraksis automatisk, men behandler hvert enkelt sag ud fra de særlige omstændigheder, der gør sig gældende, og de pågældende ansøgeres anmodninger.

39 Betragtningerne i præmis 35-37 og i den foregående præmis understøttes af den gældende retspraksis vedrørende ansøgere, der ikke har bestået den skriftlige del af en udvælgelsesprøve, hvorefter ansøgeren i praksis modtager en ret udførlig forklaring på, hvorfor han ikke er bestået, og ikke bare oplyses om de forskellige individuelle karakterer, men også om begrundelsen for den individuelle karakter, der er for lav til, at han kan fortsætte med udvælgelsesprøven, samt om andre forhold. Fællesskabets retsinstanser har således fastslået, at »ansøgere, der ikke har bestået en udvælgelsesprøve, i givet fald kan anmode den institution, der har tilrettelagt denne prøve, om at få udleveret de rettede besvarelser og/eller få indsigt i de generelle vurderingskriterier, som udvælgelseskomitéen har valgt, f.eks. ved direkte meddelelse af bilag under en retssag mellem denne institution og de nævnte ansøgere eller i henhold til en praksis, som denne institution har fastlagt for at skabe åbenhed om ansættelsesprocedurerne, samtidig med at der tages hensyn til reglen i artikel 6 i bilag III til vedtægten« (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 25.6.2003, sag T-72/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 169, og II, s. 861, præmis 70, og den 17.9.2003, sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 989, præmis 31). Institutionerne har i øvrigt flere gange efter anmodning meddelt enten en sagsøger eller Fællesskabets retsinstans den rettede skriftlige besvarelse og/eller et skema, hvori besvarelsen bedømmes (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 14.7.2005, sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 957, præmis 115-117, Rettens dom af 13.12.2007, sag F-73/06, Van Neyghem mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, der er appelleret til Retten i Første Instans, sag T-105/08 P, præmis 72, 79 og 80, og af 4.9.2008, sag F-147/06, Dragoman mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 21, 82 og 83). Censorerne ved de skriftlige prøver skal ganske vist i modsætning til medlemmerne af den komité, der er ansvarlig for den mundtlige prøve, holdes skjult for ansøgerne (og således beskyttes mod indblanding eller pression, jf. den dom, der er nævnt i præmis 31 ovenfor), men Retten finder ikke, at dette udgør en objektiv årsag til, at der er stor forskel på begrundelseskravene ved manglende beståelse af den skriftlige del af prøven som beskrevet i den retspraksis, der er anført i ovenstående præmis, og de krav, som Kommissionen stiller ved manglende beståelse af den mundtlige prøve, og som i denne sag bevirker, at sagsøgeren kun meddeles den utilstrækkelige individuelle karakter, uafhængigt af de omstændigheder, der er beskrevet i præmis 42-47 i nærværende dom.

40 Ved afvejningen af hensynet til opfyldelsen af begrundelsespligten og hensynet til overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, navnlig hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt denne pligt er opfyldt, når der meddeles en samlet individuel karakter til ansøgere, der dumper ved den mundtlige prøve, lægges der som regel størst vægt på princippet om den fortrolige karakter af komitéens arbejde, men der kan forekomme særlige omstændigheder, hvor det ikke er tilfældet. Dette strider dog ikke mod princippet i artikel 6 i bilag III til vedtægten om, at udvælgelseskomitéens arbejde skal holdes fortroligt, og stemmer i øvrigt overens med den seneste udvikling i Fællesskabets retspraksis, som peger i retning af større åbenhed (jf. i denne retning Domstolens dom af 18.12.2007, sag C-64/05 P, Sverige mod Kommissionen, Sml. I, s. 11389, og af 1.7.2008, forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, samt dom afsagt af Retten i Første Instans den 8.11.2007, sag T-194/04, Bavarian Lager mod Kommissionen, Sml. II, s. 4523, der er appelleret til Domstolen, sag C-28/08 P).

41 Det er Rettens opfattelse, at der i denne sag forekommer særlige omstændigheder som dem, der er nævnt i ovenstående præmis.

42 Det fremgår for det første af afgørelsen af 10. maj 2007 (jf. præmis 9 ovenfor), at ansøgeren var meget tæt på at bestå den mundtlige prøve. Det er under disse omstændigheder rimeligt, at den pågældende anmoder om yderligere oplysninger for i det mindste at forsikre sig om, at karakteren er afgivet korrekt, eller for at få oplyst, om den eventuelt er afrundet.

