Parter
Dommens præmisser
Afgørelse
I sag C-372/06,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 6. september 2006, indgået til Domstolen den 11. september 2006, i sagen:
Asda Stores Ltd
mod
Commissioners of Her Majesty’s Revenue and Customs,
har
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne G. Arestis, E. Juhász, J. Malenovský (refererende dommer) og T. von Danwitz,
generaladvokat: J. Mazák
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. juni 2007,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Asda Stores Ltd ved advocaten P. De Baere og M. Kuschewsky
– Det Forenede Kongeriges regering ved E. O’Neill, som befuldmægtiget, bistået af barrister K. Beal
– den italienske regering ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved X. Lewis og J. Hottiaux, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen, efter at have hørt generaladvokaten, har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører gyldigheden af bestemmelserne i kolonne 3 under pos. 8528 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag 11 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1, herefter »de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93«).
2. Endvidere vedrører anmodningen om præjudiciel afgørelse fortolkningen af disse bestemmelser.
3. Den vedrører tillige fortolkningen af artikel 47 i tillægsprotokollen, som blev undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles, indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972 ( Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber , bind 3, s. 581, herefter »tillægsprotokollen«), som er knyttet til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, der blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara af Republikken Tyrkiet, på den ene side, og af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Fællesskabet, på den anden side, indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 ( Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber , bind 3, s. 541, herefter »associeringsaftalen EØF-Tyrkiet«).
4. Endelig vedrører anmodningen om præjudiciel afgørelse fortolkningen af artikel 44-47 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (EFT 1996 L 35, s. 1, herefter »afgørelse nr. 1/95«).
5. Anmodningen om præjudiciel afgørelse er forelagt under en tvist mellem Asda Stores Ltd (herefter »Asda«) og Commissioners of Her Majesty’s Revenue and Customs (toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige, herefter »toldmyndighederne«), der vedrører antidumpingtold og merværdiafgifter (herefter »moms«) i forbindelse med indførsel af farvefjernsynsmodtagere (herefter »farvefjernsyn«), som er samlet i Tyrkiet og importeret til Det Forenede Kongerige.
Retsforskrifter
Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet
6. Ifølge artikel 2, stk. 1, i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet har aftalen til formål at fremme en stadig og afbalanceret styrkelse af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem parterne, under fuldt hensyn til nødvendigheden af at sikre en hurtigere udvikling af Tyrkiets økonomi og en højnelse af beskæftigelsesniveauet og livsvilkårene for det tyrkiske folk. Ifølge artikel 2, stk. 3, omfatter associeringen en indledende fase, en overgangsperiode og en endelig fase.
7. Artikel 3, stk. 1, i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet bestemmer:
»I løbet af den indledende fase skal [Republikken] Tyrkiet med støtte fra Fællesskabet styrke sin økonomi med det formål at kunne opfylde de forpligtelser, som vil påhvile landet i overgangsperioden og den endelige fase.
Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende denne indledende fase, og især vedrørende støtten fra Fællesskabet, fastlægges i den midlertidige protokol og i Finansprotokollen, der begge er optaget som bilag til aftalen.«
8. Artikel 6 i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet bestemmer:
»For at sikre gennemførelsen og den gradvise udvikling af associeringsordningen mødes de kontraherende parter i et associeringsråd, som handler inden for grænserne af de beføjelser, som er blevet det tillagt ved aftalen.«
9. Artikel 30 i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet bestemmer:
»De protokoller, som de kontraherende parter efter overenskomst har knyttet til denne aftale, udgør integrerende dele heraf.«
10. Tillægsprotokollens artikel 47 bestemmer:
»1. Såfremt associeringsrådet i løbet af en periode på toogtyve år efter anmodning fra en af de kontraherende parter fastslår, at der finder dumping sted i samhandelen mellem Fællesskabet og [Republikken] Tyrkiet, retter det henstilling til den eller dem, der foretager dumping med henblik på at bringe den til ophør.
2. Den krænkede part kan efter at have underrettet associeringsrådet herom træffe beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af:
a) at associeringsrådet inden for en frist af tre måneder fra anmodningens indgivelse ikke har truffet nogen afgørelse i medfør af stk. 1
b) at dumpingen på trods af de i stk. 1 fastsatte henstillinger fortsætter.
Såfremt den krænkede parts interesser nødvendiggør en øjeblikkelig indsats, kan denne part desuden efter at have underrettet associeringsrådet herom i forebyggende øjemed træffe foreløbige beskyttelsesforanstaltninger, herunder antidumpingtold. Disse foranstaltninger kan højst vare i tre måneder fra indgivelse af anmodningen eller fra den dato, på hvilken den krænkede part har truffet beskyttelsesforanstaltninger i medfør af litra b) i foregående afsnit.
3. Såfremt der er truffet beskyttelsesforanstaltninger i de i stk. 2, første afsnit, litra a), eller andet afsnit nævnte tilfælde, kan associeringsrådet på ethvert tidspunkt træffe afgørelse om, at disse beskyttelsesforanstaltninger skal suspenderes indtil de i stk. 1 fastsatte henstillinger er foretaget.
Såfremt beskyttelsesforanstaltningerne er truffet i det i stk. 2, første afsnit, litra b), nævnte tilfælde, kan associeringsrådet henstille, at disse beskyttelsesforanstaltninger ophæves eller ændres.
4. Varer med oprindelse hos en af de kontraherende parter, eller som frit kan omsættes der, og som er blevet udført til den anden kontraherende part, tillades genindført til førstnævnte part, uden at de kan pålægges told eller undergives kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Associeringsrådet kan rette enhver nødvendig henstilling med henblik på anvendelse af dette stykke under hensyntagen til de erfaringer, som Fællesskabet har indvundet på dette område.«
11. Ved afgørelse nr. 1/95 er der oprettet en toldunion mellem Fællesskabet og Republikken Tyrkiet, som i princippet finder anvendelse på andre varer end landbrugsprodukter. Ifølge afgørelsen skal told og afgifter med tilsvarende virkning afskaffes tillige med kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning.
12. Afdeling III i denne afgørelse, som er indeholdt i afgørelsens kapitel IV om »[h]andelsbeskyttelsesinstrumenter«, indeholder følgende artikler:
»Artikel 44
1. Associeringsrådet undersøger på anmodning af en af parterne princippet om anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenter, bortset fra beskyttelsesforanstaltninger, som en kontraherende part anvender i sine forbindelser med den anden part. Under en sådan undersøgelse kan associeringsrådet beslutte at suspendere anvendelsen af sådanne instrumenter, forudsat at Tyrkiet har implementeret konkurrencereglerne, reglerne om statsstøttekontrol og andre relevante dele af Fællesskabets regelværk, som har berøring med det indre marked, og har sikret en effektiv håndhævelse heraf, således at der består en garanti mod illoyal konkurrence svarende til den, der findes på det indre marked.
2. Retningslinjerne for implementeringen af antidumpingforanstaltninger, der er fastsat i artikel 47 i tillægsprotokollen, forbliver i kraft.
Artikel 45
Uanset bestemmelserne i kapitel V, afdeling II, finder de konsultations- og beslutningsprocedurer, der er omhandlet i denne afdeling, ikke anvendelse på handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som nogen af parterne træffer.
