1. Varers oprindelse – bestemmelse – væsentlig bearbejdning eller forarbejdning
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 24 og 249; Kommissionens forordning nr. 2454/93, bilag 11)
2. Varers oprindelse – bestemmelse – væsentlig bearbejdning eller forarbejdning
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 24; Kommissionens forordning nr. 2454/93, bilag 11)
3. Internationale aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – toldunion
(Tillægsprotokollen til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, art. 47, stk. 1-3; afgørelse nr. 1/95 fra Associeringsrådet EØF-Tyrkiet, art. 44-47)
4. Internationale aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – toldunion
(Afgørelse nr. 1/95 fra Associeringsrådet EØF-Tyrkiet, art. 47)
5. Internationale aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – toldunion
(Tillægsprotokollen til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, art. 47, stk. 2; afgørelse nr. 1/95 fra Associeringsrådet EØF-Tyrkiet, art. 46 og 47)
1. En proces, hvor flere enkeltelementer samles, udgør en væsentlig bearbejdning eller forarbejdning, der kan begrunde oprindelse, når den ud fra en teknisk synsvinkel og i henseende til betegnelsen af den pågældende vare udgør det afgørende produktionsstadium, hvorunder formålet med de anvendte enkeltdele konkretiseres, og hvorunder den pågældende vare får sine særlige egenskaber.
I betragtning af mangfoldigheden i de processer, der falder ind under samlebegrebet, er der imidlertid situationer, hvor en undersøgelse på grundlag af tekniske kriterier ikke kan være bestemmende ved afgørelsen af en vares oprindelse. I disse tilfælde skal merværdien som følge af samlingen tages i betragtning som et supplerende kriterium.
Det påhviler herved Kommissionen inden for rammerne af sin skønsmæssige beføjelse til at udstede de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, herunder bestemmelserne om varers oprindelse, at vedtage generelle regler, der af retssikkerhedsmæssige årsager skal tage hensyn til den pågældende industrisektors helhedssituation over en længere periode, og som ikke efterfølgende kan ændres, fordi en konkret virksomhed i denne sektor på et givet tidspunkt befinder sig i en særlig situation.
Det er derfor begrundet, at Kommissionen har anvendt værditilvækstkriteriet, idet der skal tages hensyn til den store mangfoldighed af de processer, der i den pågældende industrisektor som helhed falder ind under begrebet montering.
(jf. præmis 36, 37, 45, 46 og 51 samt domskonkl. 1)
2. Bestemmelserne i kolonne 3 under pos. 8528 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, skal fortolkes således, at der ved beregningen af den værdi, som farvefjernsynene erhverver ved fremstillingen, ikke skal foretages en særskilt bestemmelse af den ikke-præferentielle oprindelse af en bestemt del, såsom et chassis, der er samlet af leverandøren af slutproduktet. De omhandlede bestemmelser er nemlig affattet i generelle vendinger og tillægger ikke en bestemt bestanddel af produktet nogen afgørende betydning ved fastlæggelsen af produktets oprindelse. Det afgørende er at tage hensyn til helheden af de komponenter, som rent faktisk og objektivt indgår i monteringen udført af den virksomhed, som fremstiller slutproduktet. Således indeholder hverken bestemmelserne i artikel 24 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks eller bestemmelserne i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 hjemmel til at foretage en sådan vurdering uden hensyn til de operationer, der indgår i monteringen som helhed. Disse retsforskrifter indeholder således ikke grundlag for ved vurderingen af processen for fremstillingen af produktet at tage hensyn til visse operationer i monteringen til skade for andre eller for derigennem kunstigt at isolere en bestemt del, som indgår i den montering, der er foretaget af samme leverandør. Hvis det godtages, at en af de dele, som er monteret af leverandøren, skal vurderes for sig i monteringsprocessen, fordi denne del i så fald i sig selv vil kunne betragtes som et produkt med oprindelsesstatus, ville det være ensbetydende med at overlade det til importørens eller hans leverandørs vurdering at afgøre, på hvilket stadium af denne monteringsproces en af de komponenter, der indgår i det importerede produkt, får status som et slutprodukt, der anvendes af den samme virksomhed som materiale i processen til fremstilling af et andet produkt. En sådan opfattelse, hvorved et produkts oprindelse blev gjort afhængig af en subjektiv vurdering, er uforenelig med de pågældende forordningsbestemmelsers objektive og forudsigelige karakter og ville fratage de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 deres effektive virkning.
