»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – bedømmelsesprocedure – attestationsprocedure – vurdering af kvalifikationer – tilsidesættelse af lovens anvendelsesområde – undersøgt af egen drift«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Françoise Putterie-De-Beukelaer har nedlagt påstand om annullation af sin karriereudviklingsrapport for 2005, for så vidt som det i rapportens rubrik 6.5, »Kvalifikationer«, oprettet med henblik på attestationsproceduren, ikke anerkendes, at hun har de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaver omfattet af kategori B*.

Udfald: Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 annulleres, for så vidt som det ikke heri anerkendes, at sagsøgeren har potentiale til at udføre opgaver omfattet af kategori B*. Kommissionen betaler samtlige sagens omkostninger.

1. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – begreb

2. Tjenestemænd – søgsmål – anbringende vedrørende tilsidesættelse af lovens anvendelsesområde – undersøgelse af egen drift – betingelser herfor

3. Tjenestemænd – attestationsprocedure – Kommissionens vilkår for gennemførelsen – beføjelse til at udtale sig om ansøgningerne – afgrænsning i forhold til bedømmelsesproceduren – adgangskriterier

1. Den nøjagtige juridiske kvalifikation af en skrivelse eller en note tilkommer alene Retten og er ikke undergivet parternes vilje. En skrivelse, hvori en tjenestemand opfordrer administrationen til at træffe visse afgørelser, skal anses for en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, når den pågældende skrivelse, uagtet at den kan fortolkes som en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, udtrykkeligt er blevet fortolket af ansættelsesmyndigheden som en klage, og den pågældende således med rette kunne mene, at vedkommende havde opfyldt kravene i den administrative procedure i henhold til vedtægtens artikel 90 og 91 og direkte kunne anlægge sag ved Retten.

I en situation, hvor en institution har udvist en adfærd, der enten i sig selv eller i afgørende omfang må antages at kunne medføre en vildfarelse hos en retsundergiven, som er i god tro, og som har udvist den agtpågivenhed, der kan kræves af en normalt påpasselig person, kan administrationen nemlig ikke påberåbe sig, at den selv har tilsidesat principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, da dette er årsagen til den fejl, den retsundergivne har begået.

Retten, 29. maj 1991, sag T-12/90, Bayer mod Kommissionen, Sml. II, s. 219, præmis 29; 15. juli 1993, sag T-115/92, Hogan mod Parlamentet, Sml. II, s. 895, præmis 36.

2. Fællesskabets retsinstanser har mulighed for og i givet fald forpligtelse til af egen drift at behandle visse anbringender vedrørende den materielle lovlighed. Dette gælder for et anbringende om tilsidesættelse af en ufravigelig procesforudsætning vedrørende en afgørelses tilsidesættelse af lovens anvendelsesområde. Retten ville faktisk tilsidesætte sin funktion som retsinstans, der udfører legalitetskontrollen, hvis den afholdt sig fra, selv i tilfælde af manglende anfægtelse fra parterne på dette punkt, at fastslå, at den anfægtede afgørelse er truffet på grundlag af en norm, der ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde, og, hvis den følgelig skulle træffe afgørelse i den tvist, der er forelagt den, ved selv at anvende en sådan norm.

Herved kan argumentet om, at behandlingen af egen drift af et anbringende vedrørende den materielle lovlighed risikerer at skade den kontradiktoriske karakter af den verserende tvist og princippet om overholdelse af retten til forsvar, ikke tages til følge. Artikel 77 i Personalerettens procesreglement fastsætter, at Retten af egen drift kan behandle en ufravigelig procesforudsætning på betingelse af, at parterne forudgående er blevet hørt. Der er imidlertid ingen grund til at antage, at selv om denne betingelse udgør en tilstrækkelig garanti for den kontradiktoriske procedure og princippet om overholdelse af retten til forsvar i forbindelse med nævnte behandling af et anbringende vedrørende en ufravigelig procesforudsætning, forholder det sig ikke på samme måde ved en sådan behandling af et ordre public-anbringende, hvad enten der er tale om materiel lovlighed eller formel lovlighed. Det må derfor antages, at Retten ved at meddele parterne det ordre public-anbringende, som den agtede at rejse af egen drift, efter at have indhentet parternes skriftlige indlæg om dens hensigt og sætte dem i stand til at drøfte problemet under retsmødet har opfyldt kravene efter kontradiktionsprincippet og princippet om retten til forsvar.

Domstolen, 21. november 2002, sag C-473/00, Cofidis, Sml. I, s. 10875, præmis 36 og 38; 1. juni 2006, forenede sager C-442/03 P og C-471/03 P, P & O European Ferries (Vizcaya) og Diputación Floral de Vizcaya mod Kommissionen, Sml. I, s. 4845, præmis 45; 26. oktober 2006, sag C-168/05, Mostaza Claro, Sml. I, s. 10421, præmis 39.

Retten, 15. juli 1994, forenede sager T-576/93 – T-582/93, Browet m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 677, præmis 35.

3. Ifølge statuttens artikel 43, stk. 1, udfærdiges der for hver tjenestemand i henhold til de betingelser, hver institution fastsætter, en periodisk rapport om hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i tjenesten. Fra lønklasse 4 kan udtalelsen for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST i henhold til vedtægtens artikel 43, stk. 2, også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.

Artikel 10 i bilag XIII til vedtægten udgør derimod en overgangsbestemmelse. Den fastsætter karriereforløbet for tjenestemænd, der tidligere gjorde tjeneste i kategori C og D, i ansættelsesgruppen af assistenter, som de overføres til fra den 1. maj 2006. Attestationsproceduren skal baseres på anciennitet, erfaring, fortjenstfuldhed og de uddannelser for tjenestemænd, de har fulgt, og efter en procedure, hvis vilkår for gennemførelse fastlægges af institutionerne, og som bl.a. indebærer et blandet attestationsudvalgs gennemgang af ansøgningerne. Med hjemmel i artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten fastlagde Kommissionen ved beslutning af 7. april 2004 gennemførelsesbestemmelserne for attestationsproceduren for sit personale.

Bedømmelses- og attestationsproceduren, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, henholdsvis beslutningen af 7. april 2004, er forskellige og hviler på fuldstændig forskellige regler.

