7.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 267/54


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. september 2009 — Phildar mod KHIM — Comercial Jacinto Parera (FILDOR)

(Sag T-99/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket FILDOR - det ældre nationale delvise figurmærke PHILDAR - det ældre nationale ordmærke FILDOR - de ældre internationale ord- og delvise figurmærker PHILDAR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 62 og 73 i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 64 og 75 i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 267/91

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Phildar SA (Roubaix, Frankrig) (ved avocat E. Baud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Comercial Jacinto Parera SA (Barcelona, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 245/2004-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Phildar SA og Comercial Jacinto Parera SA.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 16. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 245/2004-2) annulleres.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 121 af 20.5.2006.