(jf. præmis 57-59 og 73 samt domskonkl. 2)
3. Bestemmelserne i artikel 44 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet om iværksættelse af slutfasen af toldunionen, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 47, stk. 1-3, i tillægsprotokollen til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, og bestemmelserne i afgørelsens artikel 45 og 46, har ikke direkte virkning ved de nationale domstole, således at den enkelte erhvervsdrivende ikke kan modsætte sig betalingen af antidumpingtold, som han ellers skulle betale, under henvisning til, at disse bestemmelser er tilsidesat.
For det første giver bestemmelserne i artikel 44, stk. 1, i afgørelse nr. 1/95 Associeringsrådet EØF-Tyrkiet mulighed for at suspendere anvendelsen af handelsbeskyttelsesinstrumenter, men der er knyttet betingelser til bestemmelserne, da udøvelsen af denne kompetence forudsætter, at Republikken Tyrkiet har implementeret konkurrencereglerne, reglerne om statsstøttekontrol og andre relevante dele af Fællesskabets regelværk, som har berøring med det indre marked, og har sikret en effektiv håndhævelse heraf. Disse bestemmelser kræver altså, at der er truffet andre foranstaltninger, for at de erhvervsdrivendes rettigheder er berørt, og regulerer ikke borgernes retsstilling direkte.
For det andet indebærer bestemmelserne i artikel 47, stk. 1-3, i tillægsprotokollen til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet og bestemmelserne i artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 ikke nogen forpligtelse, da de kun giver de kontraherende parter mulighed for at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger. Selv om det i øvrigt er fastsat i disse bestemmelser, at den pågældende kontraherende part skal give associeringsrådet underretning om beskyttelsesforanstaltningen i medfør af tillægsprotokollens artikel 47 eller give Det Blandede Udvalg for Toldunionen underretning herom i medfør af artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, medfører dette kun en forpligtelse for parterne i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet. Der er blot tale om en formalitet med hensyn til interinstitutionel information, som ikke på nogen måde berører de privates rettigheder eller forpligtelser, og tilsidesættelsen heraf påvirker ikke deres situation, hvorfor den ikke kan give disse bestemmelser nogen direkte virkning.
Hvad for det tredje angår artikel 45 i afgørelse nr. 1/95 begrænser denne bestemmelse sig til at opfordre de kontraherende parter til at koordinere deres handlinger gennem informationsudveksling og konsultationer, hvorfor den heller ikke medfører nogen forpligtelse. Domstolens praksis om direkte virkning kan derfor heller ikke anvendes på denne bestemmelse.
(jf. præmis 85-89 og 91 samt domskonkl. 3)
4. Bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet om iværksættelse af slutfasen af toldunionen har direkte virkning, og de borgere, som de finder anvendelse på, kan påberåbe sig dem ved medlemsstaternes nationale domstole. De fastslår nemlig i klare, præcise og ubetingede vendinger – uden at bestemmelsernes gennemførelse eller virkninger er gjort afhængig af, at der træffes yderligere foranstaltninger – en forpligtelse for importmedlemsstatens myndigheder til at anmode importøren om at angive de pågældende varers oprindelse i toldangivelsen. I betragtning af de pågældende bestemmelsers formål og karakter kan en sådan forpligtelse, der udtrykker de kontraherende parters hensigt til, at der afkræves visse oplysninger af importørerne, direkte regulere de erhvervsdrivendes retsstilling.
(jf. præmis 90 og 91 samt domskonkl. 3)
5. Bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet om iværksættelse af slutfasen af toldunionen skal fortolkes således, at de ikke indebærer noget krav om, at de erhvervsdrivende bliver gjort bekendt med de oplysninger, som de kontraherende parter, der har vedtaget antidumpingforanstaltninger, skal underrette Det Blandede Udvalg for Toldunionen om ifølge artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 eller Associeringsrådet ifølge tillægsprotokollens artikel 47, stk. 2.
Selv om de berørte erhvervsdrivende nemlig har krav på på forhånd at blive klart og præcist informeret om de antidumpingforanstaltninger, som måtte komme til at gælde for dem, og dermed tillige krav på, at sådanne foranstaltninger offentliggøres behørigt, navnlig i Den Europæiske Unions Tidende , indebærer disse krav ikke, at de pågældende erhvervsdrivende også informeres om formaliteter, som kun er blevet fastsat i de kontraherende parters interesse.
(jf. præmis 95 og 97 samt domskonkl. 4)