Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 19. februar 2008 – Tokai Europe mod Kommissionen

(sag C-262/07 P)

»Appel – forordning (EF) nr. 384/2004 – tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur – person, der ikke er individuelt berørt – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

1.                     Retspleje – Rettens forpligtelse til at indlede den mundtlige forhandling, inden den tager stilling til en formalitetsindsigelse – foreligger ikke (Rettens procesreglement, art. 111-114) (jf. præmis 24-28)

2.                     Appel – anbringender – fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre der foreligger urigtig gengivelse (art. 225, stk. 1, EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 119) (jf. præmis 30-32)

Angående

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 19. marts 2007 i sag T-183/04, Tokai Europe mod Kommissionen, hvorved Retten har afvist søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 384/2004 af 1. marts 2004 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EFT L 64, s. 21) – betingelsen om at være individuelt berørt af den anfægtede forordning – retten til kontradiktion.

Konklusion

 

Appellen forkastes.

 

Tokai Europe GmbH betaler sagens omkostninger.