23.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/37


Sag anlagt den 20. december 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-563/07)

(2008/C 51/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF (herefter »beslutningen«) af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (1), sammenholdt med artikel 2-7 i Kommissionens beslutning 166/2005/EF af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til beslutning nr. 280/2004/EF, idet den ikke har tilvejebragt de oplysninger, som er nødvendige for at efterkomme beslutningen i Malta.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 3, stk. 1, i beslutning nr. 280/2004/EF skal medlemsstaterne til vurdering af det faktiske fremskridt og for at muliggøre Fællesskabets udarbejdelse af årlige rapporter i overensstemmelse med forpligtelserne efter klimakonventionen og Kyoto-protokollen hvert år inden den 15. januar give Kommissionen visse oplysninger om drivhusgasemissioner.

Da Republikken Malta ikke har meddelt Kommissionen de nødvendige oplysninger inden den 15. januar 2006, har Kommissionen pligt til at fastslå, at de maltesiske myndigheder har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til beslutningens artikel 3, stk. 1.


(1)  EUT L 49, s. 1.