26.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/4


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. februar 2008 — Deutsche Shell GmbH mod Finanzamt für Großunternehmen in Hamburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg (Tyskland))

(Sag C-293/06) (1)

(Etableringsfrihed - selskabsbeskatning - økonomiske virkninger ved tilbageførsel af indskudskapital bevilget af et selskab, der er etableret i en medlemsstat, til et fast driftssted, der tilhører selskabet, og som er beliggende i en anden medlemsstat)

(2008/C 107/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deutsche Shell GmbH

Sagsøgt: Finanzamt für Großunternehmen in Hamburg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF — tab, som et indenlandsk moderselskab har lidt som følge af tilbageførsel af kapital, der var indskudt i et driftssted i en anden medlemsstat — tabet medregnes ikke ved skatteberegning i den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende

Konklusion

1)

EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF), jf. artikel 58 (nu artikel 48 EF), er til hinder for, at en medlemsstat udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, det havde bevilget et fast driftssted, som selskabet havde i en anden medlemsstat, ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag.

2)

EF-traktatens artikel 52 (efter ændring nu artikel 43 EF), jf. artikel 58 (nu artikel 48 EF), er også til hinder for, at det omhandlede valutatab alene er fradragsberettiget som driftsomkostning for en virksomhed, der har sit hjemsted i en medlemsstat, i det omfang det faste driftssted, der tilhører sidstnævnte virksomhed, og som er beliggende i en anden medlemsstat, ikke har haft skattefri indkomst.


(1)  EUT C 237 af 30.9.2006.