Sag C-397/07

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

mod

Kongeriget Spanien

»Traktatbrud — kapitaltilførselsafgifter — kapitalselskaber — direktiv 69/335/EØF — artikel 2, stk. 1 og 3, artikel 4, stk. 1, og artikel 7 — kapitaltilførselsafgift — fritagelse — betingelser — forlæggelse af sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden — kapitaltilførselsafgift på kapital, der anvendes til at udøve erhvervsmæssig virksomhed i en medlemsstat gennem filialer eller faste driftssteder for selskaber, der er etableret i en anden medlemsstat«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 5. marts 2009   I ‐ 6032

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2009   I ‐ 6051

Sammendrag af dom

1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – kapitaltilførselsafgifter – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber – fritagne transaktioner

   [Rådets direktiv 69/335, art. 7, stk. 1, litra b)]

2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – kapitaltilførselsafgifter – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber

   [Rådets direktiv 69/335, art. 4, stk. 1, litra g) og h)]

3. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – kapitaltilførselsafgifter – kapitaltilførselsafgift pålagt kapitalselskaber

   (Rådets direktiv 69/335, art. 2, stk. 1)

1.  En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til direktiv 69/335 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved direktiv 85/303, når den gør fritagelse for kapitaltilførselsafgift for de dispositioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 69/335, afhængig af opfyldelsen af visse betingelser såsom en forpligtelse for det pågældende selskab til at vælge en særlig fritagelsesordning og til at oplyse de fiskale myndigheder om dette valg.

   Fritagelsen for kapitaltilførselsafgiften for de transaktioner, der er omhandlet i bestemmelsen, er obligatorisk og ubetinget og udgør for de berørte selskaber en ret, hvis udøvelse skal sikres på nationalt plan på en let og utvetydig måde.

   (jf. præmis 27 og domskonkl.)

2.  En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til direktiv 69/335 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved direktiv 85/303, når den pålægger kapitaltilførselsafgift ved forlæggelse fra en anden medlemsstat til medlemsstatens område af sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for kapitalselskaber, der ikke er blevet pålagt en tilsvarende afgift i deres oprindelsesmedlemsstat.

   Kriteriet om »beskatning« eller »afgiftspligt« i oprindelsesmedlemsstaten svarer ikke til det »kapitalselskabskriterium«, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra g) og h), i direktiv 69/335, og muliggør således pålæggelse af kapitaltilførselsafgift i tilfælde, hvor dette direktiv ikke foreskriver det.

   (jf. præmis 37 og domskonkl.)

3.  En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til direktiv 69/335 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved direktiv 85/303, når den lægger kapitaltilførselsafgift på kapital, der anvendes til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på medlemsstatens område gennem filialer eller faste driftssteder for selskaber, der er etableret i en medlemsstat, som ikke anvender en tilsvarende afgift.

   Beskatning i en anden medlemsstat af sådanne erhvervsmæssige dispositioner i kapitalselskaber, der har sædet for deres egentlige ledelse i andre medlemsstater, er i strid med artikel 2, stk. 1, i direktiv 69/335, der bestemmer, at de dispositioner, der er undergivet kapitaltilførselsafgiften, alene er afgiftspligtige i den medlemsstat, hvor kapitalselskabets virkelige ledelse har sit sæde på det tidspunkt, hvor disse dispositioner finder sted.

   (jf. præmis 45 og domskonkl.)