Som led i anvendelsen af handelspolitiske foranstaltninger over for tredjelande bestræber parterne sig bedst muligt på gennem informationsudveksling og konsultationer at søge veje til at koordinere deres handlinger, når omstændighederne og parternes internationale forpligtelser tillader det.
Artikel 46
Som undtagelse fra princippet om de frie varebevægelser, der er omhandlet i kapitel I i denne afgørelse, hvor en part har truffet eller træffer antidumpingforanstaltninger eller andre foranstaltninger i henhold til handelspolitiske instrumenter som omhandlet i artikel 44 i sine forbindelser med den anden part eller med tredjelande, kan denne part gøre indførsel af de pågældende varer fra den anden parts område betinget af anvendelse af disse foranstaltninger. I sådanne tilfælde underrettes Det Blandede Udvalg for Toldunionen herom.
Artikel 47
Ved afviklingen af formaliteterne i forbindelse med indførsel af varer af den type, der er omfattet af handelspolitiske foranstaltninger som omhandlet i de foregående artikler, anmoder myndighederne i indførselsstaten importøren om at angive de pågældende varers oprindelse i toldangivelsen.
Der kan kræves yderligere dokumentation i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt på grund af alvorlig og velbegrundet tvivl, med henblik på at efterprøve den pågældende vares faktiske oprindelse.«
Fællesskabets toldkodeks
13. Artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«), som er indeholdt i afdeling 1 om »[v]arers ikke-præferenceoprindelse«, der findes i forordningens kapitel 2, afsnit II, bestemmer:
»I artikel 23 til 26 defineres varers ikke-præferenceoprindelse med henblik på
a) anvendelse af De Europæiske Fællesskabers toldtarif med undtagelse af de i artikel 20, stk. 3, litra d) og e), nævnte foranstaltninger
b) anvendelse af de ikke-toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat i de særlige fællesskabsbestemmelser, som gælder for varehandelen
c) udfærdigelse og udstedelse af oprindelsescertifikater.«
14. Toldkodeksens artikel 23 bestemmer:
»1. Varer anses for at have oprindelse i et bestemt land, når de fuldt ud er fremstillet i dette land.
2. Ved varer, der fuldt ud er fremstillet i et land, forstås:
a) mineralske produkter, der er udvundet i landet
b) vegetabilske produkter, der er høstet i landet
c) levende dyr, der er født og opdrættet i landet
d) produkter, der hidrører fra levende dyr, der opdrættes i landet
e) produkter, der hidrører fra jagt og fiskeri i landet
f) produkter, der hidrører fra havfiskeri uden for et lands søterritorium fra skibe, som er registreret i landet eller anmeldt til landets skibsregister og fører landets flag, samt andre produkter, der optages fra havet på samme betingelser
g) varer, der fremstilles om bord på fabriksskibe af de i litra f) nævnte produkter, som har oprindelse i dette land, såfremt fabriksskibene er registreret i landet eller anmeldt til landets skibsregister og fører landets flag
h) produkter, der udvindes af havbunden eller havundergrunden uden for søterritoriet, hvis det pågældende land har eneret på udnyttelse af denne havbund eller havundergrund
i) affald og skrot, der fremkommer ved fremstillingsprocesser, samt varer ude af brug, når de er indsamlet i landet og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer
j) varer, der i landet udelukkende er fremstillet af de under litra a) til i) nævnte varer eller af deres biprodukter på ethvert fremstillingstrin.
3. Ved anvendelse af stk. 2 omfatter begrebet »land« og »område« også det pågældende lands søterritorium.«
15. Toldkodeksens artikel 24 bestemmer:
»En vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.«
16. Toldkodeksens artikel 25 bestemmer:
»Forarbejdning eller bearbejdning, hvorom det fastlås, eller hvorom konstaterede kendsgerninger berettiger til en formodning om, at den udelukkende har haft til formål at omgå bestemmelser, der i Fællesskabet anvendes for varer fra bestemte lande, kan på ingen måde medføre, at de således frembragte varer i medfør af artikel 24, anses for at have oprindelse i det land, hvor forarbejdningen eller bearbejdningen er foretaget.«
17. Toldkodeksens artikel 26 bestemmer:
»1. Det kan i toldforskrifterne eller andre særlige fællesskabsforskrifter fastsættes, at der skal forelægges bevis for varernes oprindelse i form af et dokument.
2. Selv om et sådant dokument forelægges, kan toldmyndighederne, når der foreligger alvorlig tvivl, kræve yderligere dokumentation forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i toldforskrifterne h erom.«
18. Det bestemmes i toldkodeksens artikel 249, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber skal fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af toldkodeksen.
Forordning nr. 2454/93
19. Artikel 39 i forordning nr. 2454/93 bestemmer:
»For de fremstillede varer, som er nævnt i bilag 11, anses en bearbejdning eller forarbejdning, der er anført i kolonne 3 i samme bilag, som en bearbejdning eller forarbejdning, der giver varen oprindelsesstatus efter toldkodeksens artikel 24.
De nærmere bestemmelser for anvendelsen af reglerne i nævnte bilag 11 findes i de indledende noter i bilag 9.«
20. Bilag 9 til forordning nr. 2454/93 om »[i]ndledende noter til listerne over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at den fremstillede vare kan få oprindelsesstatus«, indeholder bl.a. følgende note 2 og 3:
»Note 2
2.1. Ved »fremstilling« forstås alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også »samling« eller specifikke processer.
2.2. Ved »materialer« forstås alle former for ingredienser, bestanddele, råstoffer, komponenter, dele osv., der er anvendt ved fremstilling af varen.
2.3. Ved »vare« forstås den vare, der fremstilles, også når den senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces.
Note 3
3.1. Den bearbejdning eller forarbejdning, der er nødvendig i henhold til en regel i kolonne 3, skal kun foretages i forbindelse med de anvendte materialer uden oprindelsesstatus. Begrænsningerne ifølge en regel i kolonne 3 finder på samme måde kun anvendelse på anvendte materialer uden oprindelsesstatus.
3.2. Når en vare, der er fremstillet af materialer uden oprindelsesstatus, som har fået oprindelsesstatus ved fremstillingen i henhold til de for varen gældende regler anvendes som materiale ved fremstilling af en anden vare, finder den listeregel, der gælder for den vare, i hvilken den er indarbejdet, ikke anvendelse på den pågældende vare.
F.eks.
kan ikke broderede vævede stoffer opnå oprindelsesstatus, hvis de fremstilles ved vævning af garn. Når stofferne derefter anvendes til fremstilling af broderet sengelinned, gælder den procentvise grænse for værdien af det anvendte ikke-broderede vævede stof ikke i det foreliggende tilfælde.«
21. Bilag 11 til forordning nr. 2454/93 bestemmer:
>lt>1
Forordning nr. 2584/98
22. Ved artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 af 27. november 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 710/95 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Singapore og Thailand og om endelig opkrævning af midlertidig told (EFT L 324, s. 1) blev der fastsat en antidumpingtold for de pågældende apparater henhørende under pos. 8528.
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
23. Asda, som er et selskab etableret i Det Forenede Kongerige, importerede mellem juni 2000 og april 2001 farvefjernsyn til denne medlemsstat, som var samlet i Tyrkiet af det tyrkiske selskab Vestel, Electronic Sanayi re Ticavet AS (herefter »Vestel«). Asda angav i indførselsangivelserne, at varerne havde oprindelse i Tyrkiet.
