14.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 145/23 |
Rettens dom af 24. marts 2011 — Pegler mod Kommissionen
(Sag T-386/06) (1)
(Konkurrence - aftaler - sektoren for kobberfittings og fittings af kobberlegeringer - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - tilregnelsen af den ulovlige adfærd - bøder - afskrækkende virkning)
2011/C 145/35
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pegler Ltd (Doncaster, Det Forenede Kongerige) (ved R. Thompson, QC, og solicitor A. Collinson)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og V. Bottka, som befuldmægtigede, bistået af solicitors S. Kinsella og K. Daly)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Fittings) samt, subsidiært, nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den pågældende beslutning.
Konklusion
1) |
Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Fittings) annulleres, for så vidt som det fastslås, at Pegler Ltd har deltaget i overtrædelsen i perioden fra den 31. december 1988 til den 29. oktober 1993. |
2) |
Størrelsen af den bøde, som Pegler pålægges at betale solidarisk i henhold til artikel 2, litra h), i Kommissionens beslutning K(2006) 4180, fastsættes til 3,4 mio. EUR. |
3) |
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. |
4) |
Hver part bærer sine egne omkostninger. |