9.2.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 37/13 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 28. november 2007 — Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG mod Franz Hauswirth GmbH
(Sag C-529/07)
(2008/C 37/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli AG
Sagsøgt: Franz Hauswirth GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 51, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (1) fortolkes således, at ansøgeren om et EF-varemærke, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om registrering ved, at en konkurrent i (i hvert fald) én medlemsstat anvender et tilsvarende eller lignende tegn, som det kan forveksles med, for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art, og ansøgeren søger varemærket registreret for at kunne hindre konkurrenten i yderligere at gøre brug af tegnet, skal anses for at være i ond tro? |
2) |
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal ansøgeren anses for at være i ond tro, hvis denne ansøger om varemærket for at kunne hindre en konkurrent i yderligere at gøre brug af tegnet, uanset at ansøgeren på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om registrering ved eller må vide, at konkurrenten ved brug af et identisk eller lignende tegn for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art allerede har opnået en velerhvervet ret hertil? |
3) |
Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Er der dog ikke tale om ond tro, når ansøgerens tegn allerede er blevet indarbejdet i offentlighedens bevidsthed og dermed er konkurrenceretligt beskyttet? |
(1) EFT L 11, s. 1.