24. Forsendelserne var ledsaget af A. TR1-attester udstedt af de tyrkiske toldmyndigheder, som bekræftede, at varerne var bragt i fri omsætning i henhold til afgørelse nr. 1/95. Det fremgik af attesterne, at der var betalt en udligningsafgift i Tyrkiet.
25. Toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige var imidlertid af den opfattelse, at det i betragtning af de nærmere omstændigheder, hvorunder Vestel havde samlet farvefjernsynene i Tyrkiet, måtte antages, at de ifølge det kriterium, som er fastsat i de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93, i virkeligheden havde oprindelse i Kina og Korea, dvs. de lande, som antidumpingforanstaltningerne i henhold til forordning nr. 2584/98 gjaldt.
26. Toldmyndighederne traf derfor i juni og oktober 2003 afgørelse om efterfølgende opkrævning af antidumpingtold og indførselsmoms af Asdas indførsler for et beløb på 410 786,52 GBP.
27. Asda rejste indsigelse over for toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige mod denne efteropkrævning og anlagde sag ved VAT and Duties Tribunal, London, efter at selskabets administrative klager var blevet afvist.
28. Da Asda under sagen anfægtede gyldigheden af de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 og bestred den fortolkning, som toldmyndighederne anlagde af disse bestemmelser og af bestemmelserne i tillægsprotokollen samt i afgørelse nr. 1/95, besluttede VAT and Duties Tribunal, London, at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Er reglerne for fastsættelse af ikke-præferenceoprindelse [i bilag 11 til forordning nr. 2454/93] ugyldige hvad angår de i sagen omhandlede farvefjernsyn, som er fremstillet i Tyrkiet, og som henhører under position 8528 i den kombinerede nomenklatur ifølge angivelsen i kolonne 3 i tabellen for denne position, for så vidt som de er uforenelige med bestemmelserne i artikel 24 i […] toldkodeks[en]?
2) Såfremt den særlige oprindelsesregel for farvefjernsyn henhørende under [bilag 11 til forordning nr. 2454/93] er gyldig, skal den ikke-præferentielle oprindelse af en bestemt del, såsom et chassis, der indgår i et færdigt farvefjernsyn, da bestemmes særskilt, og skal denne ikke-præferenceoprindelse i givet fald fastsættes på grundlag af:
a) den fysiske bearbejdning eller forarbejdning af varen med henblik på bestemmelse af, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted (idet det antages, at de andre betingelser i toldkodeksens artikel 24 er opfyldt), eller
b) særregler og subsidiære bestemmelser, som Kommissionen og medlemsstaterne har vedtaget med henblik på fastlæggelsen af Fællesskabets holdning i forhandlingerne i World Trade Organisation (WTO) om harmoniseringen af regler om ikke-præferenceoprindelse, idet særreglen under de foreliggende omstændigheder er en regel om 45% værditilvækst og den subsidiære bestemmelse en regel om, at varens oprindelsesland er det land, hvorfra størstedelen af materialerne uden oprindelsesstatus hidrører, som fastlagt på grundlag af bestemmelserne i hvert enkelt kapitel, idet dog varen i tilfælde, hvor materialer med oprindelsesstatus udgør mindst 50% af alle anvendte materialer, har oprindelse i det land, hvorfra disse materialer hidrører, eller
c) andre kriterier?
3) Hvis en del af et farvefjernsyn, såsom chassiset, har fået lokal oprindelse i henhold til toldkodeksens artikel 24 på grundlag af en undersøgelse af den fysiske bearbejdning eller forarbejdning, er det da fortsat nødvendigt at fastsætte en værdi for denne del med henblik på at anvende den særlige oprindelsesregel i bilag 11 [ til forordning nr. 2454/93]?
4) Hvis de bestemmelser, som er vedtaget med henblik på fastlæggelsen af Fællesskabets holdning i [WTO]-forhandlingerne kan lægges til grund ved anvendelsen af bilag 11 [til forordning nr. 2454/93], er det da nødvendigt, at en del af et farvefjernsyn, såsom chassiset, har sin egen faktiske pris ab fabrik, eller kan der for en sådan del fastsættes en værdi svarende til prisen ab fabrik?
5) Hvis det følger af besvarelsen af spørgsmål 3 eller 4, at der skal tages hensyn til en værdi svarende til den faktiske pris ab fabrik, hvordan skal denne værdi da fastsættes?
Navnlig ønskes følgende oplyst:
a) Skal følgende bestemmelser anvendes:
i) toldkodeksens artikel 29 eller 30
ii) en af artiklerne 141-153 i forordning [nr. 2454/93]
iii) en af de forklarende bemærkninger om toldværdi i bilag 23 [til forordning nr. 2454/93]?
b) Hvilken form for dokumentation skal der fremlægges vedrørende værdi eller pris?
c) Under hvilke omstændigheder kan en beregnet eller konstrueret pris for en del af et farvefjernsyn anvendes ved bestemmelsen af dens ikke-præferenceoprindelse?
d) Hvilke omkostninger kan medtages ved fastsættelsen af en beregnet eller konstrueret pris for en del?
e) Kan der ved fastsættelsen af tolden på et bestemt produkt på et bestemt tidspunkt anvendes gennemsnitlige værdier?
f) Kan der anvendes forskellige metoder til beregning af omkostninger eller værdier, når omkostningerne eller værdien af en del sammenlignes med omkostningerne eller værdien af et færdigt, eksporteret produkt?
6) Indebærer bestemmelserne i artikel 44, stk. 2, i afgørelse nr. 1/95 […], sammenholdt med artikel 47 i tillægsprotokollen […], at Fællesskabet var forpligtet til at forelægge Associeringsrådet [EØF-]Tyrkiet en anmodning om fremsættelse af en henstilling og til at underrette Associeringsrådet, før det traf bestemmelse om også at lade den antidumpingtold, som er indført ved […] forordning […] nr. 2584/98, finde anvendelse på produkter, der var importeret fra Tyrkiet og bragt i fri omsætning?
7) Er Fællesskabet i henhold til artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 forpligtet til, når det ved […] forordning […] nr. 2584/98 har ændret produktdefinitionen og de toldsatser, der er fastsat ved tre tidligere […] forordninger fra Rådet [for Den Europæiske Union] for indførsler af visse farvefjernsyn med oprindelse i Kina og Korea, at underrette Det Blandede Udvalg for Toldunionen om, at det agter også at lade disse foranstaltninger finde anvendelse på indførsler fra Tyrkiet, før det kan lade indførsler fra Tyrkiet af farvefjernsyn med oprindelse i Kina eller Korea, som er i fri omsætning, være omfattet af den nye antidumpingtold, som er indført ved […] forordning […] nr. 2584/98?
8) Må det anses for et krav i henhold til artikel 44-47 i afgørelse nr. 1/95, at de erhvervsdrivende modtager oplysninger om eller på anden måde bliver gjort bekendt med den underretning, der er givet i henhold til artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 eller i henhold til artikel 47, stk. 2, i tillægsprotokollen […]?