43 Det står for det andet fast, at sagsøgeren kun fik en samlet individuel karakter for den mundtlige prøve, hvilket i modsætning til det i præmis 33 ovenfor anførte betyder, at han ikke modtog de oplysninger, der er nævnt i denne præmis, og som er nødvendige for, at han kan forstå, hvorfor han ikke bestod denne del af udvælgelsesprøven, ikke mindst fordi han var meget tæt på at bestå.

44 Det står for det tredje også fast, at der i det foreliggende tilfælde blev givet midlertidige karakterer, som blev anvendt ved beregningen af sagsøgerens utilstrækkelige individuelle karakter. Dette fremgår klart af svaret på hans anmodning om fornyet behandling og blev bekræftet af Kommissionens repræsentant under retsmødet.

45 Selv om Kommissionens repræsentant for det fjerde oplyste under retsmødet, at der faktisk blev givet en karakter for alle de vurderingskriterier, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05, og disse kriterier blev lagt til grund ved beregningen af ansøgernes individuelle karakterer, bemærkes, at Kommissionen selv har udtalt, at den ikke har set bedømmelsesskemaerne (jf. præmis 25 ovenfor), men blot videregav de oplysninger, som den havde fået af EPSO, til Retten, samt at Kommissionen adspurgt af Retten har erkendt, at den ikke er klar over, om alle vurderingskriterier blev vægtet ens, eller om der også blev taget hensyn til andre faktorer, der ikke fremgår af meddelelsen om den pågældende udvælgelsesprøve. Kommissionen er gentagne gange blevet spurgt, om de 24,5 point ud af 50 var beregnet ved sammenlægning af de enkelte midlertidige karakterer, der var givet på grundlag af vurderingskriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og har hertil svaret bekræftende, men har på den anden side heller ikke udelukket, at der blev taget hensyn til andre faktorer eller forhold ved tildelingen af denne utilstrækkelige karakter. De »bedømmelseskriterier«, der er nævnt i præmis 29 i dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati, skal gøre det muligt at opstille fælles regler, som censorerne ved de skriftlige prøver (der vil normalt være flere censorer end medlemmer af den komité, der er ansvarlig for den mundtlige prøve) skal følge ved vurderingen og bedømmelsen af de skriftlige prøver, og disse kriterier er fortrolige, hvilket ikke gælder for de vurderingskriterier, der er tale om i denne sag, og som er fastsat i punkt B.3 i meddelelsen om udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05, tilgængelige for offentligheden og bindende for udvælgelseskomitéens medlemmer. Dette indebærer under de foreliggende omstændigheder, der er beskrevet ovenfor, at hverken sagsøgeren eller Retten ud fra den utilstrækkelige individuelle karakter har kunnet sikre sig, at afgørelserne af 10. maj 2007 og 19. juni 2007 ikke er fejlagtige set i forhold til de vurderingskriterier, der skal lægges til grund ved beregningen af den individuelle karakter, og som i denne sag bestod i at vurdere dels ansøgernes specialviden på »området« og deres viden om EU og EU’s institutioner og politikker, dels deres kendskab til et andet sprog, samt ansøgernes evne til at tilpasse sig forholdene som EU-ansatte på en multikulturel arbejdsplads.

46 Det bemærkes for det femte, at det i betragtning af de eksisterende tekniske hjælpemidler ikke vil medføre en for stor arbejdsbyrde for Kommissionen eller vil være vanskeligt at meddele sagsøgeren mere detaljerede oplysninger end den utilstrækkelige individuelle karakter. Det bemærkes, at Kommissionen ganske vist behandlede disse to spørgsmål under retsmødet, men kun i generelle vendinger, og ikke præciserede, hvilke problemer der var tale om i denne sag, og heller ikke nævnte de mange andre ansøgere, der har anmodet om en nærmere begrundelse for deres utilstrækkelige individuelle karakterer. Kommissionen forklarede heller ikke, hvorfor det ville være vanskeligt at meddele sagsøgeren mere detaljerede oplysninger, når disse ikke omfattede komitémedlemmernes individuelle vurderinger eller de konkrete karakterer, som de hver især havde givet. Kommissionen anførte under retsmødet alene generelt, at årsagen til, at den havde nægtet at meddele disse oplysninger, først og fremmest var, at det var vanskeligt at rekruttere frivillige medlemmer til udvælgelseskomitéerne, og at det ville resultere i en »bølge af klager« fra deltagere i udvælgelsesprøver, hvis de fik adgang til sådanne oplysninger.

47 For det sjette præciserede udvælgelseskomitéen i sit afslag af 19. juni 2007 på anmodningen om fornyet behandling med hensyn til sagsøgerens »specialviden«, at sagsøgeren havde afgivet flere forkerte end rigtige svar, og sagsøgte oplyste endvidere i svarene på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse og under retsmødet, at det største problem var, at de svar, sagsøgeren afgav under den mundtlige prøve, generelt var for uklare og upræcise. Kommissionen har med hensyn til den sidstnævnte kritik ikke oplyst, om dette gjaldt for alle de vurderingskriterier, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller kun for kriteriet om ansøgerens specialviden. Kommissionens udtalelser er derfor mangelfulde og tvetydige på visse punkter, hvilket kunne have været afhjulpet, hvis den havde fremlagt bedømmelsesskemaerne og/eller de midlertidige karakterer vedrørende sagsøgeren.

48 Retten bemærker videre, at sagsøgeren vedlagde stævningen et referat på tre sider fra den mundtlige prøve, der fandt sted den 29. marts 2007. Det er ubestridt, at det ikke tilkommer Retten at drage komitémedlemmernes vurderinger i tvivl på grundlag af et sådant dokument, som desuden ikke har materiel betydning, men det er dog også klart, at sagsøgeren ikke bygger sine indsigelser mod resultaterne af den mundtlige prøve på en række diffuse og vage anskuelser, der fremføres på en upræcis og ustruktureret måde, men på et klart og udførligt referat, hvori han gennemgår de spørgsmål, han blev stillet, og de svar, han afgav.

49 Det må derfor fastslås, at den utilstrækkelige individuelle karakter, som ansøgeren blev tildelt ved den mundtlige prøve, dvs. 24,5 point ud af 50, ikke bare kan betragtes som en foreløbig begrundelse, som ifølge retspraksis (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 6.11.1997, sag T-71/96, Berlingieri Vinzek mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 339, og II, s. 921, præmis 79) kan uddybes nærmere under sagens behandling, men at den samlede karakter under de foreliggende omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at opfylde begrundelsespligten fuldt ud. Det følger heraf, at Kommissionens afslag på at fremlægge yderligere oplysninger udgør en tilsidesættelse af denne forpligtelse.

50 Det tilkommer ikke Retten at bestemme, hvilke oplysninger Kommissionen skal meddele den pågældende for at opfylde sin begrundelsespligt, især i en sag som denne, hvor Kommissionen nægter at efterkomme de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som Retten har anordnet, og hvor Retten derfor ikke har mulighed for at få kendskab til sagsøgerens bedømmelsesskemaer eller til andre oplysninger om forløbet af den mundtlige prøve, som sagsøgeren deltog i, og heller ikke om tildelingen af den pågældende karakter.

51 Retten bemærker dog, at man under alle omstændigheder og navnlig i denne sag kunne have meddelt sagsøgeren visse supplerende oplysninger, således som det skete i sagen Pascall mod Rådet, uden at krænke den fortrolighed, der ifølge retspraksis er forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde (jf. præmis 31 ovenfor), og uden at der som anført i dommen i sagen Parlamentet mod Innamorati videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen eller afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes (jf. dommen i sagen Pascall mod Rådet, præmis 28). Det drejer sig her navnlig om de midlertidige karakterer, der er tildelt på grundlag af de enkelte vurderingskriterier i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Man kunne også have udleveret bedømmelsesskemaerne til sagsøgeren efter at have overstreget de oplysninger, der ikke må videregives, fordi udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt. Da Kommissionen ikke engang har fremlagt disse oplysninger for Retten, har denne ikke haft mulighed for at udøve sin prøvelsesret fuldt ud. Selv om Kommissionen under retsmødet udtalte, at det ikke ville være »særlig nyttigt« at fremlægge oplysninger om karakterernes fordeling på kriterier, og i sine bemærkninger af 19. maj 2008 til sagsøgerens supplerende indlæg af 17. marts 2008 anførte, at de dokumenter, Retten havde anmodet om, dvs. bedømmelsesskemaerne, var »irrelevante«, henhører vurderingen af, om anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten er berettiget, under Rettens og ikke under Kommissionens kompetence.

52 Hvis man støtter Kommissionens antagelse, vil dette under alle omstændigheder indebære, at Retten afskæres fuldstændigt fra at kontrollere bedømmelsen af den mundtlige prøve. Retten kan reelt ikke sætte sin egen vurdering i stedet for komitémedlemmernes, men den skal med hensyn til begrundelsespligten (hvis omfang er beskrevet i præmis 30 ovenfor) have mulighed for at efterprøve, om de har bedømt sagsøgeren ud fra de vurderingskriterier, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at der ikke er sket fejl ved fastlæggelsen af den pågældendes karakter. Retten skal også i en vis udstrækning have mulighed for at kontrollere, hvilken sammenhæng der er mellem komitémedlemmernes bedømmelser og de konkrete karakterer, de har givet (jf. Domstolens dom af 16.6.1987, sag 40/86, Kolivas mod Kommissionen, Sml. s. 2643, præmis 11, dommen i sagen Van Neyghem mod Kommissionen, præmis 86, og Rettens dom af 11.9.2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34 og 36). Retten skal med henblik herpå anordne de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som den, henset til omstændighederne i den konkrete sag, finder passende, og i givet fald, hvilket er sket i denne sag, gøre det klart over for den sagsøgte institution, at svarene kun vil blive tilsendt den pågældende, for så vidt som det er foreneligt med princippet om, at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt.

53 Henset til sagsakterne (navnlig de omstændigheder, der er beskrevet i præmis 42-47 ovenfor), og da Kommissionen ikke har fremlagt de oplysninger, som Retten har anmodet om som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse (jf. præmis 16 ovenfor), finder Retten, at anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten er begrundet og bør tages til følge.

54 Denne konklusion ændres ikke af den anskuelse, som Kommissionen fremførte i indlægget af 18. februar 2008, nemlig at det var med rette, at den nægtede at meddele bedømmelsesskemaerne og de øvrige oplysninger, Retten havde anmodet om, fordi sagsøgeren hverken har påstået eller bevist, at der er sket en klar tilsidesættelse af de regler, der gælder for udvælgelseskomitéens arbejde, og fordi Retten fejlagtigt betragter begrundelsespligten som en regel, der gælder for komitéens arbejde, eller som i hvert fald er knyttet hertil. Rent bortset fra at det fremgår af den foreløbige retsmøderapport, at de pågældende foranstaltninger først og fremmest blev truffet, for at Retten kunne tage stilling til anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten, har Kommissionen under de foreliggende omstændigheder både set bort fra begrundelsespligtens præceptive karakter og fra dens omfang, jf. præmis 30 ovenfor.

55 Det fremgår af det ovenfor anførte, uden at det er nødvendigt at behandle de to andre anbringender, som sagsøgeren har fremsat, at begrundelsespligten er tilsidesat, og at påstanden om annullation af den afgørelse, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 traf den 19. juni 2007 (jf. præmis 19 ovenfor), derfor må tages til følge.

56 Hvad angår påstandene om, at Retten skal pålægge Kommissionen at træffe foranstaltninger, bemærker Retten, at Fællesskabets retsinstanser efter fast retspraksis ikke har kompetence til at udstede påbud til fællesskabsinstitutionerne. Denne retspraksis finder anvendelse i EU-personalesager (Domstolens dom af 21.11.1989, forenede sager C-41/88 og C-178/88, Becker og Starquit mod Parlamentet, Sml. s. 3807*, præmis 6, og dom afsagt af Retten i Første Instans den 9.6.1998, sag T-172/95, Chesi m.fl. mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 265, og II, s. 817, præmis 33). Retten kan således ikke uden at gribe ind i den administrative myndigheds beføjelser (jf. navnlig dom afsagt af Retten i Første Instans den 15.12.1999, sag T-300/97, Latino mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 259, og II, s. 1263, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis) udstede et påbud til Kommissionen i denne sag, selv om det svarer til den forpligtelse, som institutionen har ifølge artikel 233 EF, når der er afsagt en annullationsdom (jf. i denne retning dom afsagt af Retten i Første Instans den 9.6.2005, sag T-80/04, Castets mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 161, og II, s. 729, præmis 17, og den 5.10.2005, sag T-203/03, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 279, og II, s. 1287, præmis 32). Det tilkommer til gengæld Kommissionen at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde dommen.

57 I henhold til artikel 122 i procesreglementet finder bestemmelserne om sagsomkostninger og retsudgifter i andet afsnit, kapitel 8, kun anvendelse på sager, som er anlagt for Retten efter dette procesreglements ikrafttræden. Hvad angår sager, der verserede før reglementets ikrafttræden, finder de relevante bestemmelser om sagsomkostninger i procesreglementet for Retten i Første Instans fortsat anvendelse med de nødvendige tillempninger.

58 I medfør af artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Det fremgår dog af artikel 88 i samme reglement, at i tvister mellem Fællesskaberne og deres ansatte bærer institutionerne selv deres egne omkostninger. Da sagsøgeren i det væsentlige har fået medhold i sagen, bør Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

1) Afgørelsen truffet den 19. juni 2007 af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 annulleres.

3) Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

De foreliggende sprogversioner af denne afgørelse og af de afgørelser fra Fællesskabets retsinstanser, der er henvist til heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, kan findes på Domstolens hjemmeside på internettet: www.curia.europa.eu