8.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 285/35


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 24. september 2008 — Reliance Industries mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-45/06) (1)

(Fælles handelspolitik - antidumpingtold - udligningstold - toldens udløb - meddelelse om en fornyet undersøgelse - frist - WTO-regler)

(2008/C 285/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Reliance Industries Ltd (Mumbai, Indien) (ved solicitors I. MacVay og S. Ahmed, R. Thompson, QC, og barrister K. Beal)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af avocat G. Berrisch) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Khan og P. Stancanelli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af:

Kommissionens meddelelse af 1. december 2005 om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a. Indien (EUT C 304, s. 4)

Kommissionens meddelelse af 1. december 2005 om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand og en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne på importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan (EUT C 304, s. 9)

Rådets forordning (EF) nr. 2603/2000 af 27. november 2000 om indførelse af en endelig udligningstold på visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Malaysia og Thailand og om endelig opkrævning af den midlertidige told samt om afslutning af antisubsidieproceduren vedrørende import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indonesien, Republikken Korea og Taiwan (EFT L 301, s. 1), Rådets forordning (EF) nr. 2604/2000 af 27. november 2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EFT L 301, s. 21), og Kommissionens afgørelse 2000/745/EF af 29. november 2000 om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med antidumping- og antisubsidieproceduren vedrørende importen af polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand (EFT L 301, s. 88), i det omfang, disse retsakter finder anvendelse på sagsøgeren efter den 1. december 2005

subsidiært: artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1), og artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 288, s. 1).

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Reliance Industries Ltd betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 86 af 8.4.2006.