9) Såfremt der består en forpligtelse til at forelægge en anmodning eller til at give underretning, ønskes følgende oplyst:
a) Hvilke formkrav stilles der til en sådan anmodning og underretning i henhold til artikel 44 i afgørelse nr. 1/95, sammenholdt med artikel 47 i tillægsprotokollen […]?
b) Hvilke formkrav stilles der til en underretning i henhold til artikel 46 i afgørelse nr. 1/95?
c) Opfylder de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget i den foreliggende sag, de formkrav, der stilles til en sådan anmodning eller underretning?
d) Hvad er følgerne af, at sådanne formkrav ikke er opfyldt?
10) Er artikel 44, 46 og 47 i afgørelse nr. 1/95 og artikel 47 i tillægsprotokollen […] umiddelbart anvendelige, eller har de direkte virkning ved de nationale domstole, således at den enkelte erhvervsdrivende kan modsætte sig betalingen af antidumpingtold, som han ellers skulle betale under henvisning til, at disse bestemmelser er tilsidesat?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
29. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 er ugyldige som følge af, at de er uforenelige med toldkodeksens artikel 24.
30. Asda har gjort gældende, at de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 kræver, at den værdi, der fremkommer ved monteringen og eventuelt ved anvendelse af dele med oprindelsesstatus, udgør mindst 45% af farvefjernsynsmodtagernes pris ab fabrik, for at disse ved fremstillingen får oprindelse i det land, hvor monteringen finder sted, og dermed anvender et kriterium, som bygger på værditilvæksten, hvilket efter sagsøgerens opfattelse udgør et »kvantitativt« kriterium, som er uforeneligt med de »kvalitative« kriterier, der ifølge sagsøgeren anvendes i toldkodeksens artikel 24. Efter Asdas opfattelse har Kommissionen med vedtagelsen af disse bestemmelser overskredet de beføjelser, den har fået tildelt af Rådet, til gennemførelse af de bestemmelser, Rådet har fastsat i toldkodeksen.
31. Herom skal for det første bemærkes, at det fremgår af toldkodeksens artikel 24, at en vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.
32. Toldkodeksens artikel 24 gentager ordlyden af artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den fælles definition af begrebet varers oprindelse (EFT 1968 I, s. 157), som fandt anvendelse før toldkodeksens ikrafttræden. Domstolen har med hensyn til fortolkningen af denne forordning fastslået, at det fremgår af artikel 5, at det afgørende kriterium er den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning (dom af 13.12.1989, sag C-26/88, Brother International, Sml. s. 4253, præmis 15).
33. For det andet bemærkes, at toldkodeksens artikel 249 udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for Kommissionen til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen (dom af 11.11.1999, sag C-48/98, Söhl & Söhlke, Sml. I, s. 7877, præmis 35).
34. Det fremgår af Domstolens praksis, at Kommissionen har beføjelse til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige eller hensigtsmæssige til gennemførelse af grundforordningen, forudsat at de ikke strider mod grundforordningen eller de af Rådet fastsatte gennemførelsesbestemmelser (jf. bl.a. Söhl & Söhlke-dommen, præmis 36).
35. Desuden råder Kommissionen ved udøvelsen af de beføjelser, som Rådet har tildelt den til gennemførelse af toldkodeksens artikel 24, over en skønsmargen, som giver den mulighed for at udfylde de abstrakte begreber i bestemmelsen med hensyn til særlige bearbejdninger eller forarbejdninger (jf. dom af 23.3.1983, sag 162/82, Cousin m.fl., Sml. s. 1101, præmis 17).
36. Hvad angår spørgsmålet, om en proces, hvor flere enkeltelementer samles, udgør en væsentlig bearbejdning eller forarbejdning, har Domstolen allerede fastslået, at en sådan samleproces kan begrunde oprindelse, når den ud fra en teknisk synsvinkel og i henseende til betegnelsen af den pågældende vare udgør det afgørende produktionsstadium, hvorunder formålet med de anvendte enkeltdele konkretiseres, og hvorunder den pågældende vare får sine særlige egenskaber (dom af 31.1.1979, sag 114/78, Yoshida, Sml. s. 151, og Brother International-dommen, præmis 19).
37. Domstolen har imidlertid fastslået, at i betragtning af mangfoldigheden i de processer, der falder ind under samlebegrebet, er der situationer, hvor en undersøgelse på grundlag af tekniske kriterier ikke kan være bestemmende ved afgørelsen af en vares oprindelse. I disse tilfælde skal merværdien som følge af samlingen tages i betragtning som et supplerende kriterium (Brother International-dommen, præmis 20).
38. Domstolen har præciseret, at dette kriteriums relevans i øvrigt bekræftes af den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling (Kyotokonventionen), hvoraf flere bilag blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 77/415/EØF af 3. juni 1977 (EFT L 166, s. 1), og hvori det præciseres i bemærkningerne til regel 3 i tillæg D.1, at kriteriet væsentlig forarbejdning i praksis kan udtrykkes ved reglen om den procentvise merværdi, såfremt værdien af de anvendte varer eller den opnåede merværdi når op på et bestemt niveau udtrykt i procent (jf. Brother International-dommen, præmis 21).
39. Desuden bemærkes, at Rådet ved afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336, s. 144), bl.a. har godkendt aftalen om oprindelsesregler, der er knyttet som bilag til slutakten undertegnet i Marrakech den 15. april 1994 (EFT L 336, s. 144), og hvorefter kriteriet om den procentvise værditilvækst kan anvendes ved udarbejdelsen af oprindelsesregler.
40. I denne forbindelse bemærkes, at internationale aftaler udgør en integrerende del af Fællesskabets retsorden, så snart de er trådt i kraft (jf. bl.a. dom af 10.1.2006, sag C-344/04, IATA og ELFAA, Sml. I, s. 403, præmis 36). Ifølge fast retspraksis skal afledte fællesskabsretlige bestemmelser så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med sådanne aftaler (jf. bl.a. dom af 9.1.2003, sag C-76/00 P, Petrotub og Republica mod Rådet, Sml. I, s. 79, præmis 57).
41. Det følger af de anførte betragtninger, at Kommissionens valg af værditilvækstkriteriet ikke i sig selv er uforeneligt med toldkodeksens artikel 24, og at anvendelsen af dette kriterium ikke i sig selv giver grundlag for at fastslå, at Kommissionen har overskredet sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til toldkodeksens artikel 249 (dom af 8.3.2007, forenede sager C-447/05 og C-448/05, Thomson og Vestel France, Sml. I, s. 2049, præmis 31).
42. Herved bemærkes, at Kommissionen med henblik på anvendelsen af forordning nr. 802/68 vedtog forordning (EØF) nr. 2632/70 af 23. december 1970 om bestemmelse af oprindelsen af radio- og fjernsynsmodtagerapparater (EFT 1971 III, s. 808), hvis bestemmelser, der henviser til værditilvækstkriteriet, i det væsentlige er gentaget i de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93.
