—

Trespa International BV ved advocaten S. D’Hoine, A. Jansen og K. Van den Bosch

—

Nova Haven- en Vervoerbedrijf NV ved advocaten J. Stevens og B. Delbaere

—

den belgiske regering ved L. Van den Broeck og C. Pochet, som befuldmægtigede

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved S. Schønberg og H. van Vliet, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1a, 291 og 297 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 89/97 af (EFT L 17, s. 28, herefter »gennemførelsesforordningen«).

2

Anmodningen er blevet indgivet under en tvist mellem Trespa International BV (herefter »Trespa«) og Nova Haven- en Vervoerbedrijf NV (herefter »Nova«) vedrørende en af Trespa nedlagt påstand om godtgørelse og tilbagebetaling af administrative udgifter afholdt i anledning af fejl, som Nova angiveligt har begået.

3

Følgende er fastsat i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«):

»1.   På de betingelser, der er fastsat i artikel 64, stk. 2, og med forbehold af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 243, stk. 2, litra b), kan en person lade sig repræsentere over for toldmyndighederne med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne.

2.   Repræsentationsforholdet kan være:

På deres områder kan medlemsstaterne forbeholde retten til at udfærdige toldangivelser efter reglerne for:

ved at kræve, at repræsentanten skal være en toldklarerer, der udøver sin virksomhed i de pågældende områder.

[…]

4.   Repræsentanten skal erklære at handle på den persons vegne, der repræsenteres, angive, hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentation, og være i besiddelse af en fuldmagt.

Den person, der ikke erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, eller som erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, uden at være i besiddelse af en fuldmagt, anses for at handle i eget navn og for egen regning.

5.   Toldmyndighederne kan afkræve enhver person, der erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, dokumentation for hans fuldmagt.«

4

Toldkodeksens artikel 21, stk. 1, er affattet som følger:

»De toldlempelser, som visse varer kan være omfattet af på grund af deres art eller deres særlige anvendelsesformål, er undergivet betingelser, der fastsættes efter udvalgsproceduren. Hvis der kræves bevilling, finder artikel 86 og 87 anvendelse.«

5

Følgende er fastsat i kodeksens artikel 29, stk. 1:

»1.   Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret i henhold til artikel 32 og 33, når:

[…]

6

Følgende er fastsat i toldkodeksens artikel 86:

»Med forbehold af de særlige betingelser, der er fastsat som led i den enkelte procedure, meddeles den i artikel 85 samt i artikel 100, stk. 1, omhandlede bevilling kun:

7

Følgende er bestemt i gennemførelsesforordningens artikel 1a:

»Ved anvendelse af artikel 16-34 og 291-308 betragtes landene i Den Økonomiske Union Benelux som en medlemsstat.«

8

De bestemmelser i gennemførelsesforordningen, der har betydning for hovedsagen, dvs. artikel 291-304, findes i denne forordnings del II med overskriften »Toldmæssig bestemmelse eller anvendelse«, afsnit I med overskriften »Overgang til fri omsætning«, kapitel 2 med overskriften »Adgang til toldlempelse ved indførsel af visse varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål«, afdeling 1 med overskriften »Andre varer end heste bestemt til slagtning«.

9

Følgende er fastsat i gennemførelsesforordningens artikel 291:

»1.   Adgang til toldlempelse ved overgang til fri omsætning af varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål, er betinget af, at der foreligger en skriftlig bevilling, som meddeles den person, der indfører varerne eller lader dem indføre til overgang til fri omsætning.

2.   Toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne angives til fri omsætning, meddeler bevilling efter skriftlig ansøgning.

3.   […]

Ansøgeren skal sørge for, at toldmyndighederne på en for dem tilfredsstillende måde kan følge varerne i virksomhedens anlæg under den tekniske bearbejdning.«

10

Denne forordnings artikel 293 er affattet som følger:

»Bevillingshaveren skal:

11

Følgende er fastsat i nævnte forordnings artikel 295, stk. 1:

»Varerne anses for at være anvendt til det særlige formål:

[…]

[…]«

12

Følgende er fastsat i gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1:

»Ved overdragelse af varer inden for Fællesskabet skal erhververen være i besiddelse af en bevilling meddelt i overensstemmelse med artikel 291.«

13

Følgende er fastsat i denne forordnings artikel 298, stk. 4 og 5:

»4.   Så snart erhververen/modtageren modtager varen, noterer han den i det i artikel 293, litra b), nævnte regnskab, som vedlægges originalen, og fremsender omgående den fjerde kopi til det kompetente toldsted i bestemmelsesmedlemsstaten på de betingelser, som dette har fastlagt, og meddeler ankomstdatoen. I tilfælde af overskud, manko, substitution eller andre uregelmæssigheder underretter han omgående det nævnte toldsted. Han sender desuden den femte kopi til overdrageren/afsenderen.

