Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 8. november 2007 – Fratelli Martini og Cargill

(sag C-421/06)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – dom, hvorved Domstolen fastslog, at en fællesskabsretlig bestemmelse var ugyldig – institutionernes forpligtelser – veterinærpoliti – foderblandinger – angivelse på etiketten af vægtprocenter for de i foderet anvendte fodermidler med en tolerance på ± 15% af den angivne værdi – forbud mod at vildlede forbrugeren«

1.                     Præjudicielle spørgsmål – besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis – anvendelse af procesreglementets artikel 104, stk. 3 (Domstolens procesreglement, art. 104, stk. 3) (jf. præmis 20)

2.                     Beskyttelse af den offentlige sundhed – foderblandinger – direktiv 2002/2 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002, art. 8 og 16; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2, art. 1, stk. 4) (jf. præmis 45 og domskonkl. 1)

3.                     Beskyttelse af den offentlige sundhed – foderblandinger – direktiv 2002/2 [art. 233 EF og 234 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2, art. 1, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 63 og domskonkl. 2)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Consiglio di Stato – virkningen af Domstolens dom i de forenede sager C-453/03, C-11/04, C-12/04 og C-194/04 (ABNA m.fl.), hvorved det blev fastslået, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og om ophævelse af Kommissionens direktiv 91/357/EØF (EFT L 63, s. 23) var delvis ugyldigt – institutionernes forpligtelse til at vedtage en ny retsakt.

Konklusion

Artikel 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og om ophævelse af Kommissionens direktiv 91/357/EØF, der fastsætter forpligtelsen til på etiketten til foderblandinger at anføre vægtprocenter for de i foderet anvendte fodermidler med en tolerance på ± 15% af den angivne værdi for så vidt angår disse procenter, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er i strid med artikel 8 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, der bl.a. har til formål at forhindre, at mærkning af og præsentationsmåder for foderstoffer vildleder forbrugeren.

Eftersom artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/2 fastsatte en selvstændig forpligtelse uden forbindelse til de forpligtelser, der er fastsat i direktivets øvrige bestemmelser, har den omstændighed, at Domstolen ved dom af 6. december 2005, ABNA m.fl. (forenede sager C-453/03, C-11/04, C-12/04 og C-194/04), erklærede den pågældende bestemmelse ugyldig, ikke skabt et retligt tomrum eller en manglende sammenhæng, der gør det nødvendigt for fællesskabsinstitutionerne at vedtage materielle ændringer af direktiv 2002/2.

Under alle omstændigheder følger ugyldigheden af en fællesskabsretlig bestemmelse direkte af den dom, hvorved Domstolen fastslår den, og det påhviler såvel medlemsstaternes myndigheder som retter at drage konsekvenserne heraf i deres nationale retsorden.