26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 23. november 2007 — Korkein hallinto-oikeus mod A

(Sag C-523/07)

(2008/C 22/63)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Appellant: A

Præjudicielle spørgsmål

1

a)

Finder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (1) (Bruxelles II a-forordningen) anvendelse på en sag som den foreliggende, hvor en afgørelse vedrørende umiddelbar fjernelse af børn og anbringelse af disse uden for hjemmet, der er truffet som en enkelt afgørelse i forbindelse med offentligretlig børnebeskyttelse, fuldbyrdes i sin helhed

b)

eller finder forordningen under hensyn til bestemmelsen i artikel 1, stk. 2, litra d), kun anvendelse på den del af afgørelsen, der vedrører anbringelse uden for hjemmet.

2)

Hvorledes skal begrebet opholdssted i forordningens artikel 8, stk. 1, og den dermed sammenhængende artikel 13, stk. 1, fortolkes i henhold til fællesskabsretten, især i en sådan situation, hvor barnet har fast bopæl i en medlemsstat, men opholder sig i en anden medlemsstat, hvor det fører et omfarende liv.

3

a)

Hvis det antages, at barnets opholdssted ikke er i sidstnævnte medlemsstat, under hvilke forudsætninger kan der da i denne medlemsstat anvendes et umiddelbart sikrende retsmiddel (fjernelsesforanstaltning) i henhold til forordningens artikel 20, stk. 1.

b)

Er det sikrende retsmiddel i henhold til forordningens artikel 20, stk. 1, en foranstaltning, der kan iværksættes i henhold til national ret, og er national rets bestemmelser vedrørende foranstaltningen bindende ved anvendelsen af artiklen.

c)

Skal sagen efter anvendelsen af det sikrende retsmiddel ex officio henvises til retterne i den kompetente medlemsstat.

4)

Hvis retten i medlemsstaten slet ikke er kompetent, skal den da afvise sagen eller henvise den til retten i den anden medlemsstat.

(1)  EUT L 338, s. 1.