PERSONALERETTENS DOM (Første Afdeling)

13. februar 2007

Sag F-62/06

Daniela Guarneri

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – løn – familietillæg – tilskud for børn, over for hvem der består forsørgerpligt – antikumulationsregel for nationale tillæg«

Angående: Sag anlagt af Daniela Guarneri i medfør af artikel 236 EF og artikel 152 EA med påstand om annullation dels af Kommissionens afgørelse om i henhold til vedtægtens artikel 67, stk. 2, at fradrage den belgiske børnepension i børnetilskuddet, dels af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 14. februar 2006 om afvisning af sagsøgerens klage over afgørelsen af 5. august 2005.

Udfald: Kommissionens afgørelse af 5. august 2005 annulleres, i det omfang den belgiske børnepension, der udbetales til sagsøgeren, fradrages hendes børnetilskud. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. Intervenienten, Rådet, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – løn – familietillæg – tilskud for børn, over for hvem der består forsørgerpligt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 2)

Kun tillæg, som er sammenlignelige og har samme formål, udgør »tillæg af samme art« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i antikumulationsbestemmelsen i vedtægtens artikel 67, stk. 2, vedrørende familietillæg. Det afgørende kriterium for, om et tillæg er af samme art, er dets formål.

Den belgiske børnepension har ikke samme formål som børnetilskuddet i henhold til vedtægtens artikel 67, stk. 1, litra b). Formålet med den belgiske ydelse er nemlig ikke at godtgøre sædvanlige udgifter til børnenes underhold og uddannelse, men at godtgøre de særlige udgifter, som opstår for den efterladte forælder ved, at den anden forælder, som bidrog til barnets underhold og uddannelse, er afgået ved døden. Denne ydelse tilgodeser således de særlige behov hos et barn, der har mistet en af forældrene, og udgør en økonomisk bistand til den person, som må klare forsørgeransvaret alene. Den omstændighed, som udløser udbetalingen af denne ydelse, er ikke den faktiske forsørgelse af barnet, men en særskilt omstændighed, nemlig realiseringen af risikoen for, at et af barnets forældre afgår ved døden.

(jf. præmis 34, 42, 45 og 46)

Henvisning til:

Domstolen, 13. oktober 1977, sag 106/76, Deboeck mod Kommissionen, Sml. s. 1623, præmis 16; 13. oktober 1977, sag 14/77, Emer mod Kommissionen, Sml. s. 1683, præmis 15.

Retten, 11. juni 1996, sag T-47/95, Pavan mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 291, og II, s. 861, præmis 41; 25. januar 2006, sag T-33/04, Weißenfels mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A-2, s. 1, og II-A-2, s. 1, præmis 47.