Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. april 2008 – Kommissionen mod Luxembourg

(Sag C-286/07)

»Traktatbrud – artikel 28 EF – indregistrering af brugte køretøjer, der tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater – krav om en udskrift af handelsregistret eller et tilsvarende dokument, der attesterer, at sælgeren af køretøjet er optaget i handelsregistret – dispensation fra at fremlægge fakturaer eller andre dokumenter, der attesterer tidligere overdragelser af ejerskabet«

Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning (art. 28 EF og 30 EF) (jf. præmis 26, 28, 32, 35, 38, 39, 43 og 46-48 samt domskonkl.)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 28 EF – nationale bestemmelser, hvorefter der med henblik på indregistrering af brugte køretøjer, der tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater, stilles krav om fremlæggelse af en udskrift af sælgerens optagelse i handelsregistret, mens en sådan udskrift ikke kræves for køretøjer, der tidligere har været indregistreret i Luxembourg – hindring af de frie varebevægelser – manglende begrundelse og forholdsmæssighed.

Konklusion

1)

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, idet det med den omtvistede praksis med henblik på indregistrering af køretøjer i Luxembourg stiller krav om fremlæggelse af en udskrift af handelsregistret eller af et tilsvarende dokument, der attesterer, at sælgeren af køretøjet er optaget i handelsregistret, med undtagelse af erhvervsdrivende, der er opført i Société Nationale de Contrôle Techniques register.

2)

Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.