Selv om medbedømmeren har beføjelse til at vedtage karriereudviklingsrapporten med forbehold af, at rapporten ikke ændres af bedømmeren i appelleddet, tilkommer det herved ansættelsesmyndigheden under hver etape af attestationsproceduren at udtale sig om ansøgningerne til at få adgang til attestation. Det tilkommer navnlig ansættelsesmyndigheden, altså en anden myndighed end medbedømmeren i bedømmelsesproceduren, at vurdere attestationsansøgernes erfaring og fortjenstfuldhed. Alene ansættelsesmyndigheden er i øvrigt i stand til at harmonisere betingelserne for Kommissionens forskellige tjenestegrenes vurdering af disse kriterier, idet medbedømmeren og bedømmeren i appelleddet har tendens til at begrænse sig til de tjenester, de har ansvaret for.

Når administrationen ved udarbejdelsen af en karriereudviklingsrapport for en tjenestemand ved Kommissionen, der tidligere gjorde tjeneste i kategori C og D, afslår at give den pågældende adgang til den attestationsprocedure, der er fastsat i artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten med den begrundelse, at vedkommende ikke i bedømmelsesperioden har udvist »potentiale« til at opnå attestationen, er afslaget ikke – som det burde i betragtning af dets genstand – truffet på grundlag af artikel 10, stk. 3, i bilag XIII, der finder anvendelse på attestationsproceduren, men på grundlag af bestemmelserne i vedtægtens artikel 43, der finder anvendelse på bedømmelsesproceduren. Administrationen har derved tilsidesat anvendelsesområdet for artikel 43, der er forskelligt fra anvendelsesområdet for artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, samt uafhængigheden af bedømmelsesproceduren og attestationsproceduren, og den pågældende kan derfor med føje nedlægge påstand om annullation af sin karriereudviklingsrapport, for så vidt som det heri anføres, at vedkommende ikke har de nødvendige forudsætninger for at varetage opgaver som assistent.

Desuden bestemmer hverken artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten eller beslutningen af 7. april 2004, at retten til attestation, der uden videre giver adgang til ansættelsesgruppen for assistenter, indrømmes på grundlag af andre kriterier end anciennitet, erfaring, fortjenstfuldhed og uddannelsesniveau. En tjenestemands berettigelse til at få adgang til attestation – procedurens anden etape – er i medfør af artikel 5, stk. 1, i beslutningen af 7. april 2004 kun underlagt opfyldelsen af to betingelser, nemlig uddannelsesniveau og anciennitet, og ikke en betingelse om potentiale.

Françoise Putterie-De-Beukelaer, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocat É. Boigelot,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Berardis-Kayser og K. Herrmann, som befuldmægtigede,

sammensat af afdelingsformanden, H. Kreppel, og dommerne H. Tagaras og S. Gervasoni (refererende dommer),

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. november 2007,

1 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 2. april 2007 har Françoise Putterie-De-Beukelaer nedlagt påstand om annullation af sin karriereudviklingsrapport for 2005, for så vidt som det i rapportens rubrik 6.5, »Kvalifikationer«, oprettet med henblik på attestationsproceduren, ikke anerkendes, at hun har potentiale til at udføre opgaver omfattet af kategori B*.

2 Artikel 43 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) har følgende ordlyd:

»Regelmæssigt og mindst hvert andet år udfærdiges der for hver tjenestemand en udtalelse vedrørende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i henhold til de betingelser, hver institution fastsætter i overensstemmelse med artikel 110. Hver institution fastsætter bestemmelser, som giver ret til at indgive en appel under bedømmelsesproceduren, og denne ret skal være udnyttet, inden der klages i henhold til artikel 90, stk. 2.

Fra lønklasse 4 kan udtalelsen for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.

Tjenestemanden gøres bekendt med udtalelsens indhold. Han har ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder nødvendig.«

3 Kommissionens beslutning vedrørende almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 blev vedtaget den 23. december 2004 (herefter »AGB 43«) og fandt anvendelse ved bedømmelsesproceduren for 2006 (som omfatter perioden fra den 1.1. til den 31.12.2005). AGB 43 fastlægger proceduren for udarbejdelse af en årlig bedømmelsesrapport, benævnt karriereudviklingsrapport. I overensstemmelse med vedtægtens artikel 43, stk. 1, fastsætter AGB 43’s artikel 8, stk. 11, at den ansatte kan indbringe en begrundet klage over sin karriereudviklingsrapport, som bedømmeren i appelleddet træffer afgørelse om på grundlag af det paritetiske evalueringsudvalgs udtalelse.

4 I Meddelelser fra Administrationen nr. 1-2006 af 12. januar 2006 om bedømmelsesproceduren for 2006, som omfatter bedømmelsesperioden mellem den 1. januar og den 31. december 2005, er det vedrørende rubrikken om vurdering af potentiale anført:

»Denne rubrik skal udfyldes i forbindelse med attestations- og certifikationsprocedurerne. Den vil kun blive udfyldt af bedømmeren, hvis den ansatte udtrykkeligt anmoder om det i sin selvbedømmelse (afkrydsningsfelt).

Rubrikken om potentiale er blevet ændret. Bedømmeren råder nu over en liste over typeopgaver i kategori A* og kategori B*. Han afkrydser den eller de arbejdsopgaver, der henhører under den højere kategori, og vurderer den del af den ansattes virksomhed, der er viet til disse opgaver, samt kvaliteten af hans ydelser i udførelsen af arbejdsopgaverne.

»1. Tjenestemænd, der før den 1. maj 2004 gjorde tjeneste i kategori C eller D, vil fra den 1. maj 2006 have et karriereforløb med følgende avancementsmuligheder:

3. En tjenestemand, som er omfattet af stk. 1, kan uden videre overføres til ansættelsesgruppen for assistenter på grundlag af en bestået almindelig udvælgelsesprøve eller på grundlag af en attestationsprocedure. Attestationsproceduren skal baseres på anciennitet, erfaring, fortjenstfuldhed og de uddannelser for tjenestemænd, der er fulgt, samt antallet af stillinger i ansættelsesgruppe AST, der er til rådighed. Et blandet udvalg gennemgår tjenestemændenes ansøgninger inden for denne procedure. Institutionerne fastlægger vilkårene for gennemførelse af en sådan procedure inden den 1. maj 2004. Om nødvendigt vedtager institutionerne særlige bestemmelser om ændring af tallene for forfremmelse som følge af sådanne overførsler.«

6 Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 7. april 2004 om gennemførelsen af attestationsproceduren (herefter »beslutningen af 7. april 2004«), som er offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 70-2004 af 22. juni 2004, har følgende ordlyd:

»1. Attestationsproceduren har til formål at udvælge de tjenestemænd, der før den 1. maj 2004 gjorde tjeneste i kategori C eller D, og som uden videre kan blive medlem af ansættelsesgruppen for assistenter.

