14.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 145/20 |
Rettens dom af 24. marts 2011 — Kaimer m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-379/06) (1)
(Konkurrence - aftaler - sektoren for kobberfittings og fittings af kobberlegeringer - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - ret til forsvar - deltagelse i overtrædelsen - overtrædelsens varighed - bøder - formildende omstændigheder - proportionalitet - ligebehandling)
2011/C 145/30
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Kaimer GmbH & Co. Holding KG (Essen, Tyskland), Sanha Kaimer GmbH & Co. KG (Essen) og Sanha Italia Srl (Milano, Italien) (ved advokat J. Brück)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og V. Bottka, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Böhlke)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Fittings) samt, subsidiært, nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt ved den pågældende beslutning.
Konklusion
1) |
Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Fittings) annulleres, for så vidt som den vedrører perioden fra den 30. juli 1996 til den 31. juli 1997 for så vidt angår Kaimer GmbH & Co. Holding KG og Sanha Kaimer GmbH & Co. KG’s deltagelse og perioden fra den 1. januar 1998 til den 14. juli 1999 for så vidt angår Sanha Italia Srl’s deltagelse. |
2) |
Størrelsen af den bøde, der pålægges Kaimer, fastsættes til 7,15 mio. EUR, heraf solidarisk med Sanha Kaimer for et beløb på 7,15 mio. EUR og solidarisk med Sanha Italia for et beløb på 6,325 mio. EUR. |
3) |
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. |
4) |
Kaimer, Sanha Kaimer og Sanha Italia bærer deres egne omkostninger og betaler 50 % af Kommissionens omkostninger. |
5) |
Kommissionen bærer 50 % af sine egne omkostninger. |