Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juli 2008 — Ministerul Administrației și Internelor — Direcția Generală de Pașapoarte București mod Gheorghe Jipa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Dâmbovița — Rumænien)

(Sag C-33/07) (1)

(Unionsborgerskab - artikel 18 EF - direktiv 2004/38/EF - unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område)

(2008/C 223/16)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunal Dâmbovița

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministerul Administrației și Internelor — Direcția Generală de Pașapoarte București

Sagsøgt: Gheorghe Jipa

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Dâmbovița — fortolkning af artikel 18 EF og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77)

Konklusion

Artikel 18 EF og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF er ikke til hinder for en national ordning, der tillader begrænsninger i den ret, som tilkommer en statsborger i en medlemsstat til at rejse til en anden medlemsstat, bl.a. med den begrundelse, at den pågældende tidligere er blevet hjemsendt på grund af »ulovligt ophold«, forudsat dels at den pågældende statsborgers personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn, dels at den påtænkte indskrænkende foranstaltning er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, som den forfølger, og ikke går videre end nødvendigt for at nå dette mål. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om dette er tilfældet i den sag, som den har fået forelagt.

(1)  EUT C 140 af 23.6.2006.