Sag anlagt den 14. december 2006 — Viega mod Kommissionen

(Sag T-375/06)

(2007/C 42/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Viega GmbH & Co. KG (Attendorn, Tyskland) (ved Rechtsanwälte J. Burrichter, T. Mäger og F. W. Bulst)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning nr. K(2006) 4180 endelig udg. af 20. september 2006 i sag Comp/F-1/38.121 — Tilslutningsrør. Ved den anfægtede beslutning blev der pålagt sagsøgeren en bøde for overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF og EØS aftalens artikel 53, stk. 1. Sagsøgeren skulle således i henhold til Kommissionens opfattelse have deltaget i en række aftaler i form af fastsættelse af priser, vedtagelse af prislister og rabatter, vedtagelse af gennemførelsesmekanismer til indførelse af prisforhøjelser, tildeling af markeder og kunder og udveksling af andre handelsmæssige oplysninger på markedet for tilslutningsrør af kobber og kobberlegeringer.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

Det gøres for det første gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1), da Kommissionen ved en urigtig fastlæggelse af den relevante omsætning har tilsidesat væsentlige principper for bødefastsættelse. Kommissionen har ved bedømmelsen af grovheden af den overtrædelse, som det hævdes, sagsøgeren har begået, taget sagsøgerens omsætning af prestilslutningsrør i betragtning ved fastlæggelsen af omsætningen, selv om sagsøgeren på intet tidspunkt har deltaget i overtrædelser af konkurrencereglerne med hensyn til prestilslutningsrør.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF og artikel 253 EF, idet den har foretaget urigtig bedømmelse af henholdsvis sagsøgerens deltagelse i den hævdede fremgangsmåde og denne deltagelses tidsmæssige udstrækning. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ikke foretaget nogen underbygget bevisvurdering for så vidt angår sagsøgeren og har med urette lagt til grund, at der er sket overtrædelser.

Subsidiært gør sagsøgeren gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 81, stk. 1, EF og artikel 253 EF, idet der i den anfægtede beslutnings artikel 1 er foretaget en urigtig fastlæggelse af overtrædelsernes geografiske udstrækning for så vidt angår sagsøgeren.

Endelig gøres subsidiært gældende, at den anfægtede beslutnings artikel 2 udgør en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, da Kommissionen har tilsidesat væsentlige principper for bødefastsættelsen. Sagsøgeren anfører i denne henseende, at der dermed er sket urigtig anvendelse af retningslinjerne for beregningen af bøder (2), da overtrædelsen er kvalificeret som en meget alvorlig overtrædelse, overtrædelsens varighed er urigtigt fastsat, forhøjelsen af grundbeløbet som følge af overtrædelsens varighed er foretaget med urette og at de formildende omstændigheder ikke er blevet taget i betragtning.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2)  Kommissionens meddelelse af 14.1.1998: Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten (EFT 1998 C 9, s. 3).