15.7.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 165/36 |
Sag anlagt den 22. maj 2006 — Pereira Sequeira mod Kommissionen
(Sag F-65/06)
(2006/C 165/74)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Rosa Maria Pereira Sequeira (Bruxelles, Belgien) (ved avocats T. Bontinck og J. Feld)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af den individuelle afgørelse vedrørende en ændring af kategori med virkning fra den 16. august 2005, som blev meddelt sagsøgeren den 19. september 2005. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som bestod den interne udvælgelsesprøve KOM/PC/04, blev udnævnt til tjenestemand og indplaceret i lønklasse C*1, dvs. den samme lønklasse, hun havde været indplaceret i ved hendes seneste kontrakt som midlertidigt ansat. Selv om sagsøgeren tidligere havde haft en mere fordelagtig indplacering, var hun således blevet degraderet til den lavere lønklasse C*1 før hendes udnævnelse til tjenestemand.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 31 og 62 samt af artikel 5 og 2 i vedtægtens bilag XIII.
Sagsøgeren har desuden anført, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om bevarelse af de erhvervede rettigheder er tilsidesat.