5.   Fra den i stk. 4 nævnte dato overgår forpligtelserne i henhold til dette kapitel fra overdrageren/afsenderen til erhververen/modtageren. Indtil dette tidspunkt påhviler disse forpligtelser overdrageren/afsenderen.«

14

Følgende er fastsat i nævnte forordnings artikel 300:

»Overdragelser inden for en og samme medlemsstat skal meddeles toldmyndighederne. Reglerne herfor, dvs. form, frist og de øvrige vilkår, fastsættes af toldmyndighederne. Datoen for overdragelsen af varerne skal klart fremgå af meddelelsen.

Fra nævnte dato overtager erhververen de forpligtelser, der følger af [dette kapitel], for så vidt angår de overdragne varer.«

15

Følgende er fastsat i samme forordnings artikel 302:

»1.   Anvendelse af varerne til et andet formål end det, der er foreskrevet i den i artikel 291 omhandlede toldlempelse, tillades kun af toldmyndighederne, såfremt det af bevillingshaveren på en for disse myndigheder tilfredsstillende måde godtgøres, at varerne ikke har kunnet anvendes til det foreskrevne særlige formål af årsager, der ligger uden for bevillingshaverens kontrol, eller som har forbindelse med selve varerne.

[…]

3.   Den i stk. 1 og 2 omhandlede tilladelse er betinget af, at bevillingshaveren betaler det importafgiftsbeløb, der er fastsat i overensstemmelse med [told-]kodeksens artikel 208.«

16

Trespa har siden den 1. januar 1995 indført kraftpapir, der anvendes ved fremstilling af byggematerialer, fra De Forenede Stater til Nederlandene. Trespa køber disse varer af det amerikanske selskab Westvaco i overensstemmelse med salgsbetingelserne »franco eksklusiv afgifter« (»delivered duty unpaid«). Ifølge disse betingelser afholder sælger lageromkostningerne, og Trespa kan efter behov forsyne sig fra lageret.

17

Indtil maj 1997 blev kraftpapiret leveret til selskabet Moerdijk Marine Services i Moerdijk (Nederlandene), hvor det efterfølgende blev oplagret. I maj 1997 oplyste selskabet Westvacos europæiske afdeling, Westvaco Europe NV, Trespa, at selskabet agtede at flytte sit lager fra Moerdijk til Antwerpen (Belgien) og ville gøre brug af Novas tjenester ved fortoldning, oplagring og udtagelse fra lageret.

18

Samtidig med flytningen af Westvaco Europe NV’s lager til Antwerpen ansøgte Trespa Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om at lade kraftpapiret undergive suspensionsproceduren, således at selskabet ikke skulle betale importafgifter. Ansøgningen var støttet på den omstændighed, at der inden for Den Europæiske Union ikke blev fremstillet tilstrækkeligt kraftpapir til at dække Trespas behov.

19

Den 27. juni 1997 vedtog Rådet for Den Europæiske Union forordning (EF) nr. 1291/97 om ændring af forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 3059/95 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter (første serie 1996) (EFT L 176, s. 17), hvorefter den told, der fandt anvendelse, var på 0% for en kontingentvolumen på 8000 ton kraftpapir henhørende under KN-underposition 4804419110 og for 7000 ton kraftpapir henhørende under KN-underposition 4804519010.

20

Ifølge forordning nr. 1291/97 er disse to toldkontingenter forbeholdt indførsel af kraftpapir med særlige anvendelsesformål, bl.a. fremstilling af visse produkter.

21

Mellem juli 1997 og januar 1998 foretog Nova toldangivelse af Trespas varer uden indførselsafgift, uden at toldmyndighederne i Antwerpen gjorde indsigelse. I januar 1998 foretog de nævnte myndigheder en ekstern regnskabsrevision af toldangivelsesdokumenterne og meddelte Nova, at de nævnte toldkontingenter ikke var ubetingede, men at de fandt anvendelse på betingelse af, at de indførte varer havde et særligt anvendelsesformål, hvortil en bevilling var nødvendig (herefter »en bevilling angående anvendelse til særlige formål«).

