|
8.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 64/10 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. januar 2008 — The Queen, Ezgi Payir, Burhan Akyuz, Birol Ozturk mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal, Det Forenede Kongerige)
(Sag C-294/06) (1)
(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - fri bevægelighed for arbejdstagere - Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - artikel 6, stk. 1, første led - arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked - indrejsetilladelse som studerende eller au pair-ansat - betydning for opholdsretten)
(2008/C 64/13)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: The Queen, Ezgi Payir, Burhan Akyuz, Birol Ozturk.
Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal — fortolkning af artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 fra Associeringsrådet EØF/Tyrkiet — begrebet arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat — tyrkisk statsborger, der var ansat som au pair, og som havde fået opholdstilladelse i to år med henblik på at udføre dette erhverv — tyrkiske statsborgere, der har en opholdstilladelse med henblik på at studere og en arbejdstilladelse, der berettiger vedkommende til beskæftigelse i op til 20 timer ugentligt pr. skoleår
Konklusion
Den omstændighed, at en tyrkisk statsborger har fået indrejsetilladelse til en medlemsstats område som au pair-ansat eller som studerende, udelukker ikke, at den pågældende kan være »arbejdstager« og være tilknyttet »det lovlige arbejdsmarked« i denne medlemsstat i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen. Denne omstændighed kan derfor ikke være til hinder for, at den pågældende statsborger påberåber sig denne bestemmelse med henblik på at få fornyet sin arbejdstilladelse og opnå en hertil svarende opholdstilladelse.