26.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/4


Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. marts 2008 — Rüdiger Jager mod Amt für Landwirtschaft Bützow (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin — Tyskland)

(Sag C-420/06) (1)

(Fælles landbrugspolitik - forordning (EF) nr. 1254/1999 og (EF) nr. 1782/2003 - oksekød - integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger - forordning (EØF) nr. 3887/92, (EF) nr. 2419/2001 og (EF) nr. 796/2004 - ansøgning om husdyrstøtte - ammekopræmie - uregelmæssighed - manglende iagttagelse af bestemmelserne om identifikation og registrering af kvæg, der ikke er anmeldt til støtte - forordning (EF) nr. 1760/2000 - udelukket fra at modtage støtte - artikel 2, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af den mildeste straf)

(2008/C 107/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Schwerin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rüdiger Jager

Sagsøgt: Amt für Landwirtschaft Bützow

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Schwerin — fortolkning af artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1) — afslag på en ansøgning om tildeling af husdyrpræmier på grund af, at der ved et kontrolbesøg blev konstateret en forskel på mere end 20 % mellem det anmeldte antal dyr og det konstaterede antal dyr — anvendelse med tilbagevirkende kraft af mere fordelagtige administrative sanktioner vedrørende husdyrpræmier, der først er gældende efter ophævelsen af husdyrpræmieordningen i den berørte medlemsstat

Konklusion

Artikel 2, stk. 2, andet punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at de bestemmelser, der er fastsat ved artikel 66 og 67 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, som ændret og berigtiget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 239/2005 af 11. februar 2005, ikke kan finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på en ansøgning om støtte for »dyr«, der er omfattet af det tidsmæssige anvendelsesområde for Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2801/1999 af 21. december 1999, der har givet anledning til en udelukkelse fra at modtage støtte i henhold til denne forordnings artikel 10c.


(1)  EUT C 326 af 30.12.2006.