29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/6


Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. juli 2009 — The Queen, S.P.C.M. SA, C.H. Erbslöh KG, Lake Chemicals and Minerals Ltd og Hercules Inc. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Queen’s Bench Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-558/07) (1)

(Forordning (EF) nr. 1907/2006 - kemikalier - registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier samt begrænsninger herfor (REACH) - begrebet »monomere stoffer« - gyldighed - proportionalitet - ligebehandling)

2009/C 205/08

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Queen’s Bench Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: The Queen, S.P.C.M. SA, C.H. Erbslöh KG, Lake Chemicals and Minerals Ltd og Hercules Inc.

Sagsøgt(e): Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice, Queen’s Bench Division — fortolkning af artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1) — begrebet »monomere stoffer«

Konklusion

1)

Udtrykket »monomere stoffer« i artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF vedrører kun reagerede monomerer, som indgår i polymerer.

2)

Gennemgangen af det andet spørgsmål har intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 1907/2006.


(1)  EUT C 51 af 23.2.2008.