Appel iværksat den 16. november 2007 af Philip Morris Products SA til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007 i sag T-140/06 — Philip Morris Products mod KHIM

(Sag C-497/07 P)

(2008/C 22/52)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Philip Morris Products SA (ved avocats T. van Innis og C.S. Moreau)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har i sin appel gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (1). I denne henseende har appellanten for det første kritiseret Retten for at lade sin vurdering tage udgangspunkt i en forudfattet mening, der var til skade for den kategori af varemærker, som det ansøgte varemærke henhører under. Ved nemlig at fastslå, at forbrugerne ikke er vant til at slutte sig til varers oprindelse på grundlag af deres form eller formen på deres emballage, mener appellanten, at Retten har anlagt en vurdering af de faktiske omstændigheder, der er uden noget videnskabeligt grundlag, og som forvansker den måde, hvorpå mennesker generelt opfatter tegn, navnlig former.

For det andet har appellanten kritiseret Retten for at have anlagt en urigtig retlig vurdering af, hvordan den relevante kundekreds opfatter varemærket. Denne fejl består for det første i, at Retten kun har betragtet brugen af varemærket, når det indgår som en del af en cigaretpakke, hvorimod formen på en emballage for en bestemt vare af kundekredsen kan opfattes i en række andre udtryksformer såsom grafiske eller tredimensionelle gengivelser af varemærket på reklamemateriale. For det andet består den urigtige vurdering i, at Retten har begrænset varemærkebegrebet til den del, som kan opfattes af en potentiel køber på det tidspunkt, der ligger umiddelbart før købet, uanset at et varemærkes relevante kundekreds udgøres af alle dem, der kan komme i kontakt med det i forbindelse med varemærkets normale brug, hvilket både er ved reklamen for varen før købet og ved brugen eller indtagelsen af varen efter købet.

Appellanten har endelig for det tredje gjort gældende, at der er en selvmodsigelse i den appellerede doms begrundelser.

(1)  EFT 1994 L 11, s. 1.