a)

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 2, samt artikel 7, stk. 1, litra d), og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (1) — i det følgende »direktivet« — fortolkes således, at det også omfatter familiemedlemmer i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i direktivets artikel 2, nr. 2, der er kommet til værtsmedlemsstaten uafhængigt af unionsborgeren (direktivets artikel 2, nr. 3) og først dér er blevet familiemedlem til eller har etableret et familieliv med unionsborgeren?

b)

Hvis dette er tilfældet, er det da ydermere en betingelse, at familiemedlemmet på det tidspunkt, hvor familieskabet eller familielivet etableres, opholder sig lovligt i værtsmedlemsstaten? Er det i bekræftende fald tilstrækkeligt til, at der foreligger lovligt ophold, at familiemedlemmet alene har opholdsret i kraft af sin status som asylansøger?

c)

Hvis det følger af svarene på spørgsmål 1, litra a) og b), at der ikke af direktivet kan udledes en opholdsret for et familiemedlem, der »kun« har ret til ophold i sin egenskab af asylansøger, og som er kommet til værtsmedlemsstaten uafhængigt af unionsborgeren og først dér har etableret familieskabet eller familielivet med unionsborgeren, kan der da ikke desto mindre i en situation, der er kendetegnet ved, at familiemedlemmet har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i knapt fire år og dér har været gift i et år med en unionsborger — med hvem han har levet sammen i ca. tre og et halvt år, og med hvem han har et 20 måneder gammelt fællesbarn — i lyset af den grundlæggende ret til respekt for familielivet udledes en opholdsret af artikel 18 EF, henholdsvis artikel 39 EF?