4.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. februar 2009 — Vereniging Noordelijke Land- en Tuinbouw Organisatie mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-515/07) (1)

(Sjette momsdirektiv - goder og tjenesteydelser, der henføres til virksomheden til brug for afgiftspligtige transaktioner og andre transaktioner end afgiftspligtige - ret til øjeblikkeligt og fuldt fradrag for afgift i forbindelse med køb af sådanne goder og tjenesteydelser)

(2009/C 82/10)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vereniging Noordelijke Land- en Tuinbouw Organisatie

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 6, stk. 2, og artikel 17, stk. 1, 2 og 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — goder og tjenesteydelser (ikke blot investeringsgoder der anvendes dels til virksomhedsformål dels til private formål) — fuld integrering i den afgiftspligtiges erhvervsvirksomhed — mulighed for øjeblikkelig og fuld fradrag for den afgift, der er forbundet med erhvervelsen af sådanne goder og tjenesteydelser

Konklusion

Artikel 6, stk. 2, litra a), og artikel 17, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at de ikke finder anvendelse på goder og tjenesteydelser, som virksomheden anvender til andre transaktioner end den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, idet den merværdiafgift, der erlægges ved erhvervelse af disse goder og tjenesteydelser, ikke kan fradrages, da den vedrører sådanne transaktioner.


(1)  EUT C 22 af 26.1.2008.