16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/3 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik
(Sag C-489/06) (1)
(Traktatbrud - direktiv 93/36/EØF og 93/42/EØF - offentlige kontrakter - fremgangsmåde for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler - offentlige indkøb til hospitaler)
2009/C 113/04
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og X. Lewis, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved D. Tsagkaraki og S. Chala, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1) samt af artikel 17 og 18 i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1) — afslag af medicinske anordninger i forbindelse med udbudsbekendtgørelser om indkøb til de offentlige hospitaler i Grækenland, på grund af anordningernes »generelle overensstemmelse og sikkerhed«, skønt anordningerne var forsynet med EF-mærkning, og under alle omstændigheder, uden at den fremgangsmåde, der er fastsat i direktiv 93/42/EØF, er fulgt
Konklusion
1) |
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved Kommissionens direktiv 2001/78/EF af 13. september 2001, og artikel 17 og 18 i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr, som ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, idet den har afslået tilbud vedrørende medicinsk udstyr forsynet med EF-mærkning, uden at de kompetente ordregivende myndigheder for de græske hospitaler har fulgt den fremgangsmåde, der er fastsat i direktiv 93/42. |
2) |
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger. |