Sag C-394/07

Marco Gambazzi

mod

DaimlerChrysler Canada Inc.

og

CIBC Mellon Trust Company

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d'appello di Milano)

»Bruxelleskonventionen — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrundelse for afslag — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som begæringen rettes til — udelukkelse af sagsøgte fra retsforhandlingerne ved retten i domsstaten på grund af manglende efterkommelse af et retsligt påbud«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 18. december 2008   I ‐ 2565

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009   I ‐ 2582

Sammendrag af dom

1. Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser – anerkendelse og fuldbyrdelse – begrebet »retsafgørelse« – udeblivelsesdomme – omfattet – betingelser

   (Konvention af 27. september 1968, art. 25)

2. Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, begæringen rettes til – prøvelse foretages af retten i den stat, begæringen er rettet til

   (Konvention af 27. september 1968, art. 27, nr. 1)

1.  Artikel 25 i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved tiltrædelseskonventionerne af 1978, 1982, 1989 og 1996, henviser uden at sondre til enhver afgørelse truffet af retter i de kontraherende stater. For at sådanne retsafgørelser er omfattet af konventionens anvendelsesområde, er det tilstrækkeligt, at der er tale om retsafgørelser, der, før der indgives begæring om anerkendelse eller fuldbyrdelse heraf i en anden stat end domsstaten, i domsstaten på den ene eller anden betingelse er blevet truffet eller har kunnet træffes efter en kontradiktorisk sagsbehandling. Når en national domstols retsafgørelser er afsagt i form af en udeblivelsesdom eller -kendelse under en civilsag, som i princippet følger princippet om en kontradiktorisk sagsbehandling, kan den omstændighed, at retten har truffet afgørelse, som om sagsøgte, der lovligt havde givet møde i sagen, var udeblevet, ikke være tilstrækkelig til at anfægte kvalifikationen af de afsagte retsafgørelser.

   (jf. præmis 22, 23 og 25)

2.  Artikel 27, nr. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved tiltrædelseskonventionerne af 1978, 1982, 1989 og 1996, skal fortolkes således, at retten i den stat, som begæringen rettes til, med hensyn til klausulen om grundlæggende retsprincipper i denne artikel kan tage hensyn til den omstændighed, at retten i domsstaten har truffet afgørelse om sagsøgerens påstande uden at høre sagsøgte, der lovligt havde givet møde for retten, men som var blevet udelukket fra retsforhandlingerne ved en kendelse, fordi han ikke havde opfyldt forpligtelser, som var blevet pålagt ved en kendelse afsagt tidligere i samme sag, når den efter en samlet vurdering af proceduren og på grundlag af samtlige foreliggende omstændigheder finder, at denne udelukkelsesforanstaltning udgør et åbenbart og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgtes ret til at blive hørt. Den forelæggende rets kontrol skal ikke blot vedrøre de betingelser, hvorunder de retsafgørelser, som begæres fuldbyrdet, er blevet truffet, men også de betingelser, hvorunder påbudskendelserne er blevet truffet på et tidligere trin i sagen, og navnlig på den ene side de retsmidler, som sagsøgte har haft adgang til, og på den anden side om sagsøgte har haft adgang til at blive hørt under overholdelse af kontradiktionsprincippet og under fuld udøvelse af retten til forsvar.

   (jf. præmis 41, 46 og 48 samt domskonkl.)