Sag C-135/06 P

Roderich Weißenfels

mod

Europa-Parlamentet

»Appel — løn — børnetilskud — fradrag af tillæg af samme art fra anden side — fuld prøvelsesret — tvister, der angår pengebeløb«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 20. september 2007   I-12045

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. december 2007   I-12063

Sammendrag af dom

1. Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål til prøvelse af en bekræftende afgørelse – antagelse til realitetsbehandling på grund af manglende udløb af fristen for anfægtelse af den bekræftende afgørelse

   (Tjenestemandsvedtægten, art 90 og 91)

2. Tjenestemænd – søgsmål – fuld prøvelsesret – tvister, der angår pengebeløb, som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk 1 – begreb

   (Tjenestemandsvedtægten, art 91, stk. 1)

3. Tjenestemænd – løn – familietillæg – dobbelt børnetilskud

   (Tjenestemandsvedtægten, art 67, stk 2 og 3)

1.  Et søgsmål, der anlægges til prøvelse af en bekræftende afgørelse, skal kun afvises, hvis den bekræftede afgørelse er blevet endelig i forhold til den pågældende, idet der ikke er anlagt sag til prøvelse inden søgsmålsfristens udløb. Hvis afgørelsen derimod ikke er blevet endelig, har den pågældende ret til at få efterprøvet den bekræftende afgørelse eller begge afgørelserne.

   Det vil i øvrigt være i strid med en ordentlig retspleje at forpligte sagsøgeren til at indbringe et nyt søgsmål ved Retten til prøvelse af en afgørelse, som omhandler samme spørgsmål som en tidligere afgørelse. En påstand om annullation af denne nye afgørelse, der er nedlagt i replikken, kan derfor realitetsbehandles.

   (jf. præmis 54-56)

2.  »Tvister, der angår pengebeløb«, som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1, udgør ikke kun erstatningssøgsmål, som ansatte har anlagt imod en institution, men også alle søgsmål, som tilsigter, at en institution betaler en ansat et beløb, som sidstnævnte mener at være berettiget til i henhold til vedtægten eller en anden retsakt, som regulerer deres ansættelsesforhold.

   Heraf følger, at en ansats påstand om, at den pågældende institution betaler ham de beløb, som ifølge ham uretmæssigt er blevet tilbageholdt i hans løn, med tillæg af lovfæstede renter, udgør en tvist, der angår et pengebeløb som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1.

   Den fulde prøvelsesret, der indrømmes Fællesskabets retsinstanser i vedtægtens artikel 91, stk. 1, indebærer, at vedkommende retsinstans i de tvister, den behandler, skal finde en fuldstændig løsning, altså træffe afgørelse vedrørende alle den ansattes rettigheder og forpligtelser, eller overlade den pågældende institution under retsinstansens kontrol opfyldelsen af denne del af dommen på de præcise betingelser, som retsinstansen fastsætter.

   Det tilkommer derfor Fællesskabets retsinstanser, modsat det af en institution anførte, i givet fald at forpligte en institution at betale et beløb, som en sagsøger er berettiget til i henhold til vedtægten eller en anden retsakt.

   (jf. præmis 65-68)

3.  Vedtægtens artikel 67, stk. 2, skal fortolkes således, at kun de tilskud, som kan sammenlignes og har samme formål, kan udgøre tilskud af samme art som omhandlet i bestemmelsen.

   I henhold til vedtægtens artikel 67, stk. 3, kan børnetilskuddet fordobles, når det pågældende barn påfører tjenestemanden betydelige udgifter som følge af et mentalt eller fysisk handicap. Heraf følger, at et sammenligneligt tilskud kun kan fratrækkes i den del af børnetilskuddet, som ved fordoblingen tilføjes det tilskud, som den ansatte under alle omstændigheder har ret til.

   Det luxembourgske særlige tilskud for handicappede adskiller sig klart fra vedtægtens tilskud i flere henseender.

   Det luxembourgske tilskud, som ydes alene på grundlag af bopæl på det luxembourgske område, og som ikke er forbundet med et beskæftigelsesforhold, tilsigter ved egnede foranstaltninger at afhjælpe et handicap, som præcist er defineret i loven. Tilskuddet ydes personer, som har et eller flere fysiske eller mentale handicap, og som trods behandling, uddannelse eller særlig genoptræning, og trods anvendelse af passende udstyr, er så handicappede, at den pågældende person ikke kan leve uden støtte eller bistand fra en tredje person. Tilskuddet skal klart gøre det muligt at dække de udgifter, der er nødvendige for en i hvert fald delvis ansættelse af en tredje person, hvilke udgifter ikke kan dækkes af fordoblingen af børnetilskuddet, som bl.a. kan dække udgifter til behandling, genoptræning, udstyr, særlig uddannelse eller indretning af bolig.

   Det følger heraf, at den del af børnetilskuddet, der ydes i henhold til vedtægtens artikel 67, stk. 3, og det luxembourgske tilskud hverken har samme indhold og heller ikke samme formål, hvorfor det derfor ikke er af samme art som omhandlet i vedtægtens artikel 67, stk. 2.

   (jf. præmis 89-99)