43. Ifølge anden betragtning til forordning nr. 2632/70 kan montering af radio- og fjernsynsmodtagerapparater alt efter de færdige apparaters art, de benyttede anlæg og betingelserne, hvorunder monteringen finder sted, være mere eller mindre komplicerede processer. I tredje betragtning til nævnte forordning anføres endvidere, at »på teknikkens nuværende stade inden for denne industrisektor« udgør monteringsprocesserne i sig selv i almindelighed ikke noget vigtigt trin i fremstillingen som nævnt i artikel 5 i forordning nr. 802/68, men forholdet kan i visse tilfælde være et andet, f.eks. når der er tale om apparater med høj ydeevne, eller når der kræves streng kontrol med de anvendte dele, eller når disse processer også omfatter montering af komponenter. I fjerde betragtning til forordning nr. 2632/70 tilføjes, at mangfoldigheden af de processer, der falder ind under begrebet »montering«, gør det umuligt på grundlag af en teknisk målestok at bestemme de tilfælde, i hvilke disse processer udgør et vigtigt trin i fremstillingen; under disse omstændigheder vil det være rigtigt at lægge den værditilvækst, der er fremkommet ved monteringen, til grund.
44. Disse betragtninger begrunder, at værditilvækstkriteriet i de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 opretholdes (jf. Thomson og Vestel France-dommen, præmis 35).
45. Det påhviler Kommissionen inden for rammerne af sin skønsmæssige beføjelse til at udstede de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i toldkodeksen, herunder bestemmelserne om varers oprindelse, at vedtage generelle regler, der af retssikkerhedsmæssige årsager skal tage hensyn til den pågældende industrisektors helhedssituation over en længere periode, og som ikke efterfølgende kan ændres, fordi en konkret virksomhed i denne sektor på et givet tidspunkt befinder sig i en særlig situation (jf. Thomson og Vestel France-dommen, præmis 36).
46. Under disse omstændigheder var det begrundet, at Kommissionen anvendte værditilvækstkriteriet, idet der måtte tages hensyn til den store mangfoldighed af de processer, der i den samlede industrisektor falder ind under begrebet montering (jf. Thomson og Vestel France-dommen, præmis 37).
47. Det fremgår i øvrigt af Asdas skriftlige indlæg, at monteringsprocesserne for de forskellige enkeltdele, der er indeholdt i de i hovedsagen omhandlede farvefjernsyn, udgør en kompliceret industriel proces. Endvidere giver sagsakterne ved Domstolen ikke grundlag for at antage, at denne proces er den samme for alle producenter af farvefjernsyn. De giver i hvert fald ikke grundlag for at fastslå, at de processer, der falder ind under begrebet montering i den pågældende industrisektor som helhed, ikke er overordentlig mangfoldige.
48. I denne sammenhæng indebærer kravet om ensartet anvendelse af toldreglerne på hele Fællesskabets område, at de abstrakte begreber væsentlig bearbejdning eller forarbejdning, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 24, og ifølge denne gælder for alle varer, skal udfyldes af særlige bestemmelser, når der er tale om særlige varer, såsom farvefjernsyn, som tager hensyn til, at fremstillingsprocesserne for disse apparater er meget forskellige. Følgelig skyldes det ikke en retlig fejl, at Kommissionen anvender et klart og objektivt kriterium, såsom værditilvækstkriteriet, der gør det muligt at udtrykke, hvad der for denne type komplekst sammensatte varer udgør en væsentlig forarbejdning, som giver disse varer oprindelsesstatus (jf. Thomson og Vestel France-dommen, præmis 39).
49. Endvidere bemærkes, at den situation, som sagsøgeren i hovedsagen har påberåbt sig, ganske vist skyldes udviklingen i teknikken til fremstilling af farvefjernsyn, men at denne situation ikke fremgår at bero på andet end de særlige omstændigheder i sagen. I øvrigt vil udviklingen i de nuværende fremstillingsteknikker, f.eks. med hensyn til plasmaskærme, i givet fald kunne få væsentlig indflydelse på den pågældende situation. Denne situation kan derfor ikke med føje påberåbes som grundlag for at anfægte berettigelsen af at anvende værditilvækstkriteriet (jf. i denne retning Thomson og Vestel France-dommen, præmis 44).
50. Det samme gælder argumentet om svingningerne i valutakurserne, da sådanne svingninger alene er konjunkturbestemte og kan gå både op og ned, hvorfor de ikke indebærer, at anvendelsen af værditilvækstkriteriet nødvendigvis er ufordelagtig for de pågældende virksomheder.
51. Under hensyn til samtlige de foranstående betragtninger må det første spørgsmål besvares med, at gennemgangen heraf intet har frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93.
Det andet, tredje, fjerde og femte spørgsmål
Indledende bemærkninger
52. Med det andet, tredje, fjerde og femte spørgsmål, som vedrører fortolkningen af de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93, ønsker den forelæggende ret en præcisering af de regler, der nærmere gælder for beregningen af den værditilvækst, farvefjernsyn opnår ved monteringen og indbygningen af dele med oprindelsesstatus.
53. Asda har gjort gældende, at det ved beregningen heraf er nødvendigt blandt de dele, som Asdas leverandør, Vestel, har monteret til fremstilling af det slutprodukt, som de importerede farvefjernsyn udgør, først særskilt at bestemme oprindelsen af en af disse dele, nemlig chassiset, som leverandøren selv har fremstillet på grundlag af dele fra flere forskellige lande. Ved anvendelsen af denne fremgangsmåde må chassiset, dvs. hele den del, som kontrollerer alle apparatets elektroniske funktioner, efter Asdas opfattelse anses for at have oprindelse i Tyrkiet i medfør af de herfor gældende oprindelsesregler. Følgelig udgør værditilvæksten ved indbygningen heraf og monteringen mindst 45% af de pågældende farvefjernsyns pris ab fabrik, hvorfor selve disse apparater må anses for at have oprindelse i Tyrkiet, således som selskabet angav ved indførslen heraf.
54. På dette punkt ønsker den forelæggende ret derfor med første del af sit andet spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 skal fortolkes således, at der ved beregningen af den værdi, som farvefjernsynene har erhvervet ved fremstillingen under de i hovedsagen nævnte omstændigheder, skal foretages en særskilt bestemmelse af den ikke-præferentielle oprindelse af en bestemt del, såsom et chassis, der er indbygget i slutproduktet.
55. Andet led af det andet spørgsmål og det tredje, fjerde og femte spørgsmål vedrører nærmere bestemt problemet om, såfremt en sådan dels oprindelse skal bestemmes særskilt, på grundlag af hvilke regler den pågældende dels oprindelse og værdi da skal fastsættes. Det er altså kun nødvendigt at træffe afgørelse vedrørende disse regler, såfremt første led af det andet spørgsmål besvares bekræftende, hvorfor dette først skal undersøges.
Første led af andet spørgsmål
56. Det bemærkes, at det er et krav ifølge de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93, at den værdi, som fremkommer ved monteringen og eventuelt ved anvendelse af dele med oprindelsesstatus, udgør mindst 45% af fjernsynsmodtagernes pris ab fabrik, for at fremstillingen heraf kan give dem oprindelse i det land, hvor monteringen finder sted under anvendelse af materialer eller dele fra to eller flere lande.
57. Indledningsvis skal det fremhæves, at de i hovedsagen omhandlede bestemmelser er affattet i generelle vendinger og ikke tillægger en bestemt bestanddel af produktet, såsom billedrøret eller chassiset, nogen afgørende betydning ved fastlæggelsen af produktets oprindelse (jf. Thomson og Vestel France-dommen, præmis 43). Det afgørende er derimod at tage hensyn til helheden af de komponenter, som rent faktisk og objektivt indgår i monteringen udført af den virksomhed, som fremstiller slutproduktet.