»Inden den 30. september hvert år fastsætter [ansættelsesmyndigheden] antallet af arbejdspladser henhørende under ansættelsesgruppen af assistenter, som det følgende år kan besættes af tjenestemænd, der har været genstand for attestation som omhandlet i artikel 8.

Herefter offentliggør [ansættelsesmyndigheden] en indkaldelse af ansøgninger.«

»1. De i artikel 1 omhandlede tjenestemænd, der har indgivet ansøgning, underkastes attestationsproceduren, såfremt de opfylder de to følgende kriterier:

– mindst samme uddannelsesniveau som krævet i vedtægtens artikel 5, stk. 3, [litra] a), for at blive udnævnt til en tjenestemandsstilling i ansættelsesgruppen af assistenter

2. Ved hver attestationsrunde udfærdiger og offentliggør [ansættelsesmyndigheden] en liste over de tjenestemænd, der har indgivet ansøgning og har fået adgang til attestationsproceduren.

»1. Ved hver attestationsrunde udfærdiger [ansættelsesmyndigheden] en liste over de tjenestemænd, der har fået adgang, indplaceret i prioriteret rækkefølge på grundlag af følgende kriterier: uddannelsesniveau, anciennitet i karriereforløbet C eller D, erfaring og fortjenstfuldhed vurderet på grundlag af de disponible karriereudviklingsrapporter.

2. Kriteriernes værdi og deres afvejning afgøres af [ansættelsesmyndigheden] inden den 31. december 2004, efter udtalelse fra det i artikel 9 omhandlede udvalg. Kriterierne kan hvert år tilpasses ved [ansættelsesmyndighedens] beslutning, på grundlag af henstilling fra det i artikel 9 omhandlede udvalg.

4. Inden for ti arbejdsdage efter disse oplysninger kan de omhandlede tjenestemænd indbringe sagen for det i artikel 9 omhandlede udvalg, hvis de anfægter antallet af opnåede points. De skal begrunde indbringelsen og levere al nyttig officiel dokumentation til det i artikel 9 omhandlede udvalg.

Det i artikel 9 omhandlede udvalg afgiver en udtalelse inden for ti arbejdsdage og meddeler den til [ansættelsesmyndigheden], som træffer afgørelse om opfølgningen heraf.«

»1. De første tjenestemænd på den i artikel 6 omhandlede liste kan – indtil den rang, der svarer til to gange antallet af arbejdsopgaver fastsat i henhold til artikel 4 – indtil den 31. december det følgende år ansøge om ledige stillinger i ansættelsesgruppen for assistenter.

2. Listen over de i stk. 1 omhandlede tjenestemænd offentliggøres af [ansættelsesmyndigheden].

3. De ledige stillinger, der kan besættes af de i stk. 1 omhandlede tjenestemænd, meddeles i forbindelse med offentliggørelsen af stillingsopslagene.«

»1. De i artikel 7, stk. 1, omhandlede tjenestemænd, som er udnævnt til de i artikel 7, stk. 3, ledige stillinger, anses for at være blevet attesteret. De bliver uden videre medlemmer af ansættelsesgruppen af assistenter.

2. [Ansættelsesmyndigheden] offentliggør hvert år inden den 31. marts en liste over tjenestemænd, der er attesteret i løbet af den seneste attestationsrunde.«

12 Artikel 9 i beslutningen af 7. april 2004 indfører et paritetisk attestationsudvalg og fastsætter dets sammensætning og de nærmere bestemmelser om dets funktion.

13 Beslutningen af 7. april 2004 er blevet ophævet og erstattet af Kommissionens beslutning af 29. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser for attestationsproceduren (herefter »beslutningen af 29. november 2006«).

»De i artikel 1 omhandlede tjenestemænd, der har indgivet ansøgning, har ifølge udtalelse fra det i artikel 7 omhandlede udvalg adgang til attestationsproceduren, hvis de opfylder de følgende fire kriterier:

– et uddannelsesniveau, der mindst svarer til det krævede i vedtægtens artikel 5, stk. 3, [litra] a), for at blive udnævnt til en tjenestemandsstilling i ansættelsesgruppen af assistenter

– anerkendt potentiale til at varetage opgaver på niveauet »administrativ assistent«

15 Ansættelsesmyndighedens beslutning om anvendelsen af kriterierne for adgang til attestationsproceduren for 2006, offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 59-2006 af 21. december 2006, bestemmer i punkt 3 med titlen »Potentiale«:

»Potentialet til at varetage arbejdsopgaver på niveauet »Administrativ assistent« skal være vurderet positivt inden for rammerne af bedømmelsesproceduren for 2005.

16 Sagsøgeren har arbejdet som tjenestemand i Kommissionens Generalsekretariat siden 1985. Sagsøgeren, der var direktionssekretær indtil november 1996, ændrede derefter faglig orientering og blev underviser i informationsteknologi. Hun blev i 2000 officielt anerkendt som ansvarlig for uddannelse i informationsteknologi.

17 Fra lønklasse C2 før den 1. maj 2004 opnåede sagsøgeren fra denne dato lønklasse C*5 i henhold til artikel 2, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten, derefter lønklasse AST 5 fra den 1. maj 2006 i henhold til vedtægtens artikel 8, stk. 1.

18 I perioden fra den 1. januar til den 31. december 2005, som var genstand for en karriereudviklingsrapport (herefter »karriereudviklingsrapporten for 2005«), udførte sagsøgeren de samme opgaver som tidligere. Ved udfærdigelsen af hendes karriereudviklingsrapport for 2005 anmodede hun – som ved den foregående karriereudviklingsrapport – om, at rubrik 6.5, »Kvalifikationer«, blev udfyldt af bedømmeren, som det var fastsat i Meddelelser fra Administrationen nr. 1-2006 af 12. januar 2006, med henblik på at kunne deltage i attestationsproceduren for 2006.

19 I rubrik 6.5 i karriereudviklingsrapporten for 2005, hvis undertitel angiver, at den skal tages i betragtning i forbindelse med attestationsproceduren, vurderede bedømmeren, at de opgaver, sagsøgeren havde udført i referenceperioden, ikke – heller ikke delvist – svarede til de opgaver, som henhører under en tjenestemand i kategori B*. Følgelig fandt bedømmeren, ligesom i den foregående karriereudviklingsrapport, at den pågældende ikke havde påvist at have potentiale til at varetage opgaver, der var omfattet af denne kategori. Da medbedømmeren havde stadfæstet dette, indgav sagsøgeren den 6. juni 2006 en begrundet klage i henhold til artikel 8, stk. 11, i AGB 43 og forelagde således sagen for det paritetiske evalueringsudvalg.

