30.8.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 223/9 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. juli 2008 — Fiscale eenheid Koninklijke Ahold NV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-484/06) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - første og sjette momsdirektiv - principper om afgiftsneutralitet og proportionalitet - bestemmelser om afrunding af momsbeløb - afrunding nedad pr. artikel)
(2008/C 223/12)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Fiscale eenheid Koninklijke Ahold NV
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), første punktum, og stk. 5, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), samt artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT L 71, s. 1301) — regler om afrunding af merværdiafgiftsbeløb
Konklusion
1) |
I mangel af specifikke fællesskabsretlige regler tilkommer det medlemsstaterne at fastsætte reglerne og metoderne for afrunding af merværdiafgiftsbeløb, idet disse stater i forbindelse med denne fastsættelse skal overholde de principper, som danner grundlag for det fælles system for denne afgift, herunder navnlig principperne om afgiftsneutralitet og proportionalitet. |
2) |
Fællesskabsretten omfatter på sit nuværende udviklingstrin ikke nogen specifik forpligtelse, hvorefter medlemsstaterne skal tillade afgiftspligtige personer at foretage en afrunding nedad pr. artikel af merværdiafgiftsbeløbet. |