22

Efter at have modtaget disse oplysninger fra Nova indgav Trespa den 26. januar 1998 til de nederlandske toldmyndigheder en ansøgning om meddelelse af en bevilling angående anvendelse til særlige formål med henblik på at kunne indføre kraftpapir fra De Forenede Stater uden indførselsafgift til produktionen af Trespa-plader. Den blev Trespa meddelt denne bevilling af de nederlandske myndigheder med angivelse af, at den trådte i kraft den .

23

Nova har indgivet en tilsvarende ansøgning til de belgiske toldmyndigheder, og bevillingen angående anvendelse til særlige formål blev meddelt selskabet den 17. februar 1998 for varer henhørende under KN-underposition 4804419910. Nova indgav efterfølgende en supplerende ansøgning, og denne bevilling blev med virkning fra den udvidet til KN-underposition 4804419110 og 4804519010.

24

Den 2. december 1999 tilsendte de belgiske toldyndigheder Nova en efteropkrævning af indførselsafgifter og merværdiafgift (herefter »moms«) vedrørende de varer, der var indført for Trespas regning. Efter at have gjort Trespa opmærksom på dette dokument og anmodet selskabet om at refundere det beløb, som Nova skulle betale, foretog sidstnævnte selv en betaling af ca. 508400 EUR for indførselsafgift og moms.

25

Endvidere anmodede Trespa de nederlandske toldmyndigheder om at foretage en administrativ kontrol med henblik på at fastslå, at de varer, der siden den 1. januar 1998 var blevet indført, var blevet anvendt til de i de respektive toldpositioners beskrivelse fastsatte formål.

26

Med undtagelse af en lille mængde indførte varer var Trespa i stand til at godtgøre, at varerne var blevet anvendt til de særlige formål, der var fastsat, således at de belgiske toldmyndigheder mellem den 30. november 2000 og den tilbagebetalte nærmest alle de afgifter til Nova, som sidstnævnte havde betalt, dvs. ca. 507200 EUR.

27

Imidlertid havde Nova allerede den 18. januar 2000 udstedt en faktura til Trespa med et pålydende beløb, der svarede til det, som Nova havde betalt i form af indførselsafgifter og moms. Den anlagde Nova søgsmål ved rechtbank van koophandel te Antwerpen med påstand om, at Trespa tilpligtedes at refundere et beløb på ca. 203100 EUR, med tillæg af renter, og et fast erstatningsbeløb på 10% af nævnte fakturas pålydende beløb for administrationsomkostninger. Efter senere at have modtaget tilbagebetalinger fra de belgiske toldmyndigheder har Nova ændret denne påstand, men har ikke trukket den helt tilbage. Trespa har fremsat modkrav med henblik på at modtage godtgørelse og tilbagebetaling af administrative udgifter, som selskabet har afholdt.

28

Rechtbank van koophandel te Antwerpen afsagde dom den 26. november 2004. Denne ret fastslog, at det ikke var godtgjort, at Nova havde begået fejl, der kunne berettige de belgiske toldmyndigheders efteropkrævning, og at det heller ikke var godtgjort, at Nova selv skulle være i besiddelse af nogen bevilling angående anvendelse til særlige formål. Trespa og Nova blev endelig begge pålagt at foretage gensidig betaling af visse beløb. Trespa iværksatte appel af denne dom den .

29

Ifølge Trespa kan efteropkrævningen af indførselsafgifter udelukkende skyldes ansvarspådragende fejl begået af Nova, som på tidspunktet for angivelsen af varerne over for de belgiske told- og punktafgiftsmyndigheder burde have været i besiddelse af en bevilling angående anvendelse til særlige formål, men ikke var i besiddelse af en sådan bevilling. Ifølge Nova var det udelukkende fuldmagtsgiveren, dvs. Trespa, der skulle være i besiddelse af en sådan bevilling.

30

På denne baggrund besluttede hof van beroep te Antwerpen at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

31

Kommissionen har udtrykt tvivl om, hvorvidt anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling. Kommissionen gør gældende, at tvisten i hovedsagen angår det privatretlige forhold mellem parterne i hovedsagen, der reguleres af den belgiske code civil, og at det ikke er åbenbart, at de forelagte spørgsmål har betydning for afgørelsen af denne tvist. Selv om Kommissionen medgiver, at spørgsmålene kunne have en vis betydning i forbindelse med hovedsagen, er den ikke overbevist om, at besvarelsen af disse spørgsmål vil være tilstrækkelig til at afgøre tvisten.

