Appel iværksat den 27. november 2007 af Philippe Combescot til prøvelse af dom afsagt den 12. september 2007 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-249/04, Combescot mod Kommissionen

(Sag C-525/07 P)

(2008/C 37/15)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Philippe Combescot (ved avvocati A. Maritati og V. Messa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Tvisten angår det for lovligt ansete indhold i rapporten om karriereforløb for perioden 1. juli 2001 til 31. december 2002 (herefter rapporten). Appellanten anfægter Rettens konklusioner med antagelsen om, at rapporten er retsstridig, fordi dens indhold er forfattet af hr. M., som nærede dyb aversion mod Combescot, da denne havde påtalt alvorlige ledelsesuregelmæssigheder i Guatemala-delegationen, der skyldtes nævnte hr. M. Som følge af påtalen havde institutionen sendt en inspektion til Guatemala, og derefter, som afslutning på klagen fra Combescot, besluttede OLAF den 20. september 2004 at indlede en undersøgelse, der afsluttedes med den endelige beretning den 30. maj 2006 (herefter OLAF-beretningen) — hvilken er vedlagt appelsagens akter — sammen med beretningen fra undersøgelseskommissionen, der blev afsendt i 2002. I appelskriftet kræver Combescots advokater, at Domstolen ændrer afgørelsen fra De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans for så vidt angår den del, hvori Retten udelukker, at rapporten er retsstridig, og således udelukker, at sagsøgeren havde ret til skadeserstatning. Under appellen nedlægges derfor påstand om, at Domstolen fastslår og udtaler, at Philippe Combescot pga. af den partiske og derfor fejlagtige samt derfor reststridige beretning i rapporten for perioden 2001/2002 er blevet påført alvorlig skade på karrieren og på sit faglige omdømme; der fremsættes tillige krav om, at vurderingen i rapporten, når den indsættes i en større sammenhæng med de overgreb og ydmygelser, der er begået af appellantens overordnede, har betydet lidelse og spekulationer, som derefter har medført en alvorlig depression som dokumenteret i sagens akter og frem for alt er bekræftet af institutionen via udtalelser fra dennes betroede læger. Der er således nedlagt påstand om, at Domstolen samlet bør vurdere de faktiske omstændigheder, som sagen er omgivet af, og herved bør anse den for den relevante for med henblik på at fastslå karriereudviklingsrapportens retsstridighed og således tilkende appellanten ret til skadeserstatning.

Appellanten gør indsigelse mod den manglende sammenhæng i Rettens afgørelse, som lægger vægt på, at formålene med uafhængighed og integritet skal betragtes som bindende i enhver situation, hvori i en tjenestemand skal afgive udtalelse vedrørende en bestemt adfærd; der bør således ikke opstå personlige situationer, som, uanset bedømmelsens klarhed og korrekthed, i tredjemands øjne får forholdet til at se ud, som om der mangler uafhængighed og objektivitet; imidlertid er konklusionen vedrørende M. ganske uforståelig. Der gøres tillige indsigelse mod den manglende sammenhæng i afgørelsen vedrørende den del, hvori det anerkendes, at Combescots initiativer, efter tiltrædelsen af stillingen som fastboende konsulent i Guatemala, havde medført en situation, som måtte være ubehagelig for hr. M., men ikke desto mindre gøres det gældende, at denne situation ikke ville kunne bringe hr. M. i en situation, som er absolut uforenelig med opgaven som bedømmer i relation til gennemførelsen af princippet om upartiskhed og neutralitet. Der argumenteres med, at affattelsen af rapporten er udtryk for en skønsmæssig bedømmelse, således enhver betragtning om fortjenester i bedømmelsen ikke har nogen afgørende værdi og ikke vil kunne bekræfte eller afkræfte den faktiske afgang, således at hr. M. kunne foretage bedømmelsen i rapporten, men ikke desto mindre ville befinde sig i en åbenbart og alvorligt fjendskab over for Combescot. I den henseende finder appellanten, at man ikke kan påberåbe sig som en afgørende omstændighed, at der deltager en anden person som medbedømmer, der intet har at gøre med forholdet mellem Combescot og hr. M. Der skal således alene punkt for punkt tages stilling til indholdstemaet for rapporten. Appellanten har til slut fremsat begæring om, at den af ham krævede bevisførelse foretages.