20 I sin udtalelse konstaterede udvalget hverken manglende sammenhæng mellem bemærkningerne og de karakterer, der tildeltes sagsøgeren, eller en åbenbar fejlvurdering med hensyn til manglende anerkendelse af dennes potentiale til at varetage opgaver omfattet af kategori B*.

21 Ved afgørelse af 26. juni 2006 bekræftede bedømmeren i appelleddet karriereudviklingsrapporten for 2005.

22 Den 26. september 2006 indgav sagsøgeren en »klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1«, mod »de hierarkisk overordnedes beslutning i forbindelse med karriereudviklingsrapporten for 2005 om ikke at ville give [hende] adgang til attestation på grund af en underkendelse af [hendes] arbejde […] og en fejl i stillingens titel« (herefter »den omtvistede beslutning«).

23 Ved afgørelse af 21. december 2006 afslog ansættelsesmyndigheden sagsøgerens klage under henvisning til, at medbedømmeren, som »[p]å grundlag af oplysninger fra bedømmeren skal […] afgøre, om den bedømte faktisk har vist sin evne til at varetage opgaver af en højere kategori«, ikke havde gjort sig skyldig i »nogen åbenbar fejlvurdering«. Attestationsproceduren for 2006 indledtes samme dag med offentliggørelsen af indkaldelse af ansøgninger i Meddelelser fra Administrationen nr. 60-2006.

24 Ifølge uddrag af den elektroniske sagsakt Sysper 2, som sagsøgeren fremlagde under retsmødet, blev hendes ansøgning, der var indgivet den 25. januar 2007, afslået den 1. februar med den begrundelse, at hendes potentiale ikke var blevet anerkendt. Sagsøgerens appel til prøvelse af denne afgørelse af 24. april 2007 blev afslået den 25. maj 2007 af ansættelsesmyndigheden efter at være blevet undersøgt af det paritetiske attestationsudvalg. I sin udtalelse, som ansættelsesmyndigheden gengav, fandt udvalget ikke, at sagsøgeren havde ret til attestation, idet hendes potentiale til at udføre arbejdsopgaver i kategori B* var blevet benægtet af bedømmeren af hendes karriereudviklingsrapport for 2005.

25 Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i procesreglementet for Retten i Første Instans, som finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige ændringer i medfør af artikel 3, stk. 4, i Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager (EUT L 333, s. 7), indtil procesreglementet for EU-Personaleretten træder i kraft, anmodede EU-Personaleretten Kommissionen om at besvare et skriftligt spørgsmål og udlevere dokumenter.

26 Ved en skrivelse dateret den 17. september 2007 meddelte Personaleretten i øvrigt parterne, at den agtede af egen drift at tage ordre public-anbringendet om den anfægtede retsakts tilsidesættelse af anvendelsesområderne for henholdsvis vedtægtens artikel 43 og artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten under påkendelse.

27 Den 15. oktober 2007 indgav parterne deres skriftlige indlæg om ordre public-anbringendet, undersøgt af egen drift og meddelt af Personaleretten.

28 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret Rettens spørgsmål under retsmødet den 13. november 2007.

– Annullation af hendes karriereudviklingsrapport for 2005, for så vidt som det ikke heri anerkendes, at hun har potentiale til at udføre opgaver omfattet af kategori B*.

– Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter gældende bestemmelser.

31 Kommissionen mener for det første, at sagsøgerens skrivelse af 26. september 2006 med overskriften »Klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1«, ikke er en klage som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 2, men derimod en ansøgning. Sagsøgeren opfordrer deri kun administrationen til at træffe visse afgørelser, bl.a. at indrømme hende retten til attestation i forbindelse med proceduren for 2006. Da denne sag ikke var blevet anlagt efter en forudgående klage, må den afvises.

32 Såfremt Retten for det andet betragter skrivelsen af 26. september 2006 som en klage, vil der være en åbenbar uoverensstemmelse mellem genstanden for klagen og genstanden for denne sag. Mens stævningen tager sigte på annullation af karriereudviklingsrapporten for 2005, er denne karriereudviklingsrapport ikke så meget som nævnt i skrivelsen af 26. september 2006. Hvis det forholder sig således, skal sagen følgelig ligeledes afvises.

33 Kommissionen har for det første gjort gældende, at denne sag ikke er blevet anlagt efter en forudgående klage, men efter en forudgående ansøgning.

34 I henhold til retspraksis tilkommer den nøjagtige juridiske kvalifikation af en skrivelse eller en note alene Retten og er ikke undergivet parternes vilje (jf. f.eks. kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 15.7.1993, sag T-115/92, Hogan mod Parlamentet, Sml. II, s. 895, præmis 36).

35 I det foreliggende tilfælde må skrivelsen af 26. september 2006 anses for en klage som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 2.

36 Det bemærkes for det første, at sagsøgeren i skrivelsen har anvendt en klageformular i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, og i rubrikken »Anfægtet afgørelse« har oplyst, at der er tale om »[hendes] hierarkiske overordnedes beslutning vedrørende karriereudviklingsrapporten for 2005 om ikke at ville give [hende] adgang til attestation på grund af en underkendelse af [h]endes arbejde som [ansvarlig for uddannelse i informationsteknologi] og en fejl i betegnelsen af den generiske stilling«.

37 For det andet gengiver og videreudvikler skrivelsen af 26. september 2006 en argumentation, som sagsøgeren allerede har fremført i forbindelse med appelproceduren i henhold til AGB 43 vedrørende den omtvistede afgørelse. Ansættelsesmyndigheden har i øvrigt forstået det således, at denne skrivelse lå i forlængelse af sagsøgerens anfægtelse af sin karriereudviklingsrapport for 2005 for det paritetiske evalueringsudvalg, eftersom den udtrykkeligt blev forkastet som en klage over karriereudviklingsrapporten.

38 Hvis det for det tredje antages, at skrivelsen af 26. september 2006 kan fortolkes som en ansøgning og ikke som en klage over den omtvistede afgørelse, og sagsøgeren følgelig skulle have været forpligtet til at anlægge sag efter en forudgående klage over afslaget på hendes ansøgning, ville den mangel, som den administrative procedure måtte være behæftet med, ikke desto mindre bero på en undskyldelig vildfarelse.

