7.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/4

1)

Fællesskabsretten, og navnlig effektivitetsprincippet, kræver, at en specialdomstol, der inden for rammerne af den kompetence, den er blevet tildelt, uanset om den er fakultativ eller ej, ved den lovgivning, hvorved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, er blevet gennemført, har til opgave at påkende et krav, der er støttet på en tilsidesættelse af denne lovgivning, erklærer sig kompetent til ligeledes at påkende sagsøgeres krav, der er støttet direkte på selve direktivet, og som vedrører perioden mellem udløbet af fristen for gennemførelsen af dette og tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nævnte lovgivning, hvis det må fastslås, at de berørte sagsøgeres forpligtelse til samtidig at anlægge sag ved de almindelige domstole vedrørende et særskilt krav, der er støttet direkte på direktivet, ville medføre proceduremæssige ulemper, der kan gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, som de er tillagt i henhold til Fællesskabets retsorden. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser i denne forbindelse.

2)

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er knyttet som bilag til direktiv 1999/70, er ubetinget og tilstrækkeligt præcis til, at en borger kan påberåbe sig bestemmelsen for en national domstol, hvorimod dette ikke er tilfældet for så vidt angår rammeaftalens § 5, stk. 1.

3)

Artikel 10 EF og artikel 249, stk. 3, EF samt direktiv 1999/70 skal fortolkes således, at en myndighed i en medlemsstat, der optræder som offentlig arbejdsgiver, ikke er berettiget til at vedtage foranstaltninger, der — idet de er i strid med det formål, der forfølges med det nævnte direktiv og rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse for så vidt angår forhindring af misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter — består i at forny sådanne kontrakter for usædvanlig lang tid i perioden mellem udløbet af fristen for gennemførelsen af direktiv 1999/70 og tidspunktet for ikrafttrædelsen af den lov, hvorved direktivet gennemføres.

4)

I det omfang den relevante nationale lovgivning indeholder en regel, der udelukker, at en lov anvendes med tilbagevirkende kraft, såfremt det modsatte ikke er angivet klart og utvetydigt, er en national domstol, for hvilken der er fremsat et krav, der er støttet på en tilsidesættelse af en bestemmelse den nationale lov, der gennemfører direktiv 1999/70, kun forpligtet til i medfør af fællesskabsretten at tillægge den nævnte bestemmelse tilbagevirkende kraft til tidspunktet for udløbet af fristen for gennemførelse af dette direktiv, såfremt der i den pågældende nationale ret findes en angivelse af denne art, således at denne bestemmelse kan tillægges tilbagevirkende kraft.

5)

§ 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at ansættelsesvilkårene i bestemmelsens forstand omfatter vilkår vedrørende løn såvel som vedrørende pension, der hidrører fra ansættelsesforholdet, bortset fra vilkår vedrørende pensioner, der følgerf af en lovbestemt social sikringsordning.