Sag C-336/07

Kabel Deutschland Vertrieb und Service GmbH & Co. KG

mod

Niedersächsische Landesmedienanstalt für privaten Rundfunk

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover)

»Direktiv 2002/22/EF — artikel 31, stk. 1 — rimelige must carry-forpligtelser — nationale bestemmelser, der pålægger udbydere af analoge kabelnet at give adgang til deres kabelnet til alle tv-programmer, der er godkendt til jordbaseret spredning — proportionalitetsprincippet«

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2008   I ‐ 10891

Sammendrag af dom

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – forsyningspligt og brugerrettigheder – direktiv 2002/22

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, art. 31, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – forsyningspligt og brugerrettigheder – direktiv 2002/22

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, art. 31, stk. 1)

1.  Artikel 31, stk. 1, direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der forpligter kabelnetudbyderen til i sine analoge kabelnet at give adgang til tv-kanaler og teletjenester, som allerede udsendes via jordbaseret transmission, således at mere end halvdelen af det kabelnet, der er til rådighed, anvendes, og som i tilfælde af mangel på kanaler fastlægger en rækkefølge for ansøgere, der medfører en fuld anvendelse af de kanaler, der er til rådighed på nævnte net, såfremt disse forpligtelser ikke har urimelige økonomiske følger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

   (jf. præmis 56 og domskonkl. 1)

2.  Begrebet »tv-tjenester« som omhandlet i artikel 31, stk. 1, i direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester omfatter de tjenester, der leveres af tv-radiospredningsorganer eller af udbydere af medietjenester, såsom teleshopping, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

   (jf. præmis 69 og domskonkl. 2)