32

Det bemærkes i denne henseende, at det inden for rammerne af samarbejdet mellem Domstolen og de nationale retter i henhold til artikel 234 EF udelukkende tilkommer den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, på grundlag af de konkrete omstændigheder i den sag, der er indbragt for den, at vurdere såvel, om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen (jf. bl.a. dom af 22.11.2005, sag C-144/04, Mangold, Sml. I, s. 9981, præmis 34, af , sag C-217/05, Confederación Española de Empresarios de Estaciones de Servicio, Sml. I, s. 11987, præmis 16, og af , sag C-119/05, Lucchini, Sml. I, s. 6199, præmis 43).

33

Det følger heraf, at der er formodning for, at de spørgsmål om fællesskabsrettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge — og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve — er relevante (jf. dom af 15.5.2003, sag C-300/01, Salzmann, Sml. I, s. 4899, præmis 31, og af , forenede sager C-94/04 og C-202/04, Cipolla m.fl., Sml. I, s. 11421, præmis 25). Denne formodning om relevans kan kun afvises i helt særlige tilfælde, når det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller når problemet er af hypotetisk karakter, eller Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en saglig korrekt besvarelse af de forelagte spørgsmål (jf. i denne retning dom af , sag C-105/03, Pupino, Sml. I, s. 5285, præmis 30, og af , sag C-467/05, Dell’Orto, Sml. I, s. 5557, præmis 40).

34

I det foreliggende tilfælde gør fortolkningen af Fællesskabets toldbestemmelser det muligt at vide, om en toldagent under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, skal være i besiddelse af en bevilling angående anvendelse til særlige formål. Det fremgår af sagen, at disse oplysninger er nødvendige for at afgøre, om Nova har begået fejl i selskabets forhold til Trespa, og for at afgøre, hvem der skal afholde udgifter forbundet med den omhandlede efterfølgende opkrævning af indførselsafgift. Sagen vedrører således hverken et hypotetisk problem eller et spørgsmål, som ikke har nogen forbindelse til hovedsagens faktiske omstændigheder eller genstand.

35

Det er rigtigt, at forelæggelsesafgørelsen ikke indeholder nogen sikker angivelse af, hvorvidt toldagenten, dvs. Nova, har foretaget toldangivelserne for egen eller for Trespas regning. Det første og det tredje præjudicielle spørgsmål giver anledning til usikkerhed i den henseende, og de modstridende argumenter, som parterne i hovedsagen har anført i deres skriftlige og mundtlige indlæg, øger denne usikkerhed.

36

Det bemærkes, at Domstolen inden for rammerne af den i artikel 234 EF omhandlede procedure ikke kan afgøre en strid vedrørende de faktiske omstændigheder. Afgørelsen af en sådan strid, som i øvrigt enhver vurdering af de omhandlede faktiske omstændigheder, tilkommer den nationale ret (jf. dom af 11.9.2008, sag C-276/06, CEPSA, Sml. I, s. 6681, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

37

I denne sag råder Domstolen imidlertid over tilstrækkelige oplysninger til, at den kan foretage en fortolkning af de berørte fællesskabsbestemmelser og give anvendelige svar, idet den i givet fald kan sondre mellem forskellige hypoteser.

38

Anmodningen om præjudiciel afgørelse bør således antages til realitetsbehandling.

39

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 291, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre«, der er anført i bestemmelsen, ud over at henvise til den importør, til hvem varerne er bestemt, også henviser til den toldagent, der foretager toldangivelsen.

40

Det bemærkes indledningsvis, at hverken toldkodeksen eller gennemførelsesforordningen indeholder nogen definition af begrebet »toldagent«. Toldkodeksens artikel 5 nævner »toldklarereren« som repræsentant over for toldmyndighederne.

41

I nævnte artikel 5 er det endvidere fastsat, at en person kan lade sig repræsentere over for toldmyndighederne med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne. Nævnte repræsentationsforhold kan være direkte eller indirekte, alt efter om repræsentanten handler i en anden persons navn og for en anden persons regning, eller når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning.

