Sag T-118/06

Zuffa, LLC

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker — ansøgning om ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP som EF-ordmærke — absolutte registreringshindringer — mangel på fornødent særpræg — beskrivende karakter — begrundelsespligt — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/94«

Rettens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009   II ‐ 844

Sammendrag af dom

1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – separat efterprøvelse af de forskellige registreringshindringer

   [Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b) og c)]

2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – separat efterprøvelse af de forskellige registreringshindringer i forhold til hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen

   (Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, og art. 73)

1.  Alle de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, skal fortolkes i lyset af den almene interesse, der ligger til grund for hver enkelt af dem, idet hver enkelt af disse hindringer er uafhængig af de andre og kræver en separat efterprøvelse. Den almene interesse, der tages i betragtning ved efterprøvelsen af de enkelte registreringshindringer, kan eller skal afspejle forskellige overvejelser, alt efter hvilken registreringshindring der er tale om.

   I denne forbindelse bemærkes, at den almene interesse, der ligger til grund for artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, vedrører hensynet til dels ikke utilbørligt at begrænse rådigheden over tegnet, som søges registreret, for andre erhvervsdrivende, der udbyder varer eller tjenesteydelser af lignende art som dem, med hensyn til hvilke der er ansøgt om registrering, og dels at garantere oprindelsen af de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke, over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed sættes i stand til uden risiko for forveksling at adskille disse varer eller tjenesteydelser fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse. En sådan garanti er faktisk varemærkets grundlæggende funktion.

   Med hensyn til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 forfølger denne bestemmelse det mål af almen interesse, at de tegn og angivelser, der beskriver egenskaber ved de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, frit skal kunne bruges af alle. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at sådanne tegn og angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke.

   Det følger af ovenstående betragtninger, at der er en åbenbar overlapning mellem de respektive anvendelsesområder for de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94. Navnlig fremgår det af retspraksis, at et ordmærke, som er beskrivende for egenskaberne ved varer eller tjenesteydelser i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 7, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, af denne grund på forhånd kan anses for også at mangle det fornødne særpræg i forhold til de samme varer eller tjenesteydelser i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b). Der skal dog føres selvstændigt bevis herfor.

   (jf. præmis 23-26)

2.  Der er en åbenbar overlapning mellem de respektive anvendelsesområder for de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker. Navnlig fremgår det af retspraksis, at et ordmærke, som er beskrivende for egenskaberne ved varer eller tjenesteydelser i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 7, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, af denne grund på forhånd kan anses for også at mangle det fornødne særpræg i forhold til de samme varer eller tjenesteydelser i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b). Der skal dog føres selvstændigt bevis herfor.

   Når der ansøges om registrering af et varemærke i relation til diverse varer eller tjenesteydelser, skal appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) følgelig konkret fastslå, at det pågældende varemærke ikke er omfattet af en af de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94, i forhold til alle disse varer eller tjenesteydelser, og kan nå til forskellige resultater alt afhængig af de undersøgte varer eller tjenesteydelser. Følgelig skal appelkammeret, når det afslår at registrere et varemærke, i sin afgørelse angive det resultat, som det er nået til, for hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen, uanset hvordan denne ansøgning er formuleret. Såfremt den samme registreringshindring gør sig gældende for en kategori eller en gruppe af varer eller tjenesteydelser, kan den kompetente myndighed dog begrænse sig til at anføre en generel begrundelse for alle de omhandlede varer eller tjenesteydelser.

   I denne forbindelse bemærkes, at appelkammerets mulighed for at anføre en generel begrundelse for en række varer eller tjenesteydelser kun gælder varer eller tjenesteydelser, der har en indbydes forbindelse, der er tilstrækkeligt direkte og konkret til, at de udgør en rimeligt homogen kategori, således at alle de faktiske og retlige betragtninger, der udgør begrundelsen for den pågældende afgørelse, dels i tilstrækkelig grad forklarer appelkammerets ræsonnement i forhold til alle varer og tjenesteydelser i kategorien, og dels kan finde anvendelse på en hvilken som helst af de pågældende varer eller tjenesteydelser. I denne henseende er det imidlertid ikke tilstrækkeligt i sig selv, at de pågældende varer eller tjenesteydelser henhører under den samme klasse i Nicearrangementet, idet disse klasser i mange tilfælde rummer meget forskelligartede varer eller tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har en tilstrækkeligt direkte og konkret indbyrdes forbindelse.

   (jf. præmis 26-28)