58. Således indeholder for det første hverken toldkodeksens artikel 24 eller de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 hjemmel til at foretage en sådan vurdering uden hensyn til de operationer, der indgår i monteringen som helhed. Disse retsforskrifter indeholder således ikke grundlag for ved vurderingen af processen for fremstillingen af produktet at tage hensyn til visse operationer i monteringen til skade for andre eller for derigennem kunstigt at isolere en bestemt del, som indgår i den montering, der er foretaget af samme leverandør.
59. For det andet er kravet om en ensartet anvendelse af toldbestemmelserne på hele Fællesskabets toldområde til hinder for at anlægge en anden fortolkning af disse bestemmelser. Hvis det godtages, som hævdet af Asda, at en af de dele, som er monteret af fjernsynsapparaternes leverandør, i dette tilfælde chassiset, skal vurderes for sig selv i monteringsprocessen, fordi denne del i så fald i sig selv ville kunne betragtes som et produkt med oprindelsesstatus, ville det være ensbetydende med at overlade det til importørens eller hans leverandørs vurdering at afgøre, på hvilket stadium af denne monteringsproces en af de komponenter, der indgår i det importerede produkt, får status som et slutprodukt, der anvendes af den samme virksomhed som materiale i processen til fremstillingen af et andet produkt. En sådan opfattelse, hvorved et produkts oprindelse blev gjort afhængig af en subjektiv vurdering, er uforenelig med de pågældende forordningsbestemmelsers objektive og forudsigelige karakter, og ville fratage de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 deres effektive virkning.
60. Ligesom det er tilfældet med Fællesskabets bestemmelser om fastsættelse af varers toldværdi, der har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier (dom af 16.11.2006, sag C-306/04, Compaq Computer International Corporation, Sml. I, s. 10991, præmis 30 og de heri nævnte domme), kan Fællesskabets bestemmelser om varers oprindelse, som tilstræber samme formål, ikke fortolkes således, at varernes oprindelse kan gøres afhængig af en sådan subjektiv vurdering.
61. Det må medgives, at hvis en del, såsom chassiset, ikke blev monteret af leverandøren, men erhvervet af denne hos en tredjemand, ville det være denne del som sådan, og ikke de enkeltdele den består af, der skulle tages hensyn til ved anvendelsen af de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93. Hermed ville to dele, som i teknisk henseende er ens, blive behandlet forskelligt ved anvendelsen af samme bestemmelse i fællesskabsretten på leverandører af fjernsyn, afhængigt af, om de er fremstillet af den pågældende leverandør selv eller indkøbt af ham hos tredjemand.
62. Det må ligeledes medgives, at lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling ifølge fast retspraksis kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke behandles ensartet, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (jf. bl.a. dom af 26.10.2006, sag C-248/04, Koninklijke Coöperatie Cosun, Sml. I, s. 10211, præmis 72, og af 3.5.2005, sag C-303/05, Advocaten voor de Wereld, Sml. I, s. 3633, præmis 56).
63. Selv om det imidlertid forudsættes, at situationen for de produkter, som hidrører fra den pågældende leverandørs egen produktion, og situationen for de produkter, som er indkøbt hos en anden leverandør, er teknisk ens, er de ikke juridisk ens, særlig hvad angår anvendelsen af bestemmelserne om varers oprindelse. Hvad angår de sidstnævnte varer er det nemlig i princippet muligt på grundlag af den handelstransaktion, hvorved de blev erhvervet hos tredjemand, objektivt at fastslå det tidspunkt, hvor de erhverver status som slutprodukter, og, ligeledes objektivt, hvor deres oprindelse kan bestemmes. For de førstnævnte varer er det derimod ikke muligt på forhånd at bestemme dette tidspunkt, som dermed er overladt til leverandørens skøn, således at betingelserne, som angivet ovenfor i dommens præmis 59, afhænger af subjektive elementer, hvilket er uforeneligt med anvendelsen af de i hovedsagen omhandlede forordningsbestemmelser.
64. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at leverandøren i så fald vil have et incitament til at overdrage det til en sådan tredjemand at foretage den pågældende montering, for at give det udseende af, at varen er erhvervet hos en tredjemand.
65. Herom skal dog bemærkes, at ifølge toldkodeksens artikel 25 vil en bearbejdning eller forarbejdning, hvorom det godtgøres – eller for hvilken de fastslåede omstændigheder begrunder en formodning herom – at den alene har til formål at omgå de bestemmelser, der gælder i Fællesskabet for varer fra bestemte lande, under ingen omstændigheder kunne antages i medfør af kodeksens artikel 24 at give de fremstillede varer oprindelse i det land, hvor bearbejdningen eller forarbejdningen har fundet sted.
66. Asda har imidlertid anført, at chassisets oprindelse skal bestemmes i medfør af bestemmelserne under punkt 3.2. i de indledende noter i bilag 9 til forordning nr. 2454/93 (herefter »den indledende note 3.2.«), før oprindelsen af det fjernsynsapparat, hvori chassiset indbygges, fastsættes.
67. Disse bestemmelser, som er gengivet ovenfor i denne doms præmis 20, var oprindeligt indeholdt i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1364/91 af 24. maj 1991 om bestemmelse af oprindelsen af tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur (EFT L 130, s. 18), hvilken forordning blev ophævet ved artikel 913 i forordning nr. 2454/93. Disse bestemmelser gentages i sidstnævnte forordnings bilag 9 og finder derfor principielt anvendelse såvel på tekstilvarer nævnt i samme forordnings bilag 10 som andre varer end tekstilvarer nævnt i forordningens bilag 11.
68. Det er dog en nødvendig følge af note 3.2. – som illustreres af det eksempel, der er angivet efterfølgende i samme note – at noten kun kan anvendes i tilfælde, hvor der for den vare, som er nævnt i kolonne 1 og 2 i bilag 10 og 11 til forordning nr. 2454/93, er fastsat en regel i disse bilags kolonne 3, som fastsætter en maksimal værdi for en komponent, som indbygges i den pågældende vare (f.eks. de bestemmelser i kolonne 3 under position 6301 til ex 6306 i den kombinerede nomenklatur, som er nævnt i bilag 10 til forordning nr. 2454/93).
69. Derimod kan den indledende note 3.2. ikke også anvendes på varer i bilag 11, for hvilke der, som det er tilfældet med fjernsynsmodtagere, er fastsat en regel i samme bilags kolonne 3, som ikke indeholder en maksimal værdi for en komponent, som indbygges i denne vare, men en grænse for den værdi, som varen opnår som følge af monteringen og eventuelt indbygningen af dele med oprindelsesstatus.
70. Hvis det var tilfældet, ville anvendelsen af den indledende note 3.2. på en vare som den i hovedsagen omhandlede ikke have nogen mening. Da de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 fastlægger oprindelsesregler for fjernsynsmodtagere, gælder de ikke for fastlæggelsen af andre varers oprindelse og dermed ikke for oprindelsen af det i hovedsagen omhandlede chassis. Hvis bestemmelserne i denne note skulle forstås således, at det var udelukket at anvende oprindelsesreglen for fjernsynsapparater på en komponent i fjernsynsapparaterne, ville de være fuldstændigt overflødige.
