8.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 64/11


Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2008 — Paul Chevassus-Marche mod Groupe Danone, Société Kro beer brands SA (BKSA) og Société Evian eaux minérales d'Evian SA (SAEME) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation (Frankrig))

(Sag C-19/07) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 86/653/EØF - selvstændige handelsagenter - ret til provision for en agent, der er blevet overdraget et bestemt geografisk område - forretninger afsluttet uden agenturgiverens medvirken)

(2008/C 64/16)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Paul Chevassus-Marche

Sagsøgte: Groupe Danone, Société Kro beer brands SA (BKSA) og Société Evian eaux minérales d'Evian SA (SAEME)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afagørelse — Cour de Cassation — fortolkning af artikel 7, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17) — brud på agenturkontrakt — skyldig provision til den handelsagent, der var overdraget et bestemt geografisk område eller en bestemt kundekreds — spørgsmål om ret til denne provision, når agenturgiveren ikke har udøvet direkte eller indirekte kontrol over de operationer, som er gennemført mellem tredjemand og en kunde, der tilhører det geografiske område, der er overdraget agenten

Konklusion

Artikel 7, stk. 2, første led, i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter skal fortolkes således, at en handelsagent, der har fået overdraget et bestemt geografisk område, ikke har ret til provision af forretninger, der afsluttes af kunder, der hører til dette område, med en tredjemand uden agenturgiverens direkte eller indirekte medvirken.


(1)  EUT C 69 af 24.3.2007.