42

Som anført i denne doms præmis 35, er Domstolen ikke i stand til at afgøre, i hvilken kapacitet Nova, der handlede som toldagent, har foretaget de i hovedsagen omhandlede toldangivelser. Det tilkommer den nationale ret at afklare denne faktiske omstændighed.

43

Hvis det antages, at Nova handlede som repræsentant som omhandlet i toldkodeksens artikel 5, er det sandsynligt, at selskabet foretog de nævnte angivelser for Trespas regning i henhold til fremgangsmåden med indirekte repræsentation, eftersom den belgiske toldlovgivning ifølge de forklaringer, som Nova og den belgiske regering har afgivet for Domstolen, ikke indeholder mulighed for direkte repræsentation.

44

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Nova ikke har angivet, at selskabet handlede for Trespas regning, eller at det ikke var i besiddelse af fuldmagt. Det følger af toldkodeksens artikel 5, stk. 4, andet afsnit, at den person, der har foretaget toldangivelsen, i et sådant tilfælde anses for at handle i eget navn og for egen regning. Det er derfor hensigtsmæssigt at betragte denne person som importør og ikke som repræsentant.

45

Det skal endvidere afgøres, om en toldagent som Nova i disse to tænkte tilfælde skal være i besiddelse af en skriftlig bevilling i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 291.

46

Selv om det er korrekt, at gennemførelsesforordningens del II, afsnit I, kapitel 2, der regulerer adgang til toldlempelse ved indførsel af visse varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål, ikke definerer begrebet »person, som indfører varerne eller lader dem indføre«, forholder det sig ikke desto mindre således, at lovgivningen pålægger indehaveren af en sådan bevilling visse forpligtelser, der gør det muligt at afgøre, hvem den person er, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 291, stk. 1.

47

Således præciseres det i gennemførelsesforordningens artikel 291, stk. 3, andet afsnit, at ansøgeren skal sørge for, at toldmyndighederne på en for dem tilfredsstillende måde kan følge varerne i virksomhedens anlæg under den tekniske bearbejdning. Det fremgår ligeledes af nævnte forordnings artikel 293, at bevillingshaveren skal anvende varerne til det foreskrevne særlige formål, føre et regnskab, som giver toldmyndighederne mulighed for at foretage den kontrol, som de måtte skønne nødvendig, og opbevare dette regnskab.

48

Disse forpligtelser viser, som Kommissionen med rette har gjort gældende, at den person, der indfører varerne eller lader dem indføre, dvs. den person, der skal være i besiddelse af den af gennemførelsesforordningens artikel 291 omhandlede bevilling, er den person, for hvem varerne er bestemt, og som har til hensigt at anvende dem til det foreskrevne særlige formål. Kun den pågældende person er i stand til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i samme forordnings artikel 291 og 293.

49

Den omstændighed, at gennemførelsesforordningens artikel 291, stk. 1, som alternativer anvender udtrykkene »den person, der indfører«, og »[den person, der] lader dem indføre«, viser, at det er muligt at indføre varer, der har et særligt anvendelsesformål, ved at lade sig repræsentere over for toldmyndighederne i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 5.

50

Det følger heraf, at den repræsentant, der foretager toldangivelser for en andens regning, ikke er den person, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 291, stk. 1, og derfor ikke er nødt til at være i besiddelse af en bevilling i henhold til denne artikel.

51

Det er udelukkende i det tænkte tilfælde, der er omhandlet i denne doms præmis 44, dvs. hvor en toldagent undlader at angive, at han handler i en anden persons navn og for anden persons regning, eller angiver, at han handler i en anden persons navn og for anden persons regning uden at være i besiddelse af en fuldmagt, at denne agent kan betragtes som selv at være importør, og at han følgelig skal være i besiddelse af en skriftlig bevilling for at få adgang til toldlempelse for de indførte varer.

52

I denne henseende bemærkes, at det fremgår af toldkodeksens artikel 21 og 86, at bevillingen kun meddeles personer, der frembyder den nødvendige sikkerhed for transaktionernes korrekte forløb. Hvis bevillingen alligevel meddeles, men dens indehaver ikke efterfølgende kan godtgøre, at alle varerne er blevet anvendt til det foreskrevne særlige formål, er indehaveren i overensstemmelse med gennemførelsesforordningens artikel 302 forpligtet til at betale det importafgiftsbeløb, der er fastsat i overensstemmelse med toldkodeksen.