39 Ifølge retspraksis er dette nemlig tilfældet, når den pågældende institution har udvist en adfærd, der enten i sig selv eller i afgørende omfang må antages at kunne medføre en vildfarelse hos en retsundergiven, som er i god tro, og som har udvist den agtpågivenhed, der kan kræves af en normalt påpasselig person. I dette tilfælde kan administrationen nemlig ikke påberåbe sig, at den selv har tilsidesat principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, da dette er årsagen til den fejl, den retsundergivne har begået (Retten i Første Instans’ dom af 29.5.1991, sag T-12/90, Bayer mod Kommissionen, Sml. II, s. 219, præmis 29).

40 Som det er anført i præmis 37 i denne dom, har ansættelsesmyndigheden i sin besvarelse af 21. december 2006 på skrivelsen af 26. september 2006 udtrykkeligt fortolket skrivelsen som en klage over karriereudviklingsrapporten for 2005, for så vidt som det heri afslås at anerkende, at sagsøgeren har tilstrækkeligt potentiale til at få adgang til attestationsproceduren. I lyset af dette svar kunne sagsøgeren med rette mene, at hun havde opfyldt kravene i den administrative procedure i henhold til vedtægtens artikel 90 og 91 og direkte kunne anlægge sag ved Retten. Kommissionen kan under ingen omstændigheder med føje rejse en formalitetsindsigelse på grund af sagsøgerens adfærd.

41 Det fremgår af det ovenstående, at Kommissionen ikke med føje kan hævde, at skrivelsen af 26. september 2006 skal anses for en ansøgning, eller at sagen skal afvises, da den ikke er anlagt efter en forudgående klage.

42 For det andet har Kommissionen gjort gældende, at sagen under alle omstændigheder ikke er anlagt efter en forudgående klage, der har den samme genstand.

43 Det er fast retspraksis i tjenestemandssager, at der kun kan nedlægges påstande, som har samme genstand som den i klagen anførte, og kun fremsættes indsigelser, der hviler på samme grundlag som de i klagen anførte (dom afsagt af Retten i Første Instans den 16. september 1998, sag T-193/96, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 495, og II, s. 1495, præmis 47).

44 Mens stævningen omhandlede annullation af karriereudviklingsrapporten for 2005, var denne ifølge Kommissionen imidlertid ikke så meget som nævnt i skrivelsen af 26. september 2006, som derfor ikke kunne anses for en klage over den omhandlede rapport.

45 Indledningsvis bemærkes, at i modsætning til det af Kommissionen hævdede omhandler sagen ikke annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2005, men annullation af den omtvistede afgørelse, hvori det, også i den nævnte karriereudviklingsrapport, og hvis begrundelse fremgår af dennes rubrik 6.5, benægtes, at sagsøgeren har det nødvendige potentiale til at få adgang til ansættelsesgruppen af assistenter og følgelig afvises at give hende adgang til attestationsproceduren i henhold til vedtægtens artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.

46 Det fremgår imidlertid af skrivelsen af 26. september 2006, at denne allerede var rettet mod den omtvistede afgørelse.

47 For det første har sagsøgeren, som anført i præmis 36 i denne dom, anført i klagen af 26. september 2006, at hun anfægtede »[sine] hierarkisk overordnedes afgørelse vedrørende karriereudviklingsrapporten for 2005 om ikke at ville give [hende] adgang til attestation«. Hun afsluttede dernæst sin klage med at anmode Kommissionen om at give hende ret til at blive attesteret, dvs. at genoverveje afvisningen heraf i hendes karriereudviklingsrapport for 2005. Endelig tilstræbte hun udtrykkeligt i klagen at påvise, at »de grunde, der var påberåbt for ikke at indrømme [hende] attestation, ikke er korrekte«.

48 Heraf følger, at afvisningspåstanden om manglende sammenhæng mellem klagens og sagens genstand intet grundlag har i de faktiske omstændigheder og følgelig skal forkastes.

49 Det følger af det anførte, at Kommissionens to afvisningspåstande skal forkastes.

50 Som Retten i Første Instans fastslog i dom af 15. juli 1994 (forenede sager T-576/93 – T-582/93, Browet m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 677, præmis 35), bør Retten behandle et anbringende, som vedrører anvendelsesområdet for en retlig norm, og af egen drift tage stilling til dette spørgsmål vedrørende ufravigelige procesforudsætninger.

51 Retten ville faktisk tilsidesætte sin funktion som retsinstans, der udfører legalitetskontrollen, hvis den afholdt sig fra, selv i tilfælde af manglende anfægtelse fra parterne på dette punkt, at fastslå, at den anfægtede afgørelse er truffet på grundlag af en norm, der ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde, og hvis den følgelig skulle træffe afgørelse i den tvist, der er forelagt den, ved selv at anvende en sådan norm i anvendelse.

52 I denne sag skal Retten af egen drift tage stilling til ordre public-anbringendet om den omtvistede beslutnings tilsidesættelse af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 43 og artikel 10, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.

53 Ved skrivelse af 17. september 2007 blev parterne underrettet om, at Retten agtede at behandle dette anbringende af egen drift, og opfordret til at fremsætte deres bemærkninger hertil.

54 I sit svar anførte sagsøgeren, at en sådan behandling af anbringendet efter hendes opfattelse var begrundet.

55 I sine skriftlige indlæg om det af Retten meddelte anbringende bestred Kommissionen derimod, at Retten havde mulighed for af egen drift at rejse anbringender vedrørende den materielle lovlighed. For det første kan sådanne anbringender kun efterprøves af en af Fællesskabets retsinstanser, hvis de er påberåbt af sagsøgerne, eller hvis de i det mindste er direkte forbundet med parternes argumentation. Dernæst vil muligheden for, at retsinstansen af egen drift undersøger spørgsmål vedrørende den materielle lovlighed af en anfægtet retsakt, fratage både artikel 48, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans, som forbyder parterne at fremsætte nye anbringender under sagens behandling, og reglen om overensstemmelse mellem stævningen og klagen, deres effektive virkning. Behandlingen af egen drift af et anbringende vedrørende den materielle lovlighed ville endelig ændre rammerne for den kontradiktoriske procedure og risikere at resultere i en tilsidesættelse af kontradiktionsretten.

57 For det første er det blevet fastslået, at i modsætning til, hvad Kommissionen har anført, har Fællesskabets retsinstanser mulighed og i givet fald forpligtelse til af egen drift at behandle visse anbringender vedrørende den materielle lovlighed. Som bemærket i denne doms præmis 50, drejer det sig om tilsidesættelse af anvendelsesområdet for en retlig norm. Spørgsmålet om fuldstændig retskraft er ligeledes en ufravigelig procesforudsætning, som retsinstansen kan behandle af egen drift (Domstolens dom af 1.6.2006, forenede sager C-442/03 P og C-471/03 P, P & O European Ferries (Vizcaya) og Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen, Sml. I, s. 4845, præmis 45). Endelig forpligter Fællesskabets retspraksis i visse situationer den nationale ret, der inden for rammerne af sin kompetence har til opgave at anvende de fællesskabsretlige regler, til af egen drift at behandle anbringender vedrørende den materielle lovlighed, bl.a. anbringender vedrørende et urimeligt vilkår i en bestemmelse i en kontrakt indgået mellem forbrugere og erhvervsdrivende (Domstolens dom af 21.11.2002, sag C-473/00, Cofidis, Sml. I, s. 10875, præmis 36 og 38, og af 26.10.2006, sag C-168/05, Mostaza Claro, Sml. I, s. 10421, præmis 39).

58 Kommissionens argument om, at Retten kun af egen drift kan behandle et anbringende vedrørende materiel lovlighed, hvis anbringendet er fremsat af parterne, eller hvis det direkte har tilknytning til deres argumentation, er i strid med selve grundlaget for en sådan behandling og indebærer, at Retten berøves enhver mulighed for af egen drift at behandle et anbringende vedrørende materiel lovlighed, selv om denne mulighed er fastsat i retspraksis.

59 I modsætning til den af Kommissionen fremførte argumentation gælder forbuddet mod, at sagsøgere i personalesager i deres stævning fremsætter anbringender, som er uden forbindelse med argumentationen i deres forudgående klage, og forbuddet i henhold til procesreglementets artikel 43, stk. 1, mod at fremsætte anbringender efter den første udveksling af processkrifter, for parterne og ikke for Retten.

60 For det tredje kan Kommissionens argument om, at behandlingen af egen drift af et anbringende vedrørende den materielle lovlighed risikerer at skade den kontradiktoriske karakter af den verserende tvist og princippet om overholdelse af retten til forsvar, ikke tages til følge. Artikel 77 i procesreglementet fastsætter, at Retten af egen drift kan behandle en ufravigelig procesforudsætning på betingelse af, at parterne forudgående er blevet hørt. Der er imidlertid ingen grund til at antage, at selv om denne betingelse udgør en tilstrækkelig garanti for den kontradiktoriske procedure og princippet om overholdelse af retten til forsvar i forbindelse med nævnte behandling af en ufravigelig procesforudsætning, forholder det sig ikke på samme måde ved en sådan behandling af et ordre public-anbringende, hvad enten der er tale om materiel lovlighed eller formel lovlighed. Man må derfor gå ud fra, at Retten ved at meddele parterne det ordre public-anbringende, som den agtede at rejse, ved at tage parternes skriftlige indlæg om dens hensigt til følge og sætte dem i stand til at drøfte problemet under retsmødet har opfyldt kravene ifølge de af Kommissionen påberåbte principper.

61 Det fremgår af det anførte, at Kommissionens argumenter mod behandlingen af egen drift af et anbringende vedrørende den materielle lovlighed ikke kan tages til følge.

62 I det foreliggende tilfælde har Retten af egen drift behandlet den omtvistede afgørelses tilsidesættelse af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 43 og artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.

63 Der skal indledningsbevis erindres om genstanden for disse vedtægtsmæssige bestemmelser.

64 Ifølge statuttens artikel 43, stk. 1, udfærdiges der for hver tjenestemand i henhold til de betingelser, hver institution fastsætter, en periodisk rapport om hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i tjenesten. Fra lønklasse 4 kan udtalelsen for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST i henhold til vedtægtens artikel 43, stk. 2, også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.

65 Artikel 10 i bilag XIII til vedtægten udgør derimod en overgangsbestemmelse. Den fastsætter karriereforløbet for tjenestemænd, der tidligere gjorde tjeneste i kategori C og D, i ansættelsesgruppen af assistenter, som de overføres til fra den 1. maj 2006. I henhold til artiklens stk. 1 har disse tjenestemænd karriereforløb med avancementsmuligheder til henholdsvis lønklasse AST 7 og AST 5. I henhold til artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten kan tjenestemænd, der tidligere gjorde tjeneste i kategori C og D, uden videre blive medlem af ansættelsesgruppen for assistenter på grundlag af en almindelig udvælgelsesprøve eller på grundlag af en attestationsprocedure. Attestationsproceduren skal baseres på anciennitet, erfaring, fortjenstfuldhed og de uddannelser for tjenestemænd, de har fulgt, og efter en procedure, hvis vilkår for gennemførelse fastlægges af institutionerne, og som bl.a. indebærer et blandet udvalgs gennemgang af ansøgningerne. Med hjemmel i artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten fastlagde Kommissionen ved beslutning af 7. april 2004 gennemførelsesbestemmelserne for attestationsproceduren for sit personale.

66 Bedømmelses- og attestationsproceduren, der er fastsat i AGB 43, henholdsvis beslutningen af 7. april 2004, er forskellige og hviler på fuldstændig forskellige regler.

67 Bedømmelsesproceduren, som gennemføres hvert år i perioden januar til april, overdrager en bedømmer og en medbedømmer at udfærdige tjenestemandens karriereudviklingsrapport, indeholder til fordel for tjenestemanden en appelmulighed ved det paritetiske evalueringsudvalg og beføjer en appelbedømmer til at vurdere, hvorledes en udtalelse fra udvalget skal følges op.

68 Attestationsproceduren i henhold til beslutningen af 7. april 2004 omfatter fire etaper.

69 For det første fastsætter ansættelsesmyndigheden hvert år før den 30. september antallet af arbejdspladser henhørende under ansættelsesgruppen for assistenter, som det følgende år kan besættes af tjenestemænd, der har været genstand for attestation. Herefter offentliggøres en indkaldelse af ansøgninger.

70 For det andet udfærdiger og offentliggør ansættelsesmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, i beslutningen af 7. april 2004 en liste over ansøgere, der har adgang til attestationsproceduren. For at blive opført på denne liste skal ansøgerne blot opfylde to betingelser: De skal have mindst samme uddannelsesniveau som krævet i vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), for at blive udnævnt til en tjenestemandsstilling i ansættelsesgruppen for assistenter, og mindst fem års anciennitet i karriereforløbet C eller D. Listen kan anfægtes ved det paritetiske attestationsudvalg, hvis sammensætning er forskellig fra det paritetiske evalueringsudvalgs.