71. Under alle omstændigheder fremgår det af selve den indledende note 3.2., at denne sigter til det tilfælde, hvor den pågældende vare har fået oprindelsesstatus i løbet af fremstillingen. Heraf følger, at spørgsmålet om oprindelsen ikke længere opstår for denne vare, hvorfor den regel om bestemmelse af dens oprindelse, som er indeholdt i kolonne 3 i bilag 11 til forordning nr. 2454/93, ikke gælder for denne vare, men kun for den, som den anvendes i monteringen af.
72. Selv om det forudsættes, at den indledende note 3.2. måtte fortolkes således, at værditilvækstkriteriet ikke gælder for bestemmelsen af chassisets oprindelse, og at det er nødvendigt for at bestemme denne kun at anvende retsforskrifterne i toldkodeksens artikel 24, kan en sådan fortolkning kun være relevant, såfremt selve chassiset blev importeret, og det derfor var nødvendigt at bestemme dets oprindelse, hvilket ikke er tilfældet i hovedsagen.
73. Første led af det andet spørgsmål må derfor besvares med, at de omtvistede bestemmelser i bilag 11 til forordning nr. 2454/93 skal fortolkes således, at der ved beregningen af den værdi, som farvefjernsynene erhverver ved fremstillingen under de i hovedsagen nævnte omstændigheder, ikke skal foretages en særskilt bestemmelse af den ikke-præferentielle oprindelse af en bestemt del, såsom et chassis.
Andet led af det andet spørgsmål samt det tredje, fjerde og femte spørgsmål
74. Under hensyn til de foranstående betragtninger er det unødvendigt at besvare disse spørgsmål.
Sjette, syvende, ottende, niende og tiende spørgsmål
Indledende bemærkninger
75. Med det sjette, syvende, ottende og niende spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilke forpligtelser der påhviler de kontraherende parter i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet i medfør af tillægsprotokollens artikel 47 og artikel 44-47 i afgørelse nr. 1/95. Asda har herom gjort gældende, at den antidumpingtold, selskabet er bl evet afkrævet, er blevet fastsat på grundlag af bestemmelser, Fællesskabet har vedtaget i strid med disse forpligtelser.
76. Herom skal for det første bemærkes, som det er gjort gældende af Det Forenede Kongeriges regering, og som det fremgår af tillægsprotokollens artikel 47, stk. 1, der blev underskrevet i 1970, at de nærmere regler, som er indeholdt i artikel 47, for anvendelsen af antidumpingforanstaltninger, kun er fastsat for en periode på toogtyve år. Når bestemmelserne i denne artikel alligevel eventuelt kan anvendes i et tilfælde som det, der foreligger i hovedsagen, beror det på bestemmelserne i artikel 44, stk. 2, i afgørelse nr. 1/95, som udtrykkeligt bestemmer, at disse gennemførelsesregler forbliver i kraft.
77. For det andet skal bemærkes, at bestemmelserne i tillægsprotokollens artikel 47, stk. 1, 2 og 3, vedrører antidumpingforanstaltninger og kan i givet fald være relevante for afgørelsen af tvisten i hovedsagen, hvorimod artikel 47, stk. 4, vedrører en situation, som intet har at gøre med tvisten i hovedsagen, nemlig varer, som genindføres.
78. Det sjette, syvende, ottende og niende spørgsmål må derfor forstås således, at de vedrører fortolkningen af bestemmelserne i artikel 44 i afgørelse nr. 1/95, sammenholdt med tillægsprotokollens artikel 47, stk. 1, 2 og 3, og med artikel 45, 46 og 47 i afgørelse nr. 1/95.
79. Med det tiende spørgsmål ønsker den forelæggende ret derimod oplyst, om disse bestemmelser har direkte virkning ved de nationale domstole, således at den enkelte erhvervsdrivende kan modsætte sig betalingen af antidumpingtold, som han ellers skulle betale, under henvisning til, at disse bestemmelser er tilsidesat.
80. Hvis dette spørgsmål må besvares med, at de pågældende bestemmelser ikke har direkte virkning, er fortolkningen af bestemmelserne uden betydning for de pågældende erhvervsdrivende, i hvilket tilfælde det er unødvendigt at besvare det sjette, syvende, ottende og niende spørgsmål.
81. Spørgsmålenes rækkefølge må derfor vendes om, og det tiende spørgsmål, som dette er blevet omformuleret, behandles først, hvorpå i givet fald det sjette, syvende, ottende og niende spørgsmål skal behandles.
Tiende spørgsmål
82. Ifølge Domstolens faste praksis skal en bestemmelse i en aftale, Fællesskabet har indgået med et tredjeland, anses for at have direkte virkning, når der af dens ordlyd samt aftalens formål og karakter kan udledes en klar og præcis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter. Når en aftale fastlægger et samarbejde mellem parterne, kan visse bestemmelser heri, afhængig af aftalens formål og karakter, derfor umiddelbart regulere borgernes retsstilling, såfremt de førnævnte betingelser er opfyldt (jf. i denne retning dom af 12.4.2005, sag C-265/03, Simutenkov, Sml. I, s. 2579, præmis 21 og 28).
83. Bestemmelserne i en afgørelse fra Associeringsrådet EØF-Tyrkiet kan have direkte virkning (jf. i denne retning dom af 20.9.1990, sag C-192/89, Sevince, Sml I, s. 3461, præmis 14 og 15, og af 4.5.1999, sag C-262/96, Sürül, Sml. I, s. 2685, præmis 60).
84. I præmis 23 og 25 i dommen af 30. september 1987, Demirel (sag 12/86, Sml. s. 3719), har Domstolen desuden antaget, at bestemmelserne i tillægsprotokollen, som i det væsentlige har karakter af programerklæringer, og som ikke er tilstrækkeligt præcise og ubetingede, ikke kan anses for fællesskabsretlige regler, som har umiddelbar retsvirkninger i medlemsstaternes nationale retsordener.
85. Det må endvidere for det første fastslås, at bestemmelserne i artikel 44, stk. 1, i afgørelse nr. 1/95 ganske vist giver associeringsrådet mulighed for at suspendere anvendelsen af handelsbeskyttelsesinstrumenter, men at der er knyttet betingelser til bestemmelserne, da udøvelsen af denne kompetence forudsætter, at Republikken Tyrkiet har implementeret konkurrencereglerne, reglerne om statsstøttekontrol og andre relevante dele af Fællesskabets regelværk, som har berøring med det indre marked, og har sikret en effektiv håndhævelse heraf.
86. Disse bestemmelser kræver altså, at der er truffet andre foranstaltninger, for at de erhvervsdrivendes rettigheder er berørt. Da bestemmelserne ikke er ubetingede, kan de ikke direkte regulere borgernes retsstilling og har derfor ikke direkte virkning.
87. For det andet indebærer bestemmelserne i tillægsprotokollens artikel 47, stk. 1, 2 og 3, og artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 ikke nogen forpligtelse, da de kun giver de kontraherende parter mulighed for at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger (jf. i denne retning, hvad angår anvendelsen af artikel 25 i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet, dom af 14.11.2002, sag C-251/00, Ilumitrónica, Sml. I, s. 10433, præmis 73). Domstolens praksis om direkte virkning gælder derfor ikke for disse bestemmelser.