53

Den belgiske regerings argument, hvorefter toldagenten ligeledes skal være i besiddelse af en bevilling angående anvendelse til særlige formål, når han oplagrer varer i eget lager for sin fuldmagtsgivers regning for at sikre toldtilsyn, må forkastes. Det fremgår ikke af gennemførelsesforordningens artikel 291-304, at varer med et særligt anvendelsesformål skal forblive under konstant toldkontrol. Derimod er disse varer overgået til fri omsætning, og toldmyndighederne skal være i stand til at foretage kontrol, enten på importørens driftssted under den tekniske bearbejdning af nævnte varer eller på grundlag af importørens regnskaber med henblik på efterfølgende at fastslå, at de pågældende varer faktisk er blevet anvendt til det foreskrevne særlige formål.

54

Derfor bør svaret på det første spørgsmål være, at gennemførelsesforordningens artikel 291, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre«, der er anført i bestemmelsen, henviser til den person, til hvem varerne er bestemt, og som har til hensigt at anvende dem til det foreskrevne særlige formål, uanset om han selv foretager toldangivelsen eller herved lader sig repræsentere som omhandlet i toldkodeksens artikel 5. Nævnte begreb omfatter ikke denne persons repræsentant over for toldmyndighederne, idet der ses bort fra de tilfælde, hvor den pågældende person anses for at handle i eget navn og for egen regning i henhold til artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i nævnte kodeks og derfor skal betragtes som importør.

55

Med sit andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, sammenholdt med denne forordnings artikel 1a, skal fortolkes således, at der er tale om overdragelse af varer inden for Fællesskabet, når varer indføres til Belgien og derefter transporteres til Nederlandene. Den forelæggende ret ønsker endvidere oplyst, om den person, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 291, i så fald skal være i besiddelse af den bevilling, der er omhandlet i denne artikel.

56

Det skal indledningsvis konstateres, at gennemførelsesforordningens artikel 291 og 297 regulerer forskellige transaktioner. Den første vedrører indførsel af varer, for hvilke der er adgang til toldlempelse som følge af deres særlige anvendelsesformål, mens den anden omfatter overdragelse af disse varer inden for Fællesskabet, som finder sted efter deres indførsel, og før de er blevet anvendt til det foreskrevne særlige formål.

57

Det følger heraf, at der ikke er behov for, at Domstolen overvejer en besvarelse af den anden del af det andet spørgsmål, eftersom svaret allerede fremgår af denne doms præmis 54, hvis der er tale om indførsel. Hvis det derimod drejer sig om en overdragelse, er det ifølge gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, erhververen, der er den person, der skal være i besiddelse af en bevilling.

58

I gennemførelsesforordningens artikel 297 er det fastsat, at erhververen ved overdragelse af varer inden for Fællesskabet skal være i besiddelse af en bevilling meddelt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 291. I forordningens artikel 1a er det bestemt, at landene i Den Økonomiske Union Benelux betragtes som en medlemsstat ved anvendelse af bl.a. artikel 291-308.

59

Trespa har i sine indlæg for Domstolen gjort gældende, at der foreligger en overdragelse som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 297, hver gang der forekommer en overdragelse af besiddelsen af de indførte varer.

60

Kommissionen er derimod af den opfattelse, at der kun kan foreligge en sådan overdragelse, hvor der sker overdragelse af ejendomsretten til de pågældende varer.

61

Nova har tilkendegivet, at der ikke foreligger overførsel inden for Fællesskabet, eftersom Kongeriget Belgien og Kongeriget Nederlandene skal betragtes som en enkelt medlemsstat i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 1a.

62

Denne sidstnævnte antagelse kan ikke godtages. Det fremgår af Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af en bestemmelse, der gik forud for gennemførelsesforordningens artikel 297, men som anvendte samme udtryk, at overdragelse af varer inden for Fællesskabet henviser til overdragelse både mellem to medlemsstater og inden for samme medlemsstat (jf. i denne retning dom af 13.7.1989, forenede sager 248/88, 254/88-258/88, 309/88 og 316/88, Chimica del Friuli m.fl., Sml. s. 2837, domskonklusionen). Gennemførelsesforordningens artikel 1a er således uden betydning for definitionen af begrebet »overdragelse«.