71 For det tredje indplaceres de tjenestemænd, der har adgang til attestationsproceduren, i henhold til artikel 6 i beslutningen af 7. april 2004, efter følgende kriterier: uddannelsesniveau, anciennitet i karriereforløbet C eller D, erfaring og fortjenstfuldhed vurderet på grundlag af de disponible karriereudviklingsrapporter. Kriteriernes værdi og deres afvejning afgøres af ansættelsesmyndigheden inden den 31. december 2004. Indplaceringen kan anfægtes ved det paritetiske attestationsudvalg.

72 For det fjerde kan de første tjenestemænd på listen – indtil den rang, der svarer til to gange antallet af stillinger med arbejdsopgaver, der skal besættes af de attesterede tjenestemænd – indtil den 31. december det følgende år ansøge om ledige stillinger i ansættelsesgruppen for assistenter. De tjenestemænd, som er udnævnt til disse stillinger, anses for at være blevet attesteret.

73 I det foreliggende tilfælde vedrører den omtvistede afgørelse, selv om den indgår i sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2005, ikke hendes bedømmelse, men som det fremgår af titlen på rapportens rubrik 6.5 betingelserne for sagsøgerens adgang til attestationsproceduren. Denne afgørelse har til formål at afvise, at sagsøgeren har det nødvendige potentiale til uden videre at få adgang til ansættelsesgruppen for assistenter, og har, som det fremgår af det paritetiske attestationsudvalgs og ansættelsesmyndighedens stillingtagen i forbindelse med attestationsproceduren for 2006 (jf. præmis 24 i den foreliggende dom), til virkning, at hun fratages enhver mulighed for at få adgang til attestationsproceduren.

74 Det fremgår imidlertid af sagsakterne, at den omtvistede afgørelse blev truffet ifølge bedømmelsesprocedurens kompetencebestemmelser, procedureregler og materielle bestemmelser, og ikke ifølge attestationsprocedurens regler, som alene var anvendelige.

75 Det fremgår af punkt 7.2 i karriereudviklingsrapporten for 2005, at den omtvistede afgørelse blev truffet af sagsøgerens medbedømmer, og hele karriereudviklingsrapporten for 2005 blev stadfæstet uden bemærkninger af appelbedømmeren efter udtalelse fra det paritetiske evalueringsudvalg. Kommissionen har i øvrigt i sin besvarelse af klagen anført, at »[p]å grundlag af bedømmerens oplysninger tilkommer det medbedømmeren at afgøre, om den bedømte faktisk har påvist at have potentiale til at varetage opgaverne i en højere kategori«.

76 Selv om medbedømmeren i medfør af artikel 2, stk. 3, i AGB 43 har beføjelse til at vedtage karriereudviklingsrapporten med forbehold af, at rapporten ikke ændres af bedømmeren i appelleddet, fremgår det af artikel 5, 6, 7 og 8 i beslutningen af 7. april 2004, truffet med hjemmel i artikel 10, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten, at det tilkommer ansættelsesmyndigheden under hver etape af attestationsproceduren at udtale sig om ansøgningerne til at få adgang til attestation fra tjenestemænd, der tidligere gjorde tjeneste i kategori C og D. Det tilkommer navnlig ansættelsesmyndigheden, altså en anden myndighed end medbedømmeren i bedømmelsesproceduren i henhold til artikel 6, stk. 1, i beslutningen af 7. april 2004, på grundlag af de disponible karriereudviklingsrapporter at vurdere attestationsansøgernes erfaring og fortjenstfuldhed. Alene ansættelsesmyndigheden er i øvrigt i stand til at harmonisere betingelserne for Kommissionens forskellige tjenestegrenes vurdering af disse kriterier, idet medbedømmeren og bedømmeren i appelleddet oftere har en opfattelse, der er begrænset til de tjenester, de har ansvaret for. Den omtvistede afgørelse er derfor ikke blevet truffet af den kompetente myndighed.

77 Sagsøgerens forudgående klage ved udfærdigelsen af karriereudviklingsrapporten for 2005, til prøvelse af den omtvistede afgørelse, blev behandlet af det paritetiske evalueringsudvalg, der ikke fandt, at medbedømmeren havde begået en åbenbar fejl ved vurderingen af sagsøgerens potentiale til at varetage arbejdsopgaver i kategori B*. Udvalget har således udtalt sig direkte om sagsøgerens ansøgning om at blive omfattet af attestationsproceduren. Det paritetiske attestationsudvalg, som sagsøgeren også henvendte sig til den 24. april 2007 vedrørende afslaget på hendes attestationsansøgning, frasagde sig beføjelse med følgende ordlyd: »I tilfælde af uenighed med hele eller en del af Deres karriereudviklingsrapport (herunder rubrikken »kvalifikationer«), indeholder bedømmelsesproceduren en appelmulighed[; m]en det paritetiske attestationsudvalg har ikke beføjelse til at rejse tvivl om en afsluttet karriereudviklingsrapport.«

78 Selv om evalueringsudvalget, oprettet ved artikel 9 i AGB 43, afgiver en udtalelse vedrørende en forudgående klage indgivet af en tjenestemand over sin karriereudviklingsrapport, der er udfærdiget i henhold til vedtægtens artikel 43, stk. 1, er det derimod det paritetiske attestationsudvalg, jf. artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, hvis sammensætning som fastsat i artikel 9 i beslutningen af 7. april 2004 er forskellig fra evalueringsudvalgets, som høres, når en tjenestemand anfægter en afgørelse, hvorved ansættelsesmyndigheden har afvist hans ansøgning med henblik på attestation, som det fremgår af artikel 5 og 6 i beslutningen af 7. april 2004.

79 Sagsøgeren har følgelig ikke kunnet udnytte den appelmulighed, der er indført med henblik på attestationsområdet, for at anfægte afslaget på hendes anmodning om adgang til attestationsproceduren.

80 Det fremgår for det tredje af begrundelsen for den omtvistede afgørelse i punkt 6.5 i karriereudviklingsrapporten for 2005, at administrationen har afslået at give sagsøgeren adgang til attestation med den begrundelse, at hun ikke i bedømmelsesperioden 2006 havde udvist »potentiale« til at opnå attestationen.

81 I punkt 6.5, »Kvalifikationer«, i karriereudviklingsrapporten for 2005 fandt medbedømmeren således, at de opgaver, sagsøgeren havde varetaget, ikke kunne berettige til »attestation af potentiale«. På baggrund af denne vurdering anførte bedømmeren, at sagsøgeren ikke havde udvist det nødvendige potentiale til uden videre at blive medlem af ansættelsesgruppen AST. I den udtalelse, evalueringssudvalget afgav i forlængelse af sagsøgerens appel til prøvelse af hendes karriereudviklingsrapport for 2005, anførte det til dette punkt, at det ikke havde identificeret elementer, »som kunne begrunde en ændring af medbedømmerens bedømmelse […] hvad angår anerkendelse af den pågældendes potentiale med henblik på attestation«.

