8.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 64/12


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. januar 2008 — N.V. Lammers & Van Cleeff mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien))

(Sag C-105/07) (1)

(Etableringsret - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - selskabsskat - renter betalt af et datterselskab som vederlag for midler udlånt af moderselskabet etableret i en anden medlemsstat - renters omkvalificering til skattepligtigt udbytte - ingen omkvalificering, hvis renterne betales til et hjemmehørende selskab)

(2008/C 64/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: N.V. Lammers & Van Cleeff

Sagsøgt: Belgische Staat

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen — fortolkning af artikel 12 EF, 43 EF, 46 EF, 48 EF, 56 EF og 58 EF — national skattelovgivning, der omdefinerer renter, som betales af et datterselskab af midler udlånt af moderselskabet, der har hjemsted i en anden medlemsstat, til skattepligtigt udbytte, men ikke renter, der betales til et selskab, som har hjemsted i indlandet

Konklusion

Artikel 43 EF og 48 EF er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, hvorefter renter, som et selskab hjemmehørende i en medlemsstat betaler til et bestyrelsesmedlem, der er et selskab etableret i en anden medlemsstat, omkvalificeres til udbytte og derfor beskattes som udbytte, når de rentebærende forskuds samlede beløb er højere end den indbetalte kapital forhøjet med de beskattede reserver ved begyndelsen af beskatningsperioden, mens disse renter under samme omstændigheder ikke omkvalificeres til udbytte og derfor ikke beskattes som udbytte, når de betales til et bestyrelsesmedlem, som er et selskab etableret i samme medlemsstat.


(1)  EUT C 95 af 28.4.2007.