88. Selv om det i øvrigt er fastsat i bestemmelserne, at den pågældende kontraherende part i tilfælde, hvor der gøres brug af muligheden for at træffe beskyttelsesforanstaltninger, skal give associeringsrådet underretning om foranstaltningen i medfør af tillægsprotokollens artikel 47 eller give Det Blandede Udvalg for Toldunionen underretning herom i medfør af artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, medfører dette kun en forpligtelse for parterne i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet. Der er blot tale om en formalitet med hensyn til interinstitutionel information, som ikke på nogen måde berører de privates rettigheder eller forpligtelser, og tilsidesættelsen heraf påvirker ikke deres situation, hvorfor den ikke kan give disse bestemmelser nogen direkte virkning.
89. Hvad for det tredje angår artikel 45 i afgørelse nr. 1/95 er det tilstrækkeligt at fastslå, at denne bestemmelse begrænser sig til at opfordre de kontraherende parter til at koordinere deres handlinger gennem informationsudveksling og konsultationer, hvorfor den heller ikke medfører nogen forpligtelse. Domstolens praksis om direkte virkning kan derfor heller ikke anvendes på denne bestemmelse.
90. Hvad endelig angår bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 skal derimod bemærkes, at disse bestemmelser opfylder betingelserne i retspraksis om direkte virkning. De fastslår nemlig i klare, præcise og ubetingede vendinger – uden at bestemmelsernes gennemførelse eller virkninger er gjort afhængig af, at der træffes yderligere foranstaltninger – en forpligtelse for importmedlemsstatens myndigheder til at anmode importøren om at angive de pågældende varers oprindelse i toldangivelsen. I betragtning af de pågældende bestemmelsers formål og karakter kan en sådan forpligtelse, der udtrykker de kontraherende parters hensigt til, at der afkræves visse oplysninger af importørerne, direkte regulere de erhvervsdrivendes retsstilling. Disse bestemmelser må derfor anerkendes at have direkte virkning, med den følge, at de borgere, som de finder anvendelse på, kan påberåbe sig dem ved medlemsstaternes domstole.
91. Det tiende spørgsmål må herefter besvares med, at bestemmelserne i artikel 44 i afgørelse nr. 1/95, sammenholdt med tillægsprotokollens artikel 47, stk. 1, 2 og 3, samt artikel 45 og 46 i afgørelse nr. 1/95 ikke har direkte virkning ved de nationale domstole, således at den enkelte erhvervsdrivende ikke kan modsætte sig betalingen af antidumpingtold, som han ellers skulle betale, under henvisning til, at disse bestemmelser er tilsidesat. Derimod har bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 direkte virkning, og de borgere, som de finder anvendelse på, kan påberåbe sig dem ved medlemsstaternes domstole.
Det sjette, syvende og niende spørgsmål
92. Under hensyn til besvarelsen af det tiende spørgsmål er det unødvendigt at besvare det sjette, syvende og niende spørgsmål, som vedrører fortolkningen af andre bestemmelser end artikel 47 i afgørelse nr. 1/95.
Det ottende spørgsmål
93. Med det ottende spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 skal fortolkes således, at de indebærer et krav om, at de erhvervsdrivende bliver gjort bekendt med de oplysninger, som de kontraherende parter, der har vedtaget antidumpingforanstaltninger, skal underrette dels Det Blandede Udvalg for Toldunionen om ifølge artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, dels associeringsrådet ifølge tillægsprotokollens artikel 47, stk. 2.
94. Det må herom fastslås, at de nævnte bestemmelser i tillægsprotokollens artikel 47, stk. 2, og i artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 blot udgør en formalitet med hensyn til interinstitutionel information, som det er angivet ovenfor i denne doms præmis 88. Da de to bestemmelser udelukkende regulerer den folkeretlige forbindelse mellem Fællesskabet og Republikken Tyrkiet, kan de ikke antages også at indebære en forpligtelse for de kontraherende parter til at informere de private, som er undergivet deres jurisdiktionskompetence. Så længe der ikke findes bestemmelser, der udtrykkeligt fastsætter det modsatte, kan bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 ikke fortolkes således, at de indeholder et stiltiende krav om, at de kontraherende parter gør de erhvervsdrivende bekendt med disse oplysninger.
95. Selv om de berørte erhvervsdrivende har krav på på forhånd at blive klart og præcist informeret om de antidumpingforanstaltninger, som måtte komme til at gælde for dem, og dermed tillige krav på, at sådanne foranstaltninger offentliggøres behørigt, navnlig i Den Europæiske Unions Tidende , indebærer disse krav ikke, at de pågældende erhvervsdrivende også informeres om formaliteter, som kun er blevet fastsat i de kontraherende parteres interesse.
96. I øvrigt ville den omstændighed, at offentliggørelsen af antidumpingforanstaltningerne som de i hovedsagen omhandlede har været utilstrækkelig, således som det hævdes af Asda – forudsat dette i øvrigt kan godtgøres, og hvor beklageligt det end måtte være – under alle forhold ikke have nogen betydning for omfanget af de forpligtelser til underretning, som udelukkende påhviler de kontraherende parter over for de organer, som de har oprettet for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet og toldunionen mellem EØF og Republikken Tyrkiet.
97. Under hensyn til det anførte må det ottende spørgsmål besvares med, at bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 skal fortolkes således, at de ikke indebærer noget krav om, at de erhvervsdrivende bliver gjort bekendt med de oplysninger, som de kontraherende parter, der har vedtaget antidumpingforanstaltninger, skal underrette dels Det Blandede Udvalg for Toldunionen om ifølge artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, dels associeringsrådet ifølge tillægsprotokollens artikel 47, stk. 2.
Sagens omkostninger
98. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:
1) Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af bestemmelserne i kolonne 3 under position 8528 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag 11 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks.
2) Bestemmelserne i kolonne 3 under position 8528 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag 11 til forordning nr. 2454/93, skal fortolkes således, at der ved beregningen af den værdi, som farvefjernsynene erhverver ved fremstillingen under de i hovedsagen nævnte omstændigheder, ikke skal foretages en særskilt bestemmelse af den ikke-præferentielle oprindelse af en bestemt del, såsom et chassis.
3) Bestemmelserne i artikel 44 i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EØF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 47, stk. 1, 2 og 3, i tillægsprotokollen, der blev undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles og indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972, og som er knyttet til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, der blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara af Republikken Tyrkiet, på den ene side, og af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Fællesskabet, på den anden side, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, og bestemmelserne i artikel 45 og 46 i ovennævnte afgørelse nr. 1/95 har ikke direkte virkning ved de nationale domstole, således at den enkelte erhvervsdrivende ikke kan modsætte sig betalingen af antidumpingtold, som han ellers skulle betale, under henvisning til, at disse bestemmelser er tilsidesat. Bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 har direkte virkning, og de borgere, som de finder anvendelse på, kan påberåbe sig dem ved medlemsstaternes domstole.
4) Bestemmelserne i artikel 47 i afgørelse nr. 1/95 skal fortolkes således, at de ikke indebærer noget krav om, at de erhvervsdrivende bliver gjort bekendt med de oplysninger, som de kontraherende parter, der har vedtaget antidumpingforanstaltninger, skal underrette dels Det Blandede Udvalg for Toldunionen om ifølge artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, dels associeringsrådet ifølge tillægsprotokollens artikel 47, stk. 2.