82 Hverken artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten eller beslutningen af 7. april 2004 bestemmer, at retten til attestation, der uden videre giver adgang til ansættelsesgruppen for assistenter, indrømmes på grundlag af andre kriterier end anciennitet, erfaring, fortjenstfuldhed og udddannelsesniveau. En tjenestemands berettigelse til at få adgang til attestation – procedurens anden etape som beskrevet i præmis 70 i denne dom – er i medfør af artikel 5, stk. 1, i beslutningen af 7. april 2004, truffet med henblik på gennemførelse af artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, kun underlagt opfyldelsen af to betingelser, nemlig uddannelsesniveau og anciennitet, og ikke en betingelse om potentiale.

83 Begrebet potentiale indeholdes kun i vedtægtens artikel 43, stk. 2, i forbindelse med forudsætningerne hos en tjenestemand i ansættelsesgruppen AST til at varetage stillingen som administrator. Hverken denne bestemmelse eller AGB 43 fastsætter, at ophavsmanden til karriereudviklingsrapporten udtaler sig om potentialet hos en tjenestemand, der tidligere gjorde tjeneste i kategori C og D, med henblik på hans attestation, dvs. adgang uden videre til ansættelsesgruppen AST.

84 Det følger af det anførte, at administrationen i det foreliggende tilfælde pr. analogi har anvendt vedtægtens artikel 43, stk. 2, og ikke artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.

85 Ophavsmændene til karriereudviklingsrapporten for 2005 har i lyset af Meddelelser fra Administrationen nr. 1-2006 af 12. januar 2006 vedrørende bedømmelsesperioden 2006 kunnet antage, at de var berettiget til at vurdere, om sagsøgeren havde det nødvendige potentiale til at få adgang til attestationsproceduren. De nævnte Meddelelser fra Administrationen fastsatte nemlig, at rubrikken »Kvalifikationer« i karriereudviklingsrapporten for 2005 skulle udfyldes af bedømmeren i forbindelse med attestationsproceduren, hvis den ansatte anmodede herom i sin selvbedømmelse.

86 Meddelelser fra Administrationen nr. 1-2006 af 12. januar 2006 kan dog ikke lovligt have tilføjet et yderligere kriterium til kriterierne for opnåelse af attestation eller en yderligere betingelse til betingelserne for adgang til attestationsproceduren, når de omhandlede kriterier og betingelser var fastsat i bestemmelserne i beslutningen af 7. april 2004, vedtaget af Kommissionen med henblik på gennemførelse af artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten. Kommissionen har i øvrigt på ingen måde hævdet, at den beslutning, der er indeholdt i Meddelelser fra Administrationen nr. 1-2006 af 12. januar 2006, kan have en sådan normativ rækkevidde.

87 Det følger af det anførte, at den omtvistede afgørelse, som har forhindret sagsøgerens adgang til attestation, ikke – som den burde i betragtning af dens genstand – blev truffet på grundlag af artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten og beslutningen af 7. april 2004, der begge finder anvendelse på attestationsproceduren, men på grundlag af bestemmelserne i vedtægtens artikel 43 og gennemførelsesbestemmelserne AGB 43, der finder anvendelse på bedømmelsesproceduren.

88 Det følger heraf, at den omtvistede afgørelse, truffet med urette på grundlag af vedtægtens artikel 43, har tilsidesat anvendelsesområdet for artikel 43, der er forskelligt fra anvendelsesområdet for artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, og ligeledes tilsidesat uafhængigheden af bedømmelsesproceduren og attestationsproceduren, der med henblik på gennemførelsen af de ovennævnte vedtægtsmæssige bestemmelser er fastsat i henholdsvis gennemførelsesbestemmelserne til artikel 43 og beslutningen af 7. april 2004.

89 Kommissionen har ganske vist under retsmødet anført, at dens beslutning af 29. november 2006, som ophævede og erstattede beslutningen af 7. april 2004, havde etableret en forbindelse mellem attestations- og bedømmelsesproceduren. Artikel 5, stk. 1, i beslutningen af 29. november 2006 fastsætter nemlig, at en ansøger kun kan få adgang til attestationsproceduren, hvis han har fået anerkendt potentiale til at varetage en stilling på niveauet »administrativ assistent«.

90 Beslutningen af 29. november 2006 trådte imidlertid i henhold til dens artikel 9 først i kraft dagen efter dens vedtagelse. Beslutningen af 7. april 2004 var således stadig i anvendelse på datoen 26. juni 2006, hvor karriereudviklingsrapporten for 2005, der indeholdt den omtvistede afgørelse, blev bekræftet af bedømmeren i appelleddet og stadfæstet. Selv om Kommissionen, som den anførte under retsmødet, følgelig har truffet den omtvistede afgørelse på grundlag af den senere beslutning af 29. november 2006, og selv om det antages, at en sådan mulighed kan foreligge, har den foruden at tilsidesætte anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 43 og artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten og deres gennemførelsesbestemmelser, tilsidesat anvendelsesområderne ratione temporis for sine beslutninger af 7. april 2004 og 29. november 2006.

91 Sagsøgeren kan derfor med føje nedlægge påstand om annullation af den omtvistede afgørelse, dvs. hendes karriereudviklingsrapport for 2005 for så vidt som det heri anføres, at hun ikke har det nødvendige potentiale til at varetage opgaver som assistent, og hun følgelig udelukkes fra adgang til attestationsproceduren.

92 I henhold til artikel 122 i EU-Personalerettens procesreglement finder dette reglements bestemmelser i kapitel otte i andet afsnit om sagsomkostninger kun anvendelse på sager, der er anlagt ved EU-Personaleretten fra tidspunktet for dette reglements ikrafttrædelse, dvs. den 1. november 2007. De relevante bestemmelser i procesreglementet for Retten i Første Instans finder fortsat tilsvarende anvendelse på sager, der verserer for EU-Personaleretten før denne dato.

93 Ifølge artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.

1) Sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 annulleres, for så vidt som det ikke heri anerkendes, at sagsøgeren har potentiale til at udføre opgaver omfattet af kategori B*.

2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler samtlige sagens omkostninger.

De foreliggende sprogversioner af denne afgørelse og af de afgørelser fra Fællesskabets retsinstanser, der er henvist til heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, kan findes på Domstolens hjemmeside på internettet: www.curia.europa.eu