Rettens dom (Anden Afdeling) af 29. september 2010 – Al-Faqih m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-135/06 – T-138/06)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – bekæmpelse af terrorisme – restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – indefrysning af midler – grundrettigheder – ret til respekt for ejendomsretten, ret til at blive hørt og ret til en effektiv domstolsprøvelse«

1.                     Retspleje – beslutning, som under en sag erstatter den anfægtede beslutning – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender – grænser – påstand, der vedrører eventuelle fremtidige beslutninger – afvisning (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 26)

2.                     De Europæiske Fællesskaber – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – forordning om indførelse af restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – ret til forsvar – ret til kontradiktion – rækkevidde – ingen meddelelse af de omstændigheder, der lægges nævnte personer og enheder til last, og ingen høring af nævnte personer og enheder – krænkelse heraf (Rådets forordning nr. 881/2002, art. 2 og bilag I) (jf. præmis 34)

3.                     De Europæiske Fællesskaber – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – forordning om indførelse af restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – ret til en effektiv retsbeskyttelse – ingen meddelelse af de omstændigheder, der lægges nævnte personer og enheder til last, og ingen høring af nævnte personer og enheder – krænkelse heraf (Rådets forordning nr.  881/2002, art. 2 og bilag I) (jf. præmis 35-39)

4.                     De Europæiske Fællesskaber – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – forordning om indførelse af restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – generel og vedvarende indefrysning af midler, ejendom og andre økonomiske ressourcer tilhørende de nævnte personer og enheder uden høring af disse – tilsidesættelse af ejendomsretten (Rådets forordning nr.  881/2002, art. 2 og bilag I) (jf. præmis 40-42)

Angående

Påstand om annullation af artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9), som ændret for 63. gang ved Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2006 af 10. februar 2006 (EUT L 40, s. 13), hvorved sagsøgernes navne blev tilføjet i bilag I til forordning nr. 881/2002.

Konklusion

1)

Sagerne T-135/06 – T-138/06 forenes med henblik på domsafsigelsen.

2)

Artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan, som ændret for 63. gang ved Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2006 af 10. februar 2006, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne Al-Bashir Mohammed Al-Faqih, Taher Nasuf, Ghunia Abdrabbah, og Sanabel Relief Agency Ltd.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover de af sagsøgerne afholdte omkostninger samt den af Rettens kasse forskudsvis udbetalte retshjælp.

4)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.