EU-ret – direkte virkning – forrang – national lovgivning vedrørende et offentligt monopol på sportsvæddemål
(Art. 43 EF og 49 EF)
På grund af de direkte anvendelige EU-bestemmelsers forrang må en national lovgivning, som vedrører et offentligt monopol på sportsvæddemål, og som ifølge en national rets konstateringer omfatter restriktioner, som er uforenelige med etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, fordi de ikke bidrager til at begrænse væddemålsvirksomhed på en sammenhængende og systematisk måde, som det kræves i henhold til Domstolens praksis, ikke fortsat anvendes i en overgangsperiode.
Nationale bestemmelser, selv hvis der er tale om forfatningsbestemmelser, må således ikke være til skade for EU-rettens enhed og effektivitet.
Selv om betragtninger, som ligner dem, der vedrører opretholdelsen af retsvirkningerne af en EU-retsakt, som er blevet annulleret eller erklæret ugyldig, hvis formål er at hindre, at der opstår et retligt tomrum, indtil en ny retsakt erstatter den annullerede retsakt, analogt og undtagelsesvist kan bevirke en midlertidig suspension af den fortrængende virkning, som en direkte anvendelig EU-bestemmelse har i forhold til national ret, der er i strid hermed, må en sådan suspension, som kun Domstolen kan fastsætte betingelserne for, uden videre udelukkes, når henses til fraværet af tvingende retssikkerhedsmæssige hensyn, som kunne være egnet til at begrunde en sådan suspension.
(jf. præmis 61, 66, 67 og 69 samt domskonkl.)