1. Fiskale bestemmelser – interne afgifter – registreringsafgift af indførte brugte køretøjer
(Art. 90, stk. 1, EF)
2. Fiskale bestemmelser – interne afgifter – registreringsafgift af indførte brugte køretøjer
(Art. 90, stk. 1, EF)
1. En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 90 EF, når den ved beregningen af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer, der er indført til det indenlandske område fra en anden medlemsstat, for at fastlægge registreringsafgiften alene anvender et kriterium for værdiforringelse, som er baseret på disse køretøjers alder, og når den foretager en nedsættelse af værdien på 7% for køretøjer, som har været brugt mellem 6 og 12 måneder, eller 14% for køretøjer, der har været brugt i et år, hvilket ikke sikrer, at den skyldige afgift ikke – selv om det kun måtte ske i enkelte tilfælde – overstiger størrelsen af den residualafgift, som er indeholdt i værdien af tilsvarende brugte køretøjer, som allerede er blevet registreret i landet.
(jf. præmis 40, 59 og 61 samt domskonkl. 1)
2. En medlemsstat, som for brugte motorkøretøjer, der indføres fra andre medlemsstater, anvender en afgiftsordning, hvorefter den faktiske værdiforringelse af motorkøretøjerne bestemmes på grundlag af generelle og teoretiske kriterier, der er fastsat i national ret, tilsidesætter ikke sine forpligtelser i henhold til artikel 90 EF, såfremt de kriterier, der lægges til grund for den faste beregning af værdiforringelsen af motorkøretøjerne, dels bringes til offentlighedens kundskab, og ejeren af et brugt køretøj, der er indført fra en anden medlemsstat, dels kan anfægte anvendelsen af en sådan fast beregningsmetode på sit køretøj ved at påvise, at den medfører en afgift, som overstiger størrelsen af den residualafgift, som er indeholdt i værdien af tilsvarende brugte køretøjer, som allerede er blevet indregistreret i landet.
(jf. præmis 46, 50 og 60)