1. Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – betingelser for anordning – uopsættelighed – »fumus boni juris« – kumulative betingelser – afvejning af samtlige interesser i sagen
(Art. 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)
2. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af en beslutning vedrørende offentlige kontrakter
(Art. 242 EF)
3. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af en beslutning vedrørende offentlige kontrakter
(Art. 242 EF)
4. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – udsættelse af gennemførelsen af en beslutning vedrørende offentlige kontrakter
(Art. 242 EF)
1. Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af disse ikke er opfyldt. Fællesskabets retsinstanser kan endvidere i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en interesseafvejning. I forbindelse med denne samlede vurdering råder Fællesskabets retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler desuden over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen fællesskabsretlig bestemmelse pålægger dem at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse .
(jf. præmis 26 og 27)
2. Selv om det ikke tilkommer Fællesskabets retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler at foregribe de foranstaltninger, Kommissionen måtte gennemføre til opfyldelse af en eventuel annullationsdom, indebærer det almindelige princip om ret til fuldstændig og effektiv retsbeskyttelse, at de retsundergivne kan sikres foreløbig beskyttelse, hvis dette med henblik på at undgå en lakune i den retsbeskyttelse, som Fællesskabets retsinstanser sikrer, er nødvendigt for at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse.
Som led i en sag om foreløbige forholdsregler om tildeling af en offentlig kontrakt skal det således undersøges, om Kommissionens mulighed for at afholde en ny udbudsprocedure efter en eventuel annullationsdom ville give mulighed for at genoprette sagsøgerens påståede tab og i benægtende fald, om sagsøgeren ville kunne ydes erstatning.
(jf. præmis 104, 105 og 107)
3. Når en sagsøger har fortabt muligheden for at opnå en kontrakt, der er genstand for en EF-udbudsprocedure, og det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at opgøre denne i tal og dermed med den krævede nøjagtighed at vurdere tabets omfang, kan dette tab anses for at være meget svært opretteligt ved et tilsvarende beløb i penge. Dette er ligeledes tilfældet, når det på grund af sagens omstændigheder er meget vanskeligt at fastsætte værdien af en konkurrencemæssige fordel og derfor med tilstrækkelig nøjagtighed vurdere det tab, der følger af den fortabte mulighed for at opnå denne.
(jf. præmis 118 og 127)
4. Fortabelsen af en mulighed for at få tildelt og gennemføre en offentlig kontrakt er forbundet med udelukkelsen fra den pågældende udbudsprocedure og kan således ikke i sig selv anses for at udgøre en alvorlig skade uanset den konkrete bedømmelse af, hvor alvorlig den påståede skade er i hvert enkelt tilfælde. I tilfælde af en procedure for tildeling af en offentlig kontrakt er det således kun, hvis sagsøgeren har ført tilstrækkeligt bevis for, at tildelingen og gennemførelsen af den kontrakt, der er genstand for udbudsproceduren, ville have givet selskabet tilstrækkeligt store fordele, at sagsøgerens fortabelse af en mulighed for at få tildelt og gennemføre den pågældende kontrakt kan anses for et alvorligt tab.
Selv om en økonomisk skades alvor, når sagsøgeren er en virksomhed, navnlig skal vurderes under hensyn til virksomhedens størrelse, kan det imidlertid ikke udelukkes, at tabets alvor ligeledes skal vurderes på baggrund af andre kriterier, såsom hvor alvorlig skaden er for markedsandelene eller for fordrejningen af virksomhedens konkurrencestilling.
(jf. præmis 131, 132, 134 og 135)