63

For så vidt angår spørgsmålet, om begrebet »overdragelse« som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, vedrører overdragelse af ejendomsretten til varerne eller overdragelse af besiddelsen heraf, følger svaret ikke klart af hverken denne forordnings eller toldkodeksens ordlyd. Således er dette begreb opregnet sammen med »videresalg« og »anvendelse« i toldkodeksens artikel 29, stk. 1, litra c), og nævnt som et alternativ til, at de »stilles til rådighed for ejeren« i gennemførelsesforordningens artikel 295, stk. 1, nr. 2), litra c) og d).

64

Desuden viser en sammenligning af de forskellige sprogversioner af gennemførelsesforordningen heller ikke, at lovgiver har ønsket at udtrykke klart, hvorvidt det drejer sig om overdragelse af ejendomsret til eller besiddelse af varerne. Således er det nævnte begreb eksempelvis udtrykt med »cesión« på spansk, »Übertragung« på tysk, »transfer« på engelsk, »cessione« på italiensk og »overdracht« på nederlandsk.

65

Under alle omstændigheder er spørgsmålet om, hvorvidt det drejer sig om overdragelse af ejendomsret eller besiddelse, ikke afgørende for at fastslå, om der foreligger en overdragelse inden for Fællesskabet som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1. Det fremgår derimod af denne forordnings formål, at det, der har betydning, er overdragelsen til erhververen af forpligtelserne vedrørende de varer, der er genstand for overdragelsen. Derfor skal erhververen være i besiddelse af en bevilling meddelt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 291.

66

Således er det i gennemførelsesforordningens artikel 298, stk. 4, og 5, og artikel 300, stk. 2, fastsat, at forpligtelserne i henhold til artikel 291-304 fra datoen for varernes overdragelse overgår fra overdrageren til erhververen, og at sidstnævnte er forpligtet til i sine regnskaber at notere varerne som overdraget.

67

Det følger heraf, at en overdragelse af varer som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, kun kan finde sted mellem personer, der er i besiddelse af en bevilling angående anvendelse til særlige formål, dvs. personer, der anvender eller agter at anvende de varer, som er genstand for overdragelsen, til det foreskrevne særlige formål.

68

I en situation som den i hovedsagen omhandlede, dvs. hvor toldformaliteterne er foretaget i Belgien, og varerne derefter transporteres til Nederlandene, kan der ikke antages at foreligge en overdragelse af varer inden for Fællesskabet som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, i et tilfælde, hvor den befuldmægtigede person handler for den endelige importørs regning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre. Den omstændighed, at varerne er importeret til og toldangivet i Belgien og derefter transporteres til Nederlandene, er uden betydning for fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger en overdragelse som omhandlet i denne bestemmelse.

69

Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, skal fortolkes således, at der ikke er tale om overdragelse af varer inden for Fællesskabet, når varerne indføres til Belgien og derefter transporteres til Nederlandene i et tilfælde, hvor den befuldmægtigede person handler for den endelige importørs regning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre. Den omstændighed, at varerne er importeret til og toldangivet i Belgien og derefter transporteres til Nederlandene, er uden betydning for fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger en overdragelse som omhandlet i denne bestemmelse. Ved overdragelse skal erhververen være i besiddelse af en bevilling meddelt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 291.

70

Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet »erhververen«, der er anvendt heri, omfatter en toldagent, der forestår toldformaliteter for importørens regning.

71

Således som parterne i hovedsagen, den belgiske regering og Kommissionen med rette gør gældende, skal dette spørgsmål besvares benægtende.

72

Erhververen er den person, der fra overdrageren modtager den afståede ret eller det afståede gode. Således omfatter begrebet »erhverver« som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, den person, der fra overdrageren erhverver de varer, der ved overgang til fri omsætning har adgang til en toldlempelse som følge af deres særlige anvendelsesformål, men som endnu ikke er blevet anvendt til dette formål på tidspunktet for overdragelsen.

73

En toldagent som den i hovedsagen omhandlede, der for importørens regning forestår toldformaliteter vedrørende ikke-fællesskabsvarer, er sidstnævntes repræsentant over for toldmyndighederne som omhandlet i toldkodeksens artikel 5, mens importøren er den person, der indfører varerne til overgang til fri omsætning som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 291.

74

Det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at gennemførelsesforordningens artikel 297, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet »erhververen«, der er anvendt heri, omfatter en toldagent, der forestår toldformaliteter for importørens regning.

75

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, der er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: