Sag C-404/06
Quelle AG
mod
Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)
»Forbrugerbeskyttelse — direktiv 1999/44/EF — forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed — sælgerens ret til, i tilfælde af omlevering af en mangelfuld vare, at kræve, at køber betaler en erstatning for brugen af denne vare — gratis brug af mangelfuld vare«
Forslag til afgørelse fra generaladvokat V. Trstenjak fremsat den 15. november 2007 I - 2688
Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. april 2008 I - 2713
Sammendrag af dom
Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser
(Art. 234 EF)
Tilnærmelse af lovgivningerne – forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed – direktiv 1999/44
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44, art. 3)
Inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 234 EF, som er baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, henhører enhver bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder under den nationale rets kompetence. Det tilkommer ligeledes udelukkende den nationale retsinstans, som tvisten er indbragt for, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af fællesskabsretten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse.
Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national ret, når det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en saglig korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål.
I denne sammenhæng anfægter tvivlen om, hvorvidt de nationale retsinstanser, som følge af Domstolens besvarelse af et præjudicielt spørgsmål om fortolkning af et direktiv, har mulighed for, under overholdelse af de af Domstolen fastsatte principper, at fortolke national ret i lyset af dette svar, ikke Domstolens forpligtelse til at tage stilling til spørgsmålet. Enhver anden konklusion er nemlig uforenelig med selve formålet med de beføjelser, artikel 234 EF tillægger Domstolen, hvilke beføjelser i det væsentlige har til formål at sikre de nationale retsinstansers ensartede anvendelse af fællesskabsretten.
(jf. præmis 19-22)
Artikel 3 i direktiv 1999/44 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, hvorefter sælgeren, såfremt han har solgt en mangelfuld forbrugsvare, kan kræve erstatning fra forbrugeren for brugen af den mangelfulde vare, indtil denne erstattes med en ny vare.
Det følger nemlig af såvel affattelsen som af de relevante forarbejder til direktivet, at fællesskabslovgiver har ønsket, at den omstændighed, at sælgeren vederlagsfrit skal bringe varen i overensstemmelse, er et væsentligt element i den forbrugerbeskyttelse, direktivet sikrer. Forpligtelsen til vederlagsfrit at bringe varen i overensstemmelse, hvad enten dette sker ved afhjælpning eller omlevering af den mangelfulde vare, har til formål at beskytte forbrugeren fra risikoen for finansielle omkostninger, som i mangel af en sådan beskyttelse kan afskrække forbrugeren fra at påberåbe sig sine rettigheder. Denne sikring af vederlagsfrihed, som fællesskabslovgiver har ønsket, indebærer, at ethvert finansielt krav fra sælgeren i forbindelse med gennemførelsen af dennes forpligtelse til at bringe varen i overensstemmelse med kontrakten er udelukket. Desuden svarer det forhold, at varen vederlagsfrit skal bringes i overensstemmelse, til direktivets formål, som er at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
(jf. præmis 33, 34, 